Mavefedt: Slip af med det med disse tips & teknikker

En ordentlig kost- og træningsplan sammen med engagement og beslutsomhed kan gøre det muligt at slippe af med mavefedtet.
Mavefedt: Slip af med det med disse tips & teknikker

Sidste ændring: 14 november, 2018

Nogle siger, at mavefedt er det sværeste at komme af med. Men en ordentlig kost- og træningsplan sammen med engagement og beslutsomhed kan gøre det muligt. Lær mere om, hvordan du kommer af med mavefedt i denne artikel.

Sådan eliminerer du mavefedt

Maven er et af de områder, der har det med at ophobe det meste fedt takket være en stillesiddende livsstil og dårlige spisevaner. For at få en flad mave ligesom fitnesseksperterne skal vi motionere og ændre vores vaner. Disciplin og indsats kan føre til positive resultater, selv når det drejer sig om at slippe af med det stædige mavefedt. Følg disse råd:

1.  Drik citronvand på tom mave

Drik et glas koldt eller varmt vand så snart du står op, og tilføj et par citrondråber. Det renser dit system, når du drikker det før morgenmaden, og det hjælper med at tømme tarmene.

En oppustet mave er ofte resultatet af manglen på daglig afføring. Derfor anbefaler vi, at du øger dit fiberindtag ved at spise tørret frugt, morgenmad bestående af fuldkorn (såsom havregryn/havregrød) og frugter såsom æbler, pærer og blommer.

kvinde drikker citronvand

2. Lav maveøvelser

Disse øvelser er vigtige, når man skal eliminere mavefedt, da de fokuserer specifikt på dette område. Mulighederne er uendelige, men du kan starte med basale øvelser og gradvist øge antallet af repetitioner. Du kan endda fastgøre vægte omkring din mave eller ankler.

Vi skal selvfølgelig også nævne den populære “planke”. Denne øvelse er særdeles anbefalet, hvis du ønsker en flad mave. Du kan lave den på en måtte, i sand, eller med et TRX-reb fastgjort på dine fødder. Det vigtigste er, at du holder stillingen et helt minut.

3. Lad være med at springe måltider over

Morgenmad er essentielt, og du må ikke springe den over. Der er en fejlagtig overbevisning om, at hvis man sulter sig, taber man sig. Lad være med at sulte dig selv. Du skal blot prøve at spise sundere.

Derfor skal du behandle dine hovedmåltider – morgenmad, frokost, aftensmad og snacks – som om de er “hellige”. Tilføj flere grøntsagssupper, friske salater, yoghurter og frugter til din kost.

Undgå at indtage drikkevarer med sukker, mejeriprodukter med højt fedtindhold, hvidt mel eller sukker. Friturestegte fødevarer og pølser skal gemmes til særlige lejligheder. Når det drejer sig om kaffe, så er det bedst at drikke det uden sukker og begrænse det til én kop om dagen.

4. Lav aerobic

Disse varierede træningsrutiner hjælper med at bearbejde dit mavefedt, og der er mange valgmuligheder. Du kan cykle, svømme, løbe, gå, danse, lave Zumba, bokse, lave Crossfit, bruge en crosstrainer eller gå op og ned af trapper. Listen fortsætter i uendeligheder.

Du kan træne om morgenen, hvis du ikke har meget fritid. Du kan eksempelvis tage cyklen på arbejde, tage trapperne i stedet for elevatoren, og du kan lave squats eller lunges, mens du snakker i telefon. Du kan endda træne, mens du gør rent derhjemme!

kvinder laver aerobics

5. Slap af og få kvalitetshvile

Tro det eller ej, men søvnløshed og stress er de to hovedsyndere, der er ansvarlige for ophobningen af mavefedt. Vi er også nødt til at nævne stillesiddende livsstile, hvilket har katastrofale konsekvenser for alle kropsorganer.

Din krop er konstant i en “alarm-tilstand”, hvis du ikke sover ordentligt. Når dette sker, vil du gerne spise mere. Dit sind vil selvfølgelig ikke være tilfreds med sund mad, så du vælger i stedet for fast food. Det samme sker, når vi føler os stressede, da vi ikke har energien til at tilberede et sundt, hjemmelavet måltid.

Af disse grunde anbefaler vi, at du får otte timers søvn hver nat, og at du nyder behagelige aktiviteter igennem din daglige rutine. Du kan bruge en halv time hver dag på at læse, mens du drikker en frugtjuice eller urtete. Giv dig selv et karbad, gå en tur i parken eller på stranden, mediter, eller lav tai chi. Der er uendelige valgmuligheder!


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.