6 grundlæggende øvelser med kettlebells

Træning med kettlebells der ikke vil kede dig!
6 grundlæggende øvelser med kettlebells

Sidste ændring: 21 august, 2019

Hvis du er på jagt efter nye øvelser, som du kan føje til din træning, så må du ikke udelade kettlebells, fordi det er et vigtigt redskab i fitness, som giver dig en masse muligheder. Her vil vi vise dig nogle øvelser, som vil styrke din krop.

Kettlebells bruges især til crossfit, men de har flere muligheder end bare det; vi kan få dem med ind i alle slags træninger. I denne artikel vil vi tale om nogle af de grundlæggende øvelser, som du kan lave med kettlebells.

De bedste grundlæggende øvelser med kettlebells

Keder du dig med de “almindelige” sit-ups, og vil du stadig gerne gøre noget ved din mave? Lad os være ærlige, det vil vi vel alle sammen? Den gode nyhed er, at der er forskellige øvelser, som du kan udføre med kettlebells, der vil kunne træne dine muskler på forsiden, og som gør det muligt for dig at være innovativ i din træning. Vi vil gå i detaljer med disse øvelser herunder:

1. Sving kettlebells med begge hænder

Denne øvelse er en af de mest komplette, fordi den ud over at arbejde med din forside også vil styrke dine arme, skuldre og ben. For at udføre denne øvelse skal du stå op med kettlebell foran dig, du spreder dine ben let og bøjer i dine knæ.

Når du har denne stilling, svinger du din kettlebell tilbage mellem dine ben for at få fart på. Tanken er at du skal løfte dine arme uden at bøje dem, imens du strækker dine ben. Det er en konstant og harmonisk bevægelse, hvor maven fungerer som en slags “stabilisator.”

kvinde træner med kettlebells

2. Sit-ups til siden med kettlebells

Sid på en måtte med dine knæ bøjede. Forsøg så at placere din torso vinkelret med jorden så tæt på dine knæ som muligt. Så tager du kettlebell med begge dine hænder foran dine ben. Få torsoen til at rotere fra side til side, imens du holder vægten fra kettlebell i dine hænder.

En anden øvelse, du kan lave fra samme position består i at løfte og svinge kettlebell med dine arme og torso til højre og dine hofter og ben til venstre og modsat. I denne øvelse må du ikke røre gulvet med dine fødder overhovedet!

mand træner fra side til side med kettlebell

3. Side drops

Denne øvelse er en af de mest komplekse øvelser, fordi den ikke bare kræver styrke men også balance og koordination. Vi anbefaler, at du starter med en letvægts kettlebell, og når du så føler dig fortrolig med den, kan du begynde at bruge nogle med mere vægt.

Stå op, tag kettlebell med din højre hånd og hav let spredte ben. Løft din kettlebell med dine arme så meget, som du kan, imens du også strækker den så meget som du kan; tanken er, at du skal løfte vægten op over dit hoved.

Herefter fører du din venstre arm ud til siden og begynder at sænke din torso til siden, så du med din venstre hånd kan røre ved dit venstre ben. På denne måde vil du træne dine laterale muskler. Efter 15 gentagelser, skifter du side.

mand står med kettlebell

4. Planken med vægt

Du har sikkert hørt om en af tidens mest populære øvelser: Planken. Denne gang skal du bruge to kettlebells for at gøre det hele lidt sværere.

Placer kettlebells med en skulderbredde og hold en i hver hånd. Læg dig ned som en planke med strakte ben, hvor du kun står på dine tæer. Dine andre støttepunkter vil kun være dine hænder på hver kettlebell.

Hvis du synes, det er for let, kan du øge sværhedsgraden: Løft vægten med din højre hånd og læg din vægt let over mod din venstre side. Tæl til 3 og sæt kettlebell tilbage; så gentager du øvelsen til den anden side.

Planken med vægt

5. Cirkulære bevægelser

I teorien er dette en af de nemmeste øvelser for maven, som du kan udføre. Men når du begynder at øve på den, finder du meget hurtigt ud af, at du skal bruge en masse kraft og koncentration for at kunne lave den. Mens du står op med let spredte ben, tager du din kettlebell med din højre hånd; sving din arm rundt om ryggen og tag vægten med din anden hånd bagved ryggen.

Tanken er, at du skal kunne lave denne øvelse på forsiden og bagsiden af dig. Under hele øvelsen må du ikke bevæge andet end dine arme. Efter ti runder, skifter du retningen.

kvinde fører kettlebells rundt om kroppen

6. Sit-ups med en kettlebell

Mavetræningen indebærer også sit-ups, men denne gang skal du bruge en kettlebell. Læg dig ned på ryggen med dine ben strakt lige ud og med hele din ryg ned mod gulvet. Hold din kettlebell med begge hænder og løft den over dit hoved.

sit-ups

Herefter bøjer du dine knæ og hviler dine fødder mod gulvet. Løft din torso og løft dine skulderblade op fra gulvet. På intet tidspunkt må du bøje dine arme, de skal hele tiden pege op mod loftet. En anden lignende øvelse kan du lave med kettlebell i brysthøjde og hvor du fører den ud over dine ben, imens du løfter din torso.

Disse øvelser for din forside vil hjælpe dig med at træne din mave uden at du skal lave de sædvanlige kedelige øvelser, du kender så godt. Gå ikke glip af denne mulighed for at træne med en god oplevelse!


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.



Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.