Alt om kefir
Kefir-korn, som skabes af gærkulturer og mælkesyrebakterier, er hvide, og de ligner blomkål. Lær, hvordan du laver din egen drik med kefir derhjemme, med vores simple instruktioner!
Kefir er en fermenteret drik, der minder om yoghurt. Navnet “kefir” refererer til både gruppen af mikroorganismer, der bruges til at lave denne drik, og drikken selv.
For at lave denne drik, bliver kefir-kornene blandet med ko- eller gedemælk. Mikroorganismerne bliver fermenteret med mælkesukkeret, indtil det, før eller siden, former kefir. Fermenteringsprocessen tager omkring 24 timer.
Når fermenteringsprocessen er færdig, kan kornene fjernes og bruges igen til en ny portion. Denne drik har en smag, der minder om yoghurt, men den har en tyndere konsistens.
Fordele ved kefir
Fordøjelsesproblemer
Kefir er en probiotisk fødevare, hvilket betyder, at den indeholder levende mikroorganismer, der trives i maven, og hjælper med at balancere bakterierne i tarmen.
Som resultat heraf, kan det være brugbart i kampen mod visse fordøjelsesproblemer, såsom diarré, irritabel tyktarm og bakterielle infektioner.
Osteoporose og knoglesundhed
Denne mælkebaserede, fedtrige drik er en fantastisk kilde til calcium og vitamin K2; begge er essentielle næringsstoffer for knoglesundhed og til at modvirke osteroporose.
Foruden dette, kan det også hjælpe knogleceller med at absorbere mere calcium, hvilket hjælper knogledensiteten og forebygger frakturer.
Bakterielle infektioner
Kefir indeholder også et unikt probiotika, Lactobacillus kefiri, hvilket kan stoppe væksten af skadelige bakterier, såsomH. Pylori, salmonella, og E. coli.
Ydermere, indeholder denne drik også et kulhydrat, der er kendt for sine antibakterielle egenskaber: kefiran.
Laktose intolerance og kefir
Ydermere, indeholder kefir også mælkesyrebakterier, der konverterer laktose til mælkesyre. Det indeholder enzymer, der opløser laktose: derfor, vil folk, der lider af laktoseintolerance, som regel, ikke have problemer med dette produkt.
Du kan desuden lave det med andre væsker, foruden mælk (frugtjuice, te og kokosmælk). Det betyder, at du også kan nyde muligheder, der er 100 procent laktosefri.
Cancer
Nogle studier har vist, at det kan hjælpe med at forebygge væksten af kræftceller.
De probiotika, der findes i dette produkt, kan reducere formationen af kræftfremkaldende stopper, som kan stoppe tumorer i at vokse.
Dog, kan forsøg på mennesker endnu ikke afgøre, om det virkelig kan være effektivt mod kræft.
Hvordan du laver fermenteret kefir derhjemme
Selvom du kan finde kefir i supermarkeder, er det virkelig en nem opskrift, der er værd at lave derhjemme. For at begynde, vil vi vise dig, hvilke ingredienser, du har brug for, og de trin, du skal følge, for at lave din egen.
Ingredienser:
- En eller to spiseskeer af kefir-korn
- En skål, med et låg
- To kopper mælk
Trin:
- I en skål, skal du tilføje kefir-korn og mælken. Lad være med at fylde den helt. Lad der mindst være én centimeter til toppen.
- Derefter, er alt, du behøver at gøre, at dække beholderen til, og lade den stå mindst 12-36 timer ved stuetemperatur.
- Tjek til kefiren engang i mellem. Når du ser, at den begynder at få en klumpet tekstur, skal du dræne vasken, og separere den fra kefir-kornene.
- Nu, har du en hjemmelavet drik, der er fermenteret og klar. Dog, hvis du foretrækker at drikke den kold, skal du lade den står i køleskabet noget tid, og derefter nyde den.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- de Moreno de Leblanc, A., Matar, C., Farnworth, E., & Perdigón, G. (2007). Study of immune cells involved in the antitumor effect of kefir in a murine breast cancer model. Journal of Dairy Science, 90(4), 1920–1928. https://doi.org/10.3168/jds.2006-079
- Montesdeoca, M., & Pablo, J. (2021). La utilización de Harina de arroz y Kefir de leche, en productos de Panificación. Quito: Universidad Hemisferios 2021.