Hjernestimulering i sport: Det nye doping?

Kan hjerner være det næste mål for doping? Teknikker med hjernestimulering kan muligvis være den nye genvej til at forbedre muskelstyrke, reducere træthed og maksimere koncentrationen under sport.

For mange år siden blev hjernestimulering betragtet som noget, der minder om medicinstimulerende stoffer. Men i dag er videnskaben trådt et skridt fremad i denne sektor.

Når vi snakker om hjernedoping, hentyder vi til elektrisk hjernestimulering. Men i betragtning af, hvor langt det er kommet, kan det endda også betyde hjerneimplantater.

Hvad er hjernedoping?

Hjernedoping er en neural stimuleringsteknik, der kan øge muskulær styrke, reducere træthed og optimere koncentrationen under træning og konkurrencer.  

Mange ser hjernestimulering som en positiv teknik inden for sportens verden, der for eksempel hjælper løbere med at reagere hurtigere, når startskuddet lyder. Hjernestimulering forbedrer også læringskapaciteten, som spiller en afgørende rolle i mange sportsgrene.

Kan atleter dope sig selv med hjernestimulering?

Dette er ikke et nyt spørgsmål. Flere forskere, som f.eks. Nick J. Davis, har overvejet den mulige anvendelse af transkraniel jævnstrømsstimulering (tDCS) som en dopingmetode i sport. Denne hjernestimulerende teknik består af at bruge et batteri, der er forbundet med kopper, som fastgøres til brugerens hoved.

Selvom denne form for stimulering viste sig at fordoble læringskapaciteten, så havde den også negative bivirkninger: stimuleringen fremmede kun læringskapaciteten i det område, hvor kopperne blev påført. Som en konsekvens af stimuleringen faldt læringskapaciteten i de andre områder af hjernen.

Det er også vigtigt at tage i betragtning, at det er en teknik inden for mange områder. Man kan købe stimuleringssæt på nettet, og man kan endda også konstruere sit eget. Det skal dog siges, at det kan være meget farligt at anvende et uden lægeopsyn.

Hjernestimulering i sport

Som vi nævnte ovenfor, kan transkraniel stimulering tilbyde store fordele inden for sportens verden. Teknikken kan bruge kortikal stimulering til at inducere hæmning eller aktivering afhængigt af strømmens retning (anode eller katode).

Denne proces påvirker sympatisk og parasympatisk aktivering samt humør. Det spiller alt sammen en vigtig rolle i udmattelse, hvilket er en af de vigtigste faktorer i sport.

Hjernestimulering mod træthed

Træthed er en multifaktoriel variabel, men traditionelt set har studier primært fokuseret på perifere komponenter (neuromuskulær, metabolisk, respiratorisk, kardiovaskulær mv.).

I de senere år har undersøgelser imidlertid koncentreret deres opmærksomhed på den vigtige rolle, som centrale komponenter spiller i at kontrollere træthed. Nogle af disse undersøgelser foreslår, at central træthed er en nøglefaktor i motion indtil udmattelse eller i progressive øvelser.

For at forstå og bevise vigtigheden har relevante forskere, som for eksempel Okano, udført undersøgelser om central træthed. I de undersøgelser inddelte Okano emnerne i to grupper.

Den første gruppe modtog stimulering i 20 minutter før starten af en udholdenhedstræning på en motionscykel. Den anden gruppe udførte træningen uden nogen form for stimulering.

Resultaterne var utrolige: Gruppen, der modtog hjernestimulering, var i stand til at udvikle mere potentiale og kunne modstå træningen i længere tid, indtil de nåede maksimal træthed. De opfattede endda træningen som mindre krævende end den anden gruppe.

Konklusioner

Hjernestimuleringsmetoder har ikke nået langvarige effekter, der kan bruges som doping, men de kommende år vil uden tvivl se fremskridt på området.

Vil hjernedoping hjælpe en Tour de France-rytter med at komme først i mål? Vil det forbedrer en målmands reflekser? Sportsverden venter i spænding på at se, hvordan hjernestimulering udvikler sig, og hvad det har af betydning for sporten.