Træning med elektrostimulation: Alt, du skal vide

8. oktober 2019
Fysiske træningstrends bliver mere og mere innovative. Træning med elektrostimulation er et godt eksempel på dette!  

Elektrostimulation er ikke et nyt koncept. Det har faktisk eksisteret i årevis, og nu er det en del af fysioterapi og sportsrehabilitering. I denne artikel skal vi se nærmere på dem, som bruger denne form for træning. Er det effektivt? Vi giver dig svaret.

Hvad er elektrostimulation?

Når vi siger “elektrostimulation”, hentyder vi til administrationen af elektrisk stimulation til muskelfibre for at få dem til at trække sig sammen ufrivilligt. 

Indtil nu har man hovedsageligt brugt proceduren i fysioterapi for at rehabilitere muskelskader. Elektrostimulation hjælper musklerne med at forblive aktive, også når du ikke selv kan bevæge dem eller trække dem sammen.

I denne artikel skal vi se nærmere på træning med elektrostimulation. Denne form for træning bruger elektroder, der sender elektrisk stimulation til muskelfibrene, mens man træner.

Man skal have en speciel elektrodedragt på, når man skal træne med elektrostimulation. Denne dragt skal dække både foran og bagtil. Ligeledes skal dragten dække personens quads, biceps og triceps for at stimulere disse områder.

Dragten er designet til at sidde på kroppen på en måde, der placerer hver elektrode over et specifikt område på kroppen for at stimulere, mens personen træner. Dragten er forbundet til et kontrolsystem, der regulerer de elektriske støds intensitet. Således kan personen justere niveauet for at imødekomme sine træningsmål.

Træning med elektrostimulation er som regel fordelt i intervaller med forskellige træningsøvelser. De varer desuden omkring 20 minutter. 

Fungerer elektrostimulation?

Vi tøvede med denne træningsmetode til at starte med, da de fleste af os har set reklamer for et mavetræningsbælte, der bruger elektroder til at hjælpe personen med at træne, mens man blot ligger på sofaen. Dette kunne udadtil virke som endnu et “mirakelprodukt”.

Kvinde bærer særlig dragt med elektroder

Men træning med elektrostimulation er et relativt nyt koncept, der har til formål at fremme træningen ved at øge øvelsernes intensitet.

Dem, som faktisk har prøvet denne form for træning, bekræfter, at de føler et højere intensitetsniveau, og at de skal gøre en større fysisk indsats. Det gælder også dem, som træner regelmæssigt.

Hvad siger videnskaben?

En undersøgelse, der varede 54 uger, hvor man trænede med elektrostimulation, fokuserede på ældre kvinder med en stillesiddende livsstil. Kvinderne trænede tre gange med elektrostimulation hver 14. dag. Den anden testgruppe levede også en stillesiddende livsstil, og de udførte 10-ugers blokke med let træning. Hver uge trænede de i 60 minutter, og efter ti uger fulgte de ti ugers hvile.

Gruppen, der trænede med elektrostimulation, viste senere hen mere favorable resultater. De viste forbedringer i skeletmuskelmassen, isometrisk styrke og stærkere ekstensormuskler i overkroppen. Begge grupper viste dog de samme resultater for fedtmassen.

En anden undersøgelse sammenlignede en kontrolgruppe, der udførte to ugentlige træningssesioner med 60 minutters kardiovaskulær og styrkeopbygning, og sammenlignede dem med en anden gruppe, der udførte de samme træningssessioner. Men den anden gruppe udførte også to supplerende sessioner på 20 minutter med elektrostimulation. Den anden gruppe udviste mere favorable resultater, de udviste stærkere isometrisk styrke og bedre taljemål. 

Ifølge Kemmler er denne form for træning gavnlig for dem, som ikke har tid til at træne, eller som har problemer med at øge intensitetsniveauerne under deres træning.

Metodens bivirkninger

Selvom der er mange fordele ved træning med elektrostimulation, så er der visse personer, der skal begrænse brugen af det: 

  • Folk, der bruger en eller anden form for pacemaker. 
  • Patienter, der lider af hjertesygdomme eller kredsløbssygdomme.
  • Gravide kvinder
Mand foretager målinger

  • Kræftpatienter.
  • Patienter, der lider af mave- eller leverrelaterede sygdomme. 
  • Folk, der har epilepsi eller andre former for anfald.

Konklusion af brugen af elektrostimulation

Vi kan bekræfte, at der er bevis for, at denne form for træning kan hjælpe med at forbedre fysisk træning eller det overordnede helbred for visse personer. Træning med elektrostimulation skal supplere en træningsrutine for at få de bedste resultater. Hvis du ikke har tid til at træne, kan det være en yderst nyttig og effektiv løsning!

  • Herrero et al., (2015). Posicionamiento de la National Strength and Conditioning Association-Spain. Entrenamiento con electroestimulación de cuerpo completo. Rev. Andal. Med. Deporte. 2015;8(4):155–162
  • Kemmler W; von Stengel S; Schwarz J; Mayhew JL. (2012) Effect of whole-body electromyostimulation on energy expenditure during exercise. J Strength Cond Res. 2012;26:240–5.
  • Kemmler W, Bebenek M, Engelke K, von Stengel S. (2014). Impact of whole-body electromyostimulation on body composition in elderly women at risk for sar- copenia: The Training and ElectroStimulation Trial (TEST-III). Age (Dordr). 2014;36:395–406.