Udviklingen af Davis Cup-turneringen
Som du måske allerede ved, er Davis Cup-turneringen ikke en normal tennisturnering, på grund af dens særlige format. Anderledes fra andre internationale turneringer, er der nationale hold i denne. Disse hold består af en gruppe professionelle tennisspillere, som de nationale forbund beslutter skal repræsentere landet. Desuden, er dette ikke en individuel konkurrence.
Navnet på turneringen kommer fra dens skaber, Dwight Filley Davis. Han skabte Davis Cup efter at have vundet det nationale mesterskab i USA tre gange i træk i doubles-kategorien.
Hans originale idé var at skabe en turnering, hvor en gruppe af tennisspillere fra USA skulle spille mod spillere fra England. Davis designede formatet selv, og, ud af sin egen lomme, købte han den pokal, som vinderen ville modtage.
Udviklingen af Davis Cup-turneringen
Den første Davis Cup-turnering fandt sted i år 1900 i Longwood Cricket Club i Boston. Udfaldet i denne turnering var 3-0 til spillerne fra USA.
I 1905, inkluderede turneringen andre lande, såsom Østrig, Belgien, Frankrig og Australasien. Dernæst, et årti senere, bestod turneringen af mere end 20 hold fra forskellige lande, der konkurrerede regelmæssigt.
Og, således, i løbet af de første år, var de tydelige ledere af turneringen USA, England og Australasien. Dog, i 1927, formåede Frankrig at vinde og sikre de næste seks år af Davis Cup-turneringen.
Senere, genvandt USA føringen, sammen med England og Austrlasien. Som følge deraf, var det ikke før i 1970’erne, at et andet land formåede at vinde Davis Cup-turneringen. På dette tidspunkt, var de mest fremtrædende spillere Australierne, Hopman og Emerson. Disse to spillere vandt henholdsvis 16 gange som kaptajner og otte gange som spillere.
I 1969, var der hold fra 50 lande, som deltog i turneringen. Dog, tre år senere, blev formatet ændret i Davis Cup. Og, således, bestod den nye ændring af, at det vindende hold ikke kunne få direkte adgang til det efterfølgende års finale. På den måde, ville vinderne være nødt til at spille alle runderne, ligesom de andre hold.
I 1980’erne, førte holdene fra Schweiz og Tyskland mesterskabet. De vandt seks gange i dette årti. I 1993, havde Davis Cup-turneringen, for første gang, 100 forskellige lande, der konkurrerede.
I begyndelsen af det nye årtusinde, formåede det spanske hold at vinde turneringen fire gange. I dette årti, var der også andre lande, der formåede at vinde, såsom Rusland og Kroatien.
Spilleformatet og sponsorer
Det nuværende format i turneringen stammer fra 1981. Under dette nye format, består verdens nationalgruppe af 16 nationer, og resten er opdelt i regionale zonegrupper, som går op og ned i deres kategori. Dette år, begyndte NEC at sponsorere titlen, og det har gjort det muligt for turneringen også at give vinderen en pengepræmie.
Turneringen består nu af at spille fem kampe i hver runde, den første og anden som individuelle spillere. Dernæst, er den tredje kamp i doubles. Den fjerde og femte er igen som individuelle spillere, skiftende mellem spillerne. Det vindende hold vinder tre kampe, og alle kampe gives til den spiller, der vinder tre sæt.
I 2002, blev sponsoren, NEC, ændret til BNP Paribas, et samfund, der stadig er den officielle sponsor for Davis Cup-turneringen.
Prisen for konkurrencen
Således, har turneringsprisen også udviklet sig i Davis Cup-turneringens historie. Til at starte med, var prisen en sølvpokal. Pokalen havde “International Lawn Tennis Challenge Trophy” indgraveret indeni, og navnene på deltagerne på siden. I 1945, da Davis døde, blev trofæet til Davis Cup.
Da der ikke var nok plads til at indgravere alle deltagerne i 1921, donerede Davis en sølvtallerken. Dernæst, da denne ikke havde noget plads tilbage, blev et træstativ lavet i 1933, for at fortsætte med indgraveringen. Senere, i 1969, tilføjede de et nyt stativ, og et tredje i år 2002.
Denne konkurrence har skabt store navne i sporten, såsom Bjorn Borg og McEnroe. For nyligt, kan vi se successen hos fremragende spillere, såsom Roger Federer og Rafael Nadal.