Doping bestemmelser og lovgivning i Spanien

Indenfor sport refererer doping til en atlet, der bruger forbudte eller ikke reguleret kemikalier til at forbedre deres sportspræstation. Dette indebærer brugen af stoffer til at forbedre sportspræstation. På grund af dette er doping bestemmelser en vigtig del af sportslove.

Da det er et relativt nyt ord, bruger mange sprog dette ord til at identificere denne handling. Dog har ordet doping fået en bredere dimension indenfor sportsverdenen indenfor de nyere årtier.

Dermed, efter at World Anti-Doping Code, kreerede og udgav World Anti-Doping Agency (WADA), indikerer ordet doping nu enhver handling, der bryder anti-doping reglerne i en sport.

Hvad kan ses som doping i sport?

I følge World Anti-Doping Code, er brugen af stoffer reguleret på de følgende måder:

• Brugen af forbudte metoder eller stoffer – eller forsøg på brug af dette – under konkurrencer eller sportsbegivenheder.
• Forekomsten af forbudte stoffer i en atlets blod, urin eller andre kropsvæsker, såvel som stoffer, metaboliske resultater eller markører.
• Nægtelse af at afgive prøver eller undvigelsen af kliniske/medicinske studier uden berettiget grund.
• Enhver form for bedrag eller snyd – eller forsøg på det – i de medicinske kontroller og studier såvel som ændring eller snyd i resultaterne.
• Fravær fra planlagte prøver udenfor en konkurrence eller ikke at indgive alle de påkrævede dokumenter (3 gange over en 18 måneders periode).
• Køb, salg eller besiddelse af forbudte stoffer og metoder (eller forsøg derpå).
• Faciliteringen, brugen eller udskrivelsen af forbudte kemikalier til atleter, såvel som stimulering eller opfordring til, at de skal indtage, købe, sælge eller facilitere dem til andre atleter.
• Promovering eller deltagelse i forbudte associationer.
• Være medskyldig i enhver af de ovenstående opførsler, dække over eller ikke rapportere disse brud til de relevante autoriteter.

Negative konsekvenser af doping

For at analysere risiciene og de negative konsekvenser af doping, er det nødvendigt at gå meget dybere, end de eventuelle juridiske sanktioner. For det første er det essentielt at sige, at der også er helbredsrisici for atleter ved brugen af nogle stoffer og doping metoder.

Forbudet af nogle specifikke stoffer og kemiske komponenter eksisterer ikke blot for at sikre at konkurrencerne er fair. Det er også – og vigtigst – for at beskytte kroppen på dem der vælger at være i denne branche.

Vi skal også overveje den ekstremt negative sociale indvirkning som doping har i sport. Selvfølgelig mister atleten, der begår disse ulovligheder ikke blot deres ry, men også den måde de bliver set af samfundet på, med beundring og respekt. Når de bliver anklaget for doping, bliver en atlet et offer for diskrimination og samfundet har en tendens til at isolere dem.

På den anden side bliver børn, der drømmer om at blive professionelle atleter, ofte skuffet over doping skandaler. Og ikke blot det, nogle gange giver disse doping skandaler ikke den bedste meddelelse til dem! Nogle børn begynder måske at tro at for at få succes indenfor sport, er du nødt til at bryde reglerne og udsætte dit helbred for risici.

Doping bestemmelser i Spanien

Selvfølgelig har denne handling negative konsekvenser i både sport og samfund. På grund af dette har mange lande implementeret straffe for doping sager. På denne måde er Spanien en af de nationer, der allerede bruger strenge straffe overfor denne slags kriminalitet.

Spanish Criminal Code har en artikel, der specifikt håndterer doping sager. Vi taler om paragraf 362, der siger at dem, der begår denne forbrydelse:

“…vil blive straffet med fængselsstraf fra 6 måneder og op til 2 år, samt en bøde. Professionel diskvalifikation for ansættelse eller offentlige poster, profession eller embede i 2 til 5 år.”

Begrænsninger af de spanske doping bestemmelser

Dog har reguleringen af doping bestemmelser i det spanske kriminelle kodeks været meget kontroversielt. På grund af loven, hvis vi helt strengt følger paragraf 362, ville det være meget svært at dømme en atlet, der bruger ikke reguleret stoffer.

Dette sker egentlig fordi loven siger, at straffen kun gælder for dem, der giver, faciliterer eller administrer sådanne stoffer. Dermed tager loven ikke de ‘ikke-helt-lovlige’ stoffer med i overvejelserne, der giver atleterne en terapeutisk effekt. Der er mange tilfælde i sportshistorien, hvor atleter har misbrugt terapeutiske stoffer.

Som vi kan se beskytter loven kun atleter fra skade fra tredjeparter. Dog overvejer den ikke de ulovligheder, de selv kan begå, bevidste og frivilligt. Dermed var det nødvendigt at genneføre specifikke reguleringer, når det kom til stofmisbrug indenfor sport. Disse nye reguleringer lægger vægt på både atleter og deres miljø.

Lige nu står atleter overfor seriøse straffe, hvis nogle beviser, at de har brudt nogen form for regulering. Straffe omfatter at atleterne skal betaler bøder, aflevere præmier eller kompensere deres sponsorer finansielt. I de værste tilfælde kan nogle atleter blive udelukket fra at udøve deres sport i en midlertidig periode eller permanent.