Hjemmelavet is med frugt: Tre lækre opskrifter

Prøv disse tre lækre opskrifter på hjemmelavet is med frugt. De er helt klart et forsøg værd!
 

Gør dig klar til at udskifte traditionel is med disse tre opskrifter på hjemmelavet is med frugt, som er meget sundere og fulde af vitaminer. Vi kan selv lave dem for at eliminere fedt og sukker, som er i de varianter, vi køber i supermarkedet.

Hvad enten det er sommer eller ej, så kan vi stadig godt nyde at spise kold og forfriskende mad. I denne artikel giver vi dig flere opskrifter på hjemmelavet is med frugt. Dette er sunde og forfriskende alternativer. De kan tilberedes på kort tid, og du kan opbevare dem i fryseren i dagevis. 

Hjemmelavet is med kiwi

Det gode ved hjemmelavet is med frugt er, at det indeholder C-vitamin. Denne opskrift er lavet med blot to kiwier og fire appelsiner, hvilket er to frugter, der har et højt indhold af C-vitamin, som giver dig ekstra energi på en yderst sund måde. 

Hjemmelavede ispinde med kiwi

Ingredienser til otte ispinde 

  • 4 appelsiner
  • 2 kiwier

Fremgangsmåde 

  • Start med at presse saften ud af de fire appelsiner. Du kan gøre det manuelt eller med en juicepresser.
  • Skræl en kiwi og skær den i skiver. Tilføj appelsinjuicen og mos det.
  • Skræl derefter den anden kiwi og skær den i tynde skiver. Disse skiver bruges til at pynte isen.
  • Kom to skiver kiwi i hver ispindeform og fyld dem med saften.
  • Tilføj pindene i formen og sæt den i fryseren i fire timer.
  • Når du er klar til at spise dem, skal du blot gøre dem en smule våde med lidt vand, så de kan tages ud af formen.
 

Hjemmelavet is med frugt: Hindbær- og yoghurtblanding

Denne is i bøtte er perfekt at servere til enhver lejlighed, hvad enten det er formelle eller uformelle omstændigheder. Hvis du ønsker at tilføje mere smag, kan du inkludere frugt i skiver eller dråber af mørk chokolade.

Skåle med hindbæris og mynteblade

 Ingredienser 

Fremgangsmåde 

1. Knus halvdelen af hindbærene og skær den anden halvdel i bidder. Derved vil du opnå en anderledes tekstur, men den samme smag.

2. Bland mælken sammen med yoghurten i en skål. Tilføj derefter den hakkede og knuste frugt. Lad det stå i flere minutter.

3. Lav flødeskum i en anden skål, og bland det sammen med indholdet fra den første skål.

4. Bland dernæst alle ingredienserne sammen og hæld dem i den bøtte, der skal i fryseren.

5. Bland igen, og sæt blandingen i fryseren. 

6. Tag bøtten ud af fryseren hver 3. time og rør rundt.

7. Opbevar til sidst bøtten i fryseren i fire timer mere uden at røre rundt. Nu er den klar!

 

Abrikosis

Til sidst giver vi dig den mest originale opskrift på en lækker hjemmelavet is med frugt. Dette er en abrikosis, som skal spises mellem vafler. Abrikoser bruges ikke ofte til at lave is, så du vil virkelig overraske din familie eller gæster med denne opskrift. De vil med sikkerhed have mere, når først de har smagt den. Giv denne is et forsøg – den er rigtig sund!

Hjemmelavet is med frugt

Ingredienser 

  • 400 g abrikoser
  • En halv citron
  • 1 spsk. honning
  • ½ kop sukker
  • 1/3 kop flødeskum

Fremgangsmåde 

1. Start med at vaske abrikoserne.

2. Du bestemmer selv, om du vil skrælle dem eller ej. Det afhænger af dine egne præferencer. Abrikoser har en meget tynd skræl i forhold til andre frugter, så det er helt fint, hvis du ikke skræller dem.

3. Skær abrikoserne i skiver og fjern frøene.

4. Bland abrikoserne med saften fra en mellemstor citron, honning og sukker. Lad blandingen stå i en halv time.

5. Lav dernæst flødeskum i en anden skål.

6. Bland indholdet fra de to skåle sammen og rør rundt.

 

7. Kom blandingen i en rektangulær beholder.

8. Sæt blandingen i køleskabet i tre timer.

9. Sæt derefter blandingen i fryseren.

10. Isen vil være klar til servering efter seks timer i fryseren.