Nakkesmerter: De mest almindelige årsager
Det er så vigtigt at passe på, når du bevæger din hals og nakke, da denne del af kroppen forbinder hovedet med rygraden. Afhængigt af genetik kan en person have en lang, tyk, kort eller tynd hals. Foruden dette er det afgørende at holde din nakke i en optimal tilstand. Den er nødt til at være fleksibel nok til at bevæge sig, mens den skal være stærk nok til at støtte hovedets vægt. I denne artikel vil vi kigge på de mest almindelige årsager til nakkesmerter.
De mest almindelige årsager til nakkesmerter
Halsen og nakken består af knogler, ligamenter, sener og muskler, der alle gør det muligt for halsen og nakken at bevæge sig. Enhver anomali, inflammation eller skade kan resultere i smerter. Der er forskellige årsager til, hvorfor man kan opleve smerter i nakken. De kan både være på grund af en dårlig kropsholdning på arbejdet eller under søvnen, en unaturlig bevægelse eller muskelspændinger relateret til stress.
Der er tider, hvor du måske oplever en lille spænding i din nakke, der forsvinder ret hurtigt. Det er ikke en offensiv smerte, som kan være forårsaget af muskeludmattelse. Der er dog andre former for nakkesmerter, der er nødt til at blive behandlet med medicin og andre forbehold. Diagnosen ved nakkesmerter er som følger:
Diagnose
- Piskesmæld: dette opstår, når man bevæger sin nakke skarpt tilbage og frem. Det kan for eksempel opstå, når man befinder sig i et køretøj, der laver en pludselig opbremsning. Generelt kræver det ikke tilsyn af en læge, medmindre smerten er meget intens. Ved mindre intens smerte skal man blot bruge isposer og creme med mentol.
- Muskelspænding: det er en af de mest almindelige årsager til nakkesmerter, og det kan være ledsaget af hovedpine. Det opstår som et resultat af en dårlig kropsholdning, når man sidder eller sover. Det kan også forekomme på grund af bruksisme, der er skæren af tænder, når man sover. Man kan behandle smerterne med smertestillende og varme omslag.
- Torticollis: dette minder om en muskelspænding. Forskellen er dog, at torticollis også begrænser nakkens mobilitet. Det kan opstå, når man sover, eller som et resultat af en bevægelse, der forårsager en muskelspasme. Man kan lindre smerterne med varme omslag.
- Slag: ulykker, slag eller fald kan forårsage smerter i nakkemusklerne. Et muskelafslappende middel bør være nok til at lindre smerten.
Der er også andre grunde til nakkesmerter, der kan være et tegn på mere alvorlige sygdomme, som måske kræver lægeligt tilsyn. Af den årsag er du nødt til at være opmærksom på ethvert problem med nakken, der varer ved i lang tid.
- Leddegigt: dette påvirker leddene og forårsager smerter og begrænset mobilitet. Det er et autoimmunt problem, og det har ikke nogen kur. Det behandles med fysioterapi og medikamenter, der er ordineret af en professionel.
- Diskusprolaps: dette opstår på grund af en forskydning af en diskus i nakken. Det kan være et resultat af en dårlig kropsholdning eller slid på rygsøjlen. Det forårsager intense smerter og lejlighedsvis følelsesløshed i nakken. Det bør behandles af en specialist, der som regel vil ordinere smertestillende og øvelser.
Almindelige årsager til nakkesmerter hos atleter
Konstant træning kan lægge et stort pres på – eller overanstrenge – musklerne og ligamenterne i nakken. Atleter laver ofte bevægelser, der tvinger kroppen ud i stillinger, den ikke er vant til. Derfor er atleter nødt til at udføre øvelser korrekt for at undgå enhver form for skade på nakken.
Atleter og fitnessentusiaster bør strække ud og varme op, før de begynder på nogen former for fysisk aktivitet. Det vil forebygge kramper, muskelspændinger og skader. Ydermere bør de også være forsigtige, når de praktiserer følgende øvelser:
- Sit-ups: selvom denne øvelse ikke ser ud til at involvere nakken, spiller denne kropsdel en vigtig rolle. Det er fordi, folk har en tendens til at bøje deres nakke for meget og belaste den. Den korrekte teknik indebærer at holde nakken lige og ikke tvinge den. I stedet man skal fokusere på at bruge sine mavemuskler. Hvis man holder en anspændt nakke under sit-ups, kan det føre til nakkesmerter.
- Bridge pose: når man udfører en bridge pose, befinder rygraden sig i en stilling, hvor nakken er i en uvant position. Derfor er det vigtigt, man er opmærksom på nakkens holdning for at undgå enhver form for farlig bevægelse.
- Hop: når man hopper, bliver kroppen hævet i luften et par sekunder. Når den lander, er det vigtigt, at påvirkningen er afbødet, hvilket opnås ved at bøje i knæene. Hvis man ikke bøjer i knæene, vil påvirkningen på rygraden være farlig, og det kan påvirke nakken.
Afsluttende tanker
Nakken er afgørende for den menneskelige krops overordnede funktion. Af den årsag bør du gør alt, der er i din magt, for altid at holde den i en god tilstand. Du er nødt til at adressere enhver smerte eller traume i dette område ordentligt. Musklerne og ligamenterne i nakken er skrøbelige, men de kan blive styrket gennem yoga eller Pilates. Det vigtige er altid at beskytte og drage omsorg for denne ofte oversete kropsdel.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Tomczak, K. K., & Rosman, N. P. (2013). Torticollis. Journal of Child Neurology, 28(3), 365–378. https://doi.org/10.1177/0883073812469294
- Romero, M. (1998). Artritis reumatoide. Guias Clínicas, 4(309), 1–6. https://doi.org/10.1016/B978-84-458-1911-1.50048-8
- Bogduk, N., & Yoganandan, N. (2001, May). Biomechanics of the cervical spine Part 3: Minor injuries. Clinical Biomechanics. https://doi.org/10.1016/S0268-0033(01)00003-1
- Armstrong, B. S., McNair, P. J., & Williams, M. (2005). Head and neck position sense in whiplash patients and healthy individuals and the effect of the cranio-cervical flexion action. Clinical Biomechanics, 20(7), 675–684. https://doi.org/10.1016/j.clinbiomech.2005.03.009
- Bogduk, N. (2011, August). The Anatomy and Pathophysiology of Neck Pain. Physical Medicine and Rehabilitation Clinics of North America. https://doi.org/10.1016/j.pmr.2011.03.008
- Childs, J. D., Cleland, J. A., Elliott, J. M., Teyhen, D. S., Wainner, R. S., Whitman, J. M., … Torburn, L. (2008). Neck Pain. Journal of Orthopaedic & Sports Physical Therapy, 38(9), A1–A34. https://doi.org/10.2519/jospt.2008.0303
Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.