Genetisk modificerede fødevarer: Fordele og ulemper

Meget af det, vi spiser dagligt, er genetisk modificerede fødevarer. Stadig, har vi en tendens til ikke at indse det, da denne information, oftest, ikke står på etiketten. 
Genetisk modificerede fødevarer: Fordele og ulemper

Sidste ændring: 17 juli, 2023

Genetisk modificerede fødevarer, eller genetisk modificerede organismer (GMO’er), er fødevarer, vis gener er blevet modificeret. På overfladen, ligner de organiske eller almindelige afgrøder, men de er, faktisk, anderledes. Med sikkerhed, er et bestemt gen fra en anden art blevet tilføjet eller fjernet af en bestemt årsag, inde i dem. Find ud af mere omkring genetisk modificerede fødevarer, nedenfor.

Fordele ved genetisk modificerede fødevarer

GMO’er er underlagt konstant monitorering og analyse, ved brug af meget strikse og omfattende processer. De kontroller, der finder sted, er endda overlegen dem, der bliver brugt til almindelige fødevarer.

Eksperter er enige om, at der ikke er nogen grund til at tro, at GMO’er kan være skadelige for helbredet. 

Forskere modificerer fødevarers gener for at forbedre dem, ved at optimere deres egenskaber. Derfor, gør de dem sundere og mere næringsrige. For eksempel, kan denne proces resultere i mere protein og mindre fedt. Desuden, kan det give os frugter med flere vitaminer, såvel som kornprodukter og grøntsager med flere fibre og mineraler.

Ydermere, har forskere fundet måder, hvorpå de kan gøre afgrøder mere resistente. Som et resultat, er de nemmere at dyrke, og de er ikke så afhængige af vejret eller endda skadedyr. En anden fordel, fortalere for GMO udpeger, er, at man ikke længere er så afhængig af pesticider. 

Med sikkerhed, gør modificering af fødevarer dem mindre følsomme over for skadelige faktorer. Det kan også eliminere de mest almindelige allergener. Det sidstnævnte er relativt, da allergier ikke afhænger så meget af substanserne, men af en persons reaktion.

kvinde med to forskellige tallerkner med mad

Ulemper ved GMO’er

Forskere kan modificere GMO’er for at få dem til at se mere tiltalende ud. Stadig, forbliver deres fordele de samme, eller de kan endda være mindre.

Det kan også skade den biodiversitet, vi har i dag, og få det til at høre fortiden til. Det skyldes, at vi kan ende med at dyrke en enkelt æblesort, for eksempel. Med andre ord, vil dem, der er lettest at dyrke, blive de mest profitable.

GMO’er kan påvirke andre sorter, der ikke er genetisk modificerede og ødelægge organiske og almindelige afgrøderDe kan også forstyrre miljøet og endda ødelægge svagere plantearter.

Landmænd kultiverer fødevarer og passer på deres produkter med stor dedikation. På den anden side, er GMO-frø i hænderne på store, multinationale firmaer.

Ydermere, er der nogle rapporter, der indikerer, at der kan være en sammenhæng mellem GMO og stigningen i fødevareallergier og intolerancer. Desuden, er forskere ved at finde ud af, om genetisk modificerede fødevarer kan være årsag til resistens over for antibiotika.

æbler og nødder

Det korte af det lange er..

Slutteligt, insisterer Verdens Sundhedsorganisation (WHO) på at GMO’er ikke udgør en risiko for det menneskelige helbred. Stadig, bliver de ved med at sige, at forskere skal analysere hver fødevare, en efter en.

Desuden, bliver der udført strikse kontroller, før de ankommer til et marked. Ydermere, er der ingen studier, der bekræfter en negativ indflydelse på helbredet. 

Selv da, som vi har nævnt, er der nogle rapporter, der indikerer, at de kan være ansvarlige for stigningen af tilfælde med fødevareallergier og intolerancer. Yderligere research kigger nærmere på, om GMO’er kan være forbundet med resistens over for antibiotika.

Der kan også være en sammenhæng med forsinkelsen i udviklingen af vores immunsystem. Med sikkerhed, vil det være vigtigt hos børn.

Afslutningsvis, kan du blive ved med at spise genetisk modificerede fødevarer, da de tilbyder mange fordele. Indtil der er videnskabelig evidens for deres påståede risici, er der ingen grund til at stoppe med at spise dem.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Acosta Losada, Orlando y Guerrero Fonseca, Carlos Arturo. (2007). ALIMENTOS TRANSGÉNICOS Y ALERGENICIDAD. Revista de la Facultad de Medicina , 55 (4), 251-269. Recuperado el 26 de diciembre de 2022, de http://www.scielo.org.co/scielo.php?script=sci_arttext&pid=S0120-00112007000400004&lng=en&tlng=es.
  • Ávila Vazquez, M. (2014). Agricultura tóxica y pueblos fumigados en Argentina. +E4.Ene-Dic, 28–34. https://doi.org/10.14409/extension.v1i4.4586
  • Organización Mundial de la Salud (OMS). Respuestas de la OMS sobre los alimentos genéticamente modificados. Centro de Prensa. https://apps.who.int/mediacentre/news/notes/np5/es/index.html
  • Parra Fernández, R. (2017). Transgénicos: Lo que son y las sinrazones de la polémica sobre ellos. https://repositorio.uam.es/handle/10486/678406
  • Uceda, V., & Joel, N. (2020). La regulación normativa de productos no empaquetados de origen transgénico de consumo humano como transgresión al derecho de información al consumidor en la provincia de Chiclayo. Universidad Señor de Sipán.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.