Diskusprolaps: Sådan forhindrer du det

Du kan reducere din risiko for en diskusprolaps betydeligt ved at følge nogle simple råd.
Diskusprolaps: Sådan forhindrer du det

Sidste ændring: 26 december, 2019

En diskusprolaps er en almindelig, men alvorlig skade, der i nogle tilfælde kan kræve kirurgi. Men der er nogle ting, du kan gøre for at reducere din risiko for at lide af en.

Den medicinske definition af en diskusprolaps

En diskusprolaps opstår, når den fibrøse ring, der danner det ydre lag af ryghvirvelskiverne, bliver revet over. Når dette sker, falder nucleus pulposus, som er den gelatinøse indre kerne af diskussen, ud. 

Hvis det sker mod bagsiden af diskussen – hvilket er dét, der sker i de fleste tilfælde – bliver nucleus pulposus trykket mod nerverne, der løber ned ad ryggen

Trykket fremkalder den konstante og ofte skarpe smerte, som alle, der har oplevet en diskusprolaps, kender til. Derudover kan der også opstå yderligere symptomer afhængigt af, hvor diskusprolapsen er. En cervikal diskusprolaps kan for eksempel give smerte eller følelsesløshed i skuldre og arme.

Årsager og forebyggelse

For at forstå, hvordan man forhindrer en diskusprolaps, skal man først kende til de mulige årsager. Vi ser nærmere på de hyppigste skyldnere.

Årsager til diskusprolaps

Den mest almindelige årsag er alderen. Mens vi bliver ældre, bliver vores kroppe svagere. Noget, som en yngre person kan håndtere, overskrider måske grænserne for en ældre person.

Den anden mest almindelige årsag er forbundet med alderen: grænser. Du skal passe på med, at du ikke overskrider de grænser, din rygsøjle kan håndtere.

En diskusprolaps kan kræve kirurgi

En anden meget almindelig årsag er skadelige bevægelser. Hvis du har en dårlig kropsholdning, når du gennemfører en bevægelse – uanset hvor lille denne bevægelse er – har det en negativ effekt på din kropsstruktur.

En stillesiddende livsstil er også en anden almindelig grund. Manglende motion svækker kroppen, hvilket giver negative handlinger en større indvirkning.

Forebyggelse

Du kan følge disse gode råd til at forhindre en diskusprolaps:

  • Hav en god kropsholdning. En god kropsholdning er vigtig, når du sidder ned, går, løber, svømmer, bukker dig ned efter noget, arbejder mv. Du skal altid forsøge at bevare en god kropsholdning. Hver gang du sidder forkert i sofaen eller bukker dig ned efter noget, uden at du bøjer i knæene, skader du din rygsøjle. Vær ekstra forsigtig, når du bukker dig ned eller drejer kroppen, da den forkerte bevægelse virkelig kan skade din ryg. Når du løfter tunge genstande, skal du altid forsøge at holde dem lige foran dig.
  • Forsøg at undgå gentagende bevægelser. Forsøg at finde forskellige måder at udføre hverdagsopgaver på. Det kan for eksempel være at skifte mellem at sidde ned og stå op.
Kvinde har ondt i ryggen efter at have siddet for meget ned

Kost og motion

Vores næste punkt er også forbundet med motion: vægttab. Hvis du er overvægtig, skal din rygsøjle bære rundt på ekstra vægt. En af konsekvenserne ved dette kan være en diskusprolaps.

Følg en sund kost. Du bør følge en kostplan, der indeholder fødevarer, som nærer din krop, så den er klar til en ny dag hver dag. Derudover skal den indeholde nok næringsstoffer, så du er i stand til at restituere, når du har brugt en stor mængde energi.

Hvis du ikke følger en afbalanceret kost, vil dine muskler, knogler, ledbånd og sener betale prisen for det. Hvis din krop ikke er i stand til at restituere ordentligt, vil skaden kun fortsætte med at bygge sig op indtil det punkt, hvor det kan forårsage alvorlige problemer.

Du bør ligeledes stoppe med at ryge. Tobak ændrer måden, hvorpå kroppen absorberer de stoffer, den har brug for. Selvom det ikke er en direkte årsag til en diskusprolaps, så er det alligevel noget, du bør tage til overvejelse.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Aso J., Martínez-Quiñones J.V., Consolini F., Domínguez M., Arregui R.. Hernia discal traumática: Implicaciones médico-legales. Cuad. med. forense  [Internet]. 2010  Jun [citado  2019  Oct  29] ;  16( 1-2 ): 19-30.
  • Martínez-Quiñones J.V., Aso-Escario J., Consolini F., Arregui-Calvo R.. Regresión espontánea de hernias discales intervertebrales: A propósito de una serie de 37 casos. Neurocirugía  [Internet]. 2010  Abr [citado  2019  Oct  29] ;  21( 2 ): 108-117.
  • Maestre-Miquel Clara, Regidor Enrique, Cuthill Fiona, Martínez David. Desigualdad en la prevalencia de sedentarismo durante el tiempo libre en población adulta española según su nivel de educación: diferencias entre 2002 y 2012. Rev. Esp. Salud Publica  [Internet]. 2015  Jun [citado  2019  Oct  29] ;  89( 3 ): 259-269.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.