Ernæringsskema: Følg disse regler for at tabe dig
Det er vigtigt at bruge et ernæringsskema, når vi gerne vil tabe os eller opnå muskelmasse. Dette er for at opretholde en god kost, der hjælper os med at forbrænde kalorier og eliminere fedt. Mirakelkure har altid eksisteret, men vi har altid stået fast ved, at det bedste er at være konstant og have tålmodighed. Det er bedre at opnå langsommere, men sikre resultater.
Virker det at tælle kalorier?
Ja og nej. Lad os forklare denne modsigelse. Vores stofskifte skal indtage et minimum af kalorier, så vi kan have den energi, der får vores organer til at fungere. Vi har brug for denne energi, så vi er i stand til at trække vejret og udføre vitale funktioner 24 timer i døgnet.
Hvis vi indtager færre kalorier, end vores krop har brug for, så vil vi selvfølgelig tabe os. Kroppen er nødt til at finde energien andre steder såsom i fedt og sukker. Derved eliminerer den stoffer, vi ikke behøver. Dette hjælper os med at tabe os.
Hvad er så problemet? Hemmeligheden ligger ikke i den mængde kalorier, vi indtager, men i de næringstoffer, som disse kalorier giver vores krop. Med andre ord: hvis din krop har brug for 2000 kalorier blot for at holde sig i live, og du indtager 1800, men det er i form af burger, is og pommes fritter, så giver du din krop en enorm mængde kulhydrater og sukker, der ikke gavner den.
Du skaber samtidig en betydelig proteinmangel, der ikke lader dine muskler vokse. Derfor fungerer kalorietælling ikke alene. Du er nødt til at opretholde balanceret kost, der giver dig alt, du skal bruge, så din krop kan fungere og eliminere fedt. Vi skal være sunde både indvendigt og udvendigt.
Et ernæringsskema til vægttab
Hvis du allerede forstår, hvor mange kalorier din krop har brug for (du kan lære mere om dette i vores andre artikler), er det på tide at finde ud af, hvordan kalorierne skal fordeles i forhold til næringstoffer.
Det er disse procentdele, du skal huske på, når du skaber dit daglige ernæringsskema:
- 50% af dine kalorier skal komme fra komplekse kulhydrater. Hvad betyder det? Det betyder, at du skal undgå forarbejdede kulhydrater såsom mel, pasta, ris, kartofler osv. Du har brug for den type, der kommer fra frugt, morgenmadsprodukter, fuldkornsris, visse grøntsager, quinoa osv. Dette er “komplekse” kulhydrater. De er sunde, og de giver din krop, den energi, som den har brug for. Husk også, at dette kun skal tælle for 50% af dit kalorieindtag.
- 30% af de kalorier, som dit basalstofskifte har brug for, skal stamme fra protein. Du finder protein i kød, fisk, æg og mælkeprodukter, men ost er en undtagelse. Selvom ost indeholder protein, så har det også et højt fedtindhold.
- De sidste 20% skal komme fra sunde fedtstoffer. Du finder dem i nødder, avokado, oliven- og kokosolie, laks og andre lignenede fødevarer.
- Grøntsager og salater har ingen betydning i dette ernæringsskema. Det er fordi, deres lave kalorieindhold betyder, at de kan indtages når som helst uden nogen problemer.
Andre overvejelser
Hvis du opretholder en balanceret kost ved at bruge dette daglige ernæringsskema sammen med motion, så vil du være i stand til at tabe dig og tone din krop på en simpel måde. Husk, at vi sagde “simpel” og ikke “hurtig”. Det går ikke hurtigt at tabe sig og ændre kroppen, og der er ikke nogle mirakelløsninger.
Det er rigtigt, at der er mange såkaldte “mirakelkure”, der har produceret resultater i henhold til vægttab, men effekterne af tilbagespringet kan være skadeligt. Du kan ikke bare tage mere på, end det, du har tabt, du kan også skade dit overordnede helbred. Du må endelig ikke glemme dette: dit helbred er det allervigtigste.
Hvis du ikke føler, at du er i stand til at lave en sund kostplan alene, så kan du konsultere en diætist. Han eller hun vil være i stand til at give dig en personlig kostplan, der vil hjælpe dig med at opnå de resultater, du ønsker, samtidig med at din krop forbliver sund.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Casado Dones, M. J., Fraile Villar, M. I., Juárez Bonilla, M., Moreno González, C., & Martín Rodríguez, M. (2016). Dietas milagro bajas en hidratos de carbono o carbofóbicas: perspectiva enfermera desde la evidencia. Enfermeria clinica, 26(4), 243–249. https://doi.org/10.1016/j.enfcli.2016.03.005
- Cutillas, Ana Belén, Herrero, Ester, San Eustaquio, Alba de, Zamora, Salvador, & Pérez-Llamas, Francisca. (2013). Prevalencia de peso insuficiente, sobrepeso y obesidad, ingesta de energía y perfil calórico de la dieta de estudiantes universitarios de la Comunidad Autónoma de la Región de Murcia (España). Nutrición Hospitalaria, 28(3), 683-689. https://dx.doi.org/10.3305/nh.2013.28.3.6443
- Peña Quintana, L., Ros Mar, L., González Santana, D., & Rial González, R. (2010). Alimentación del preescolar y escolar. Ergon Verlag.
Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.