Vigtigheden af kommunikation i sport
Kommunikation i sport er af yderste vigtighed for en succesfuld kamp. Tag et kig på alle de måder, hvorpå kommunikation kan forbedre et holds præstation.
Kommunikation i sport er ikke altid en prioritet, når man taler om metodologi i sport. Dog, har et hold med god kommunikation, som regel, mere succes end hold, der ikke kommunikerer godt. Men, hvad indebærer god kommunikation? Hvordan opnår man det?
Først og fremmest, er det nødvendigt at klargøre, at kommunikation er en måde, hvorpå man kan have kontakt og interagere. Evnen til at kommunikere gennem tale, og andre kanaler, har været grundlaget i vores samfund.
Som du formentlig allerede ved, gør kommunikation det muligt for udvikling, samarbejde og koordineret arbejde. Som i historien om Babelstårnet, kan mennesker ikke opnå deres mål, hvis de ikke kan kommunikere godt nok.
Kommunikation i sport
Sport, som en menneskelig aktivitet, slipper ikke udenom behovet for kommunikation. For at forstå reglerne, arbejde sammen som et hold eller interagere med rivaler og offentligheden, enten via tale, tegn eller gennem gestikulationer, er kommunikation altid til stede. Derfor, kan vi se det i:
- Træning: det kræver godt kommunikation at arbejde med fysiske trænere og coaching-personale. Mere præcist, anses det for at være “god” kommunikation, når det er flydende og modtagerne opfatter budskabet rigtigt.
- Spil: blandt fagfæller, er atleter nødt til at forstå hinanden meget godt på banen. Det er afgørende, at man kan forstå, hvilken handling en anden person skal til at lave ud fra et blik, et tegn eller en frase fra en distance.
Hvad er kommunikation?
Kommunikation opnås, når afsenderen sender en bedsked til modtageren gennem en kanal. Kommunikationskanaler kan være sproglige eller ikke-sproglige. Dog, er der mange måder, hvorpå kommunikation kan stoppe med at være klar, kortfattet og direkte.
I sport, er disse interferenser særligt relevante, og det er af yderste vigtighed, at atleter tilegner sig evnen til at overkomme dem. Blandt de primære, kan vi fremhæve:
- Miljøer fyldt med støj: de steder, hvor sportsaktiviteter normalt finder sted, indeholder ofte meget støj fra fans, som kan gøre kommunikationen mellem deltagerne problematisk.
- Tilstedeværelse af rivaler: mange gange er beskederne nødt til at være krypterede. Det opnås, når holdets medlemmer forstår hinanden meget godt.
- Adskillige roller: på et hold, kan der være mange deltagere, og dermed mange roller. Hvis kommunikationen ikke er velstruktureret, kan dette være et problem.
Selvsikker kommunikation: fundamentalt i sport
På et psykisk niveau, er kommunikation den eneste måde, hvorpå holdets medlemmer kan udføre deres opgaver korrekt. En vertikal og klar kommunikationsstruktur, sat af trænerne, kan skabe en kommunikationsstruktur, men det medfører ikke nødvendigvis, at kommunikationen er effektiv. Tovejskommunikation er afgørende for at få succes.
Selvsikker kommunikation opnås, når en atlet, foruden at modtage strategiske ordrer, er en del af processen, hvori disse beslutninger bliver udviklet. Når en atlet føler sig som en del af et projekt, betyder det, at han eller hun har en stemme på holdet.
En atlet har brug for at føle sig anerkendt for mere end sine sportsfærdigheder. Derfor, jo mere deltagelse man har i kommunikationsprocessen, des bedre vil ens personlige interaktioner og holdpræstationer være.
Trænerens rolle
Trænerne, foruden at være et referencepunkt, er dem, der sætter grundlaget af regler for holdets kommunikationsproces. Dernæst, vil opnåelse af selvsikker kommunikation afhænge primært af kommunikationsstilen hos træneren. Hvis du er træner, er der her nogle tips, du kan have i tankerne:
- Vær klar og kortfattet: det er ikke nødvendigt at lade aspekter, relateret til kampen, være åben til fortolkning. I det mindste bør én forsøge at være klar i sine idéer og i den måde, hvorved de bliver overført.
- Være direkte: kommunikation gennem tredjepart er ikke den mest selvsikre måde at kommunikere på. Som regel, genererer det effekten af en ødelagt telefon.
- Brug adskillige ressourcer: kommunikation er ikke altid via tale: en træner er nødt til at gestikulere, bruge skrift, tegn og bruge alle midler, han eller hun har til rådighed, til at overføre sine idéer.
- Tillad inklusion: en træner skal få alle atleterne til at føle sig hørt, uden at det interfererer for meget med kampidéerne. Så, hvis du er træner, skal du etablere en tovejskommunikation, hvor feedback er værktøjet, som du bruger til at modtage behov og følelser med.
- Overbevis: at være karismatisk afhænger af selvsikker kommunikation. Hvis atleter stoler på deres træner, vil det være lettere at overbevise dem om, at de kan opnå deres mål.
Feedback: et andet afgørende element for kommunikation i sport
Når budskabet dør hos modtageren, uden muligheden for at modtage en respons, er der et kommunikationsproblem. Derfor, er feedback grundlaget for succesful kommunikation i sport.
Man kan sige, at feedback er et værktøj, hvor medlemmerne på holdet, på et hvert niveau, kan modtage en præstationsevaluering og også debatere det. Dette gælder både for atleter og trænere.
Når man ser en åbenlys konflikt blandt atleter på det samme hold, eller med deres trænere, betyder det, at man ikke brugte de rigtige midler til at finde en løsning. Deraf vigtigheden af at bruge selvsikre kommunikationsmekanismer. Det betyder, at alle medlemmerne på et hold kan udtrykke deres synspunkt og løse konflikter i de rigtige miljøer.
For mange folk, virker kommunikation ikke til at være et uundværligt problem på sportsbanen. Dog, vil alle disse aspekter, i henhold til kommunikation i sport, blive direkte reflekteret i et holds præstation. Det er altid positivt at tage dem i betragtning og forsøge at indføre dem!
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Aicart, L. M., Fernández, I. C., López-Walle, J., & Solá, I. B. (2017). Controlling coach style, basic psychological need thwarting and ill-being in soccer players. Revista de Psicologia del Deporte, 26(4), 119-124.
- García-Angulo, A., García-Angulo, F. J., Torres-Luque, G., & Ortega-Toro, E. (2019). Applying the new teaching methodologies in youth football players: Toward a healthier sport. Frontiers in Physiology, 10(FEB). https://doi.org/10.3389/fphys.2019.00121
- Torrado, J., Arce, C., Vales-Vázquez, Á., Areces, A., Iglesias, G., Valle, I., & Patiño, G. (2017). Relationship between Leadership among Peers and Burnout in Sports Teams. The Spanish Journal of Psychology, 20, E21. https://doi.org/10.1017/sjp.2017.18
Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.