Skadet atlet: Hvordan man kan fremme helingsprocessen

Det er vigtigt, at en skadet atlet ved, hvad en skade betyder for fremtiden. Vedkommende skal også være opmærksom på årsagerne til skaden, for at planlægge en strategi til at komme sig hurtigt. I de følgende afsnit, vil vi forklare, hvordan denne proces kan gøres lettere.

Sportsskader er ændringer i knoglerne, senerne eller musklerne, der sker under praksissen af fysisk aktivitet. For eksempel, er nogle af de hyppigste løberknæ, tennisalbue, kasteskulder osv.

Disse skader kan forekomme ved et uheld eller på grund af overdreven belastning. Ifølge det kommunale sportsinstitut, kan skader også forekomme på grund af biologiske ændringer hos atleten. Dette inkluderer en abnormitet i rygsøjlen, infektioner, mangel på calcium i knoglerne og andre faktorer.

Atleter kan også lave fejl under træning og konkurrencer, der kan føre til skader. Nogle af disse problemer opstår på grund af overdreven aktivitet, fravær af udstræk og opvarmning, problemer med deres sko eller spillebanen og mange andre situationer.

Hvad er behandlingen til en skadet atlet?

Behandlingen af en sportsskade afhænger af alvoren og typen af skade. De mest almindelige behandlinger inkluderer antiinflammatorisk medicin, immobilisering af det påvirkede område, kirurgi, rehabilitering og hvile.

Ligeledes, er det vigtigt, at den skadede atlet kan få psykisk støtte. Det vil hjælpe vedkommende med at opretholde emotionel balance og opnå en hurtigere heling.

Psykologi hos den skadede atlet

Når en skadet atlet lider af et trauma, af enhver slags, begynder vedkommende at have tanker, såsom; “Hvorfor skete dette for mig?”, “Hvad gjorde jeg galt?”, “Hvad nu, hvis jeg ikke kommer mig over det?” og “Vil jeg nogensinde komme til at spille igen?”. Dette forårsager meget stress og angst hos atleten.

Den øgede mængde af stress kan forårsage, at skaden bliver værre eller forårsage tilbagefald. Målet er at reducere presset hos atleten og vedkommendes negative tanker om situationen, så han eller hun kan forblive motiveret, og helingen er tilstrækkelig.

Det er vigtigt at tage i betragtning, at, foruden smerterne, atleten formentlig føler, er det nødvendigt at kontrollere vedkommendes kognitive vurdering, emotionelle respons såvel som den adfærdsmæssige respons. Det vil hjælpe atleten med at forbedre sin opmærksomhed, sit fokus og motoriske kontrol.

Øjeblikket efter en skade, skal medicinere og fysioterapeuter hurtigt diagnosticere typen og graden af skade. Målet er at etablere en optimal behandlingsplan for patienten og søge de nødvendige interventioner.

Psykologisk intervention for rehabilitering

Foruden det fysioterapeutiske arbejde, har de psykologiske interventioner også gode resultater under deres hjemsendelse. Ifølge et studie fra San Antonio Catholic University, hjælper det med at forebygge fremtidige skader, og det gør rehabiliteringen hurtigere og mere motiverende.

Fra et psykologisk synspunkt, er dette de mest almindelige teknikker:

• Visualisering (smerteteknik)
• Afslapning
• Mestringsfærdigheder
• Reduktion af stress eller angst
• Social støtte

For at efterleve informationen ovenfor, er det vigtigt, at den skadede atlet har støtte fra den tekniske direktør, fysioterapeuten og vedkommendes holdkammerater, for at ledsage ham eller hende under forbedringsprocessen. Det er et svært stadie for mange atleter. Derfor, skal vedkommende kunne regne med alle mulige former for redskaber til at overkomme det.

Stadier i rehabilitering for en skadet atlet

Inden for processen med rehabilitering, er det vigtigt at kende til omfanget og stadiet af skaden, for at kunne identificere og være i stand til at hjælpe atleten, så han eller hun kan få fremgang.

Iføglge Maldonado González (2006), kommer den biologiske del først, hvor specialister bør anvise nødvendige øvelser og medicin til skaden og helingen af den. De skal også forsøge at få atleten til at tilpasse sig til arbejdstempoet igen.

Det næste stadie er rehabilitering og forebyggelse, hvilket bruger de teknikker, vi har talt om før. Det er vigtigt at følge op på processen, så atleten kan gøre det med motivation og uden frygt for fremtiden, uanset, hvornår vedkommende vender tilbage til sin normale rutine.