Hvilken rolle spiller genetik i vores træning?

Vi har mange gange hørt, at den genetik, som man arver, afgør ens liv. Den påvirker vores intelligensniveau, interesser og præferencer samt vores personlige træk. Genetik spiller også en rolle inden for sportspræstationer og fysiske evner. Men selvom dette spiller en stor rolle, er det ikke altafgørende.

Atleter, som træner på et højt plan, søger at drage fordel af informationen, der er lagret i deres gener. Samtidig arbejder de på at modificere og optimere deres præstation.

Træning er et essentielt aspekt for at opnå disse mål. Med den tilgængelige information kan atleter planlægge hvert et aspekt, som kan være lige fra hvor ofte, de træner, til hvilke øvelser, de bør prioritere. De bør altid gøre dette med deres mål i tankerne.

Kosten er et andet vigtigt element. En afbalanceret kost er et uundværligt krav for en sund livsstil. Det samme gælder i sport; atleter skal spise korrekt, hvis de ønsker at yde de bedste sportspræstationer.

Enhver person kan opnå en fremragende præstation ved at lære mere om deres genetik og anvende denne information for at indtage de rette kosttilskud mv.

Talent eller konsekvent træning?

Dette er et af de mest almindelige spørgsmål inden for sportens verden – især, når der er tale om de helt store konkurrencer. Men selvom debatten har været i gang i mange år nu, så har konklusionerne ikke tilfredsstillet alle.

Begge faktorer er vigtige i praksis. Selvom talent kan få en til at vinde medaljer, så er rejsen til stjernerne næsten umulig uden træning.

Gennem historien finder vi mange talentfulde atleter, som grundet deres manglende udholdenhed og disciplin aldrig udviklede deres fulde potentiale. Ligeledes er der personer, som, uanset hvor hårdt de prøver, aldrig når elitekategorien.

I nogle sportsgrene kan genetik virkelig gøre en forskel. En af de tydeligste eksempler på dette er basketball. Personer, der er meget høje, har en større chance for at klare sig bedre på banen. At være superhøj er selvfølgelig ikke nogen garanti for succes, og bare fordi man er lav, betyder det nødvendigvis heller ikke, at man vil fejle.

Typer muskelfibre i henhold til genetik

Genetik bestemmer også profilen for den type aktivitet, som atleter er mere tilbøjelige til at klare sig godt i.

Der er to forskellige typer muskelfibre, som vi kan modtage inden for vores genetiske byrde. På den ene side har vi langsomme, eller røde, fibre. Disse fibre er meget resistente over for udmattelse. På den anden side har vi hurtige, eller hvide, muskelfibre, som kan generere meget styrke i meget korte perioder ad gangen.

Den første gruppe fibre har en positiv påvirkning i konkurrencer med lang varighed. Men de er ikke for hurtige, når det kommer til iltning af de fedtstoffer, hvorfra de får deres energi, hvilket er årsagen til, at deres eksplosive kapacitet er stort set ikkeeksisterende. Det modsatte sker med den anden gruppe: De får energi i korte perioder, men de bliver lige så hurtigt trætte.

Personer, der har arvet en genetisk byrde fra deres forældre, som har en stor tilstedeværelse af langsomme fibre, klarer sig generelt bedre i maratoner eller cykling. De, som besidder gener med et højere antal hurtige fibre, klarer sig bedre i hurtighedskonkurrencer som 100 meter løb.

Gentest

Disse tests har til formål at identificere hver persons genetiske kort. Selvom de næsten altid tilbyder forudsigelige resultater, så kan de sommetider komme med et par overraskelser.

Enhver, som har trænet hele sit liv, ved trods alt, om de er bedre til aerobic eller anaerobe øvelser. Denne naturlige prædisposition kan endda definere vores præference for begge grupper.

Med den rette rådgivning kan disse oplysninger være meget nyttige. Det letter for eksempel håndteringen af restitutionstid og den korrekte detektion af ernæringsmæssige krav. Det giver også atleter mulighed for at optimere deres fysiske evner og reducere deres risiko for skader markant.

Det kort, som du får fra dine genetiske informationer, inkluderer også nogle aspekter fra din dagligdag. Et eksempel på dette er antallet af timer, du bør bruge på at hvile og sove. Det fortæller også om antallet af daglige kalorier, du bør indtage i hvert måltid.