Logo image
Logo image

Sådan laver du kartoffelsalat

3 minutter
Sådan laver du kartoffelsalat
Sidste ændring: 08 april, 2019

Kartoffelsalat er et måltid, du kan spise på alle tider af året. Du kan også lave den med forskellige ingredienser, så der er noget for enhver smag. Vi vil her dele nogle ideer til, hvordan du tilbereder en enkel, men lækker kartoffelsalat.

Kartoffelsalat er en meget populær opskrift, som der ofte spise i varmere lande. Det bliver som regel serveret som et tapasmåltid, som garnering, kanapé, som forret eller selv som en hovedret. Selvom grundingredienserne som regel er kartofler, gulerødder, ærter og mayonnaise, kan man sagtens tilsætte en masse andre ingredienser. De oftest brugte ingredienser, som bruges til at give kartoffelsalat et innovativt ”touch”, er tun, hårdkogte æg, oliven og pickles.

Tilberedning er nøglen

For at opnå en kartoffelsalat med konsistens og smag, er det vigtigt ikke at udkoge ingredienserne. Kartofler og gulerødder bør koges helt perfekt: Ikke for hårde, for så er de rå, men ikke for bløde, for så går de for nemt i stykker og kan ikke skelnes i blandingen.

Some figure

Den anbefalede kogetid er 20 minutter, men det kommer an på størrelsen af kartoflerne og gulerødderne. Et godt råd er at holde de kogte ingredienser under koldt vand. Det vil stoppe kogeprocessen.

Klassisk kartoffelsalat

Den klassiske kartoffelsalat er også den enkleste. Den består af grøntsager, tun, mayonnaise, oliven og æg. Denne opskrift er til ca. 4 personer.

Ingredienser:

  • 3 mellemstore kartofler (500 g)
  • 4 gulerødder
  • 140 g dåsetun, drænet
  • 2 æg
  • 3 spiseskefulde dåseærter
  • 20 oliven
  • 200 g mayonnaise
  • Salt

Fremgangsmåde:

  • Vask kartoflerne godt og kog dem ved lav varme uden at skrælle dem.
  • Put de skrællede gulerødder i kartoffelvandet og kog det hele i 20 til 25 minutter, eller indtil de er klar.
  • I en anden gryde koger du æggene i 10 minutter. Så snart de er hårdkogte, lægger du dem i en skål med koldt vand for at forhindre, at de koger videre.
  • Fjern skrællen på kartoflerne og skær dem i små terninger sammen med gulerødderne. Gør det samme med æggene og læg alle ingredienserne i en skål.
  • Tilsæt ærter, tun og oliven med en knivspids salt.
  • Tilføj mayonnaisen og bland indtil sovsen dækker alle ingredienserne.
  • Sæt det 2 timer i køleskabet før servering.

Kartoffelsalat med kylling

En variant af denne opskrift er at erstatte tunen med kylling eller kalkun. Det kan være rester, eller det kan være tilberedt frisk på grillen; det vigtigste er, at kødet er stegt, før det bliver blandet med salaten.

Some figure

Ingredienser:

  • 250 g kyllingebryst eller kalkun
  • 1 kg kartofler
  • 4 æg
  • 1 stor gulerod
  • 200 g dåseærter
  • 600 g mayonnaise
  • Salt

Fremgangsmåde:

  • Steg kalkunen eller kyllingbrystet. Tilføj lidt olivenolie og salt for smagens skyld.
  • Kog de vaskede kartofler med skrællen på i ca. 30 minutter. Put de skrællede og vaskede gulerødder i den samme gryde.
  • I en anden gryde koger du æggene i ca. 10 minutter. Når de har kogt, lægger du dem i en skål med koldt vand.
  • Skræl og skær kartoflerne i små terninger. Hak gulerødderne og æggene til samme størrelse som kartoflerne.
  • Tilføj alle ingredienserne i et serveringsfad. Put den stegte kylling og dåseærterne i.
  • Tilsæt mayonnaise til de øvrige ingredienser og rør forsigtigt rundt, til det har fået en ensartet form.
  • Sæt det i køleskabet og server det koldt som hovedret, tapasmåltid eller forret.

Kartoffelsalat med æbler

I nogle egne af Central- og Sydamerika er kartoffelsalat med kylling meget populær juleaften. Den mest udsøgte version af denne salat i samme latinamerikanske regi er at kombinere den med æbler.

Some figure

Ingredienser:

  • 2 grønne æbler
  • 4 mellemstore kartofler
  • 1 stor gulerod
  • 250 ml dåseærter
  • 4 spiseskefulde mayonnaise
  • Salt

Fremgangsmåde:

  • Vask og kog kartoflerne med skræl på. Tilsæt den skrællede gulerod i den samme gryde. Kog i 20 til 25 minutter.
  • Skær æblerne i små stykker. Gentag denne procedure med gulerødderne og kartoflerne, som du har skrællet møjsommeligt. Æblerne ilter dem, så de bør først skrælles og skæres ud, når de skal bruges.
  • Bland alle ingredienserne i en skål. Tilføj ærter og capers og bland det hele.
  • Til sidst tilsætter du mayonnaisen, indtil det dækker alle ingredienserne.
  • Tilsæt en knivspids salt.
  • Sæt i køleskabet og server det koldt.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.