Kardio er den perfekte måde til at forbrænde fedt
Hvis du gerne vil forbrænde fedt, skal du huske på, at kardiotræning er den bedste form for motion til dette. Det gode ved dette er, at der er masser af måder, man kan lave kardio på, så man kan svede og tabe sig. Vi fortæller dig mere i denne artikel.
Hvorfor er kardiotræning nødvendigt for at forbrænde fedt?
Vi ved alle, at kardiotræning giver os mulighed for at forbrænde fedt. Nogle gode muligheder er at cykle (hvad enten det er en rigtig cykel eller en motionscykel), løbe eller danse Zumba. Men der er også mange andre ting, vi kan gøre.
Uanset hvad for en aerobictræning du vælger, vil du altid forbrænde fedt og kalorier. Men det er vigtigt at vide, at der er visse aktiviteter, der hjælper os med at “mobilisere” fedtdepoter i visse områder, hvor vi ikke kan eliminere det.
Fedt er et “brændstof” i dårlig kvalitet, som vores kroppe bruger til moderat eller mild træning. Med andre ord er det ikke til gavn for os, hvis vi kræver meget kraft eller modstand. Derfor er det essentielt at lave kardiotræning i det rette tempo; således eliminerer kroppen både fedt og glykogen.
Energien, vi behøver, når vi skal træne, kommer fra disse to kilder, men vi bruger ikke altid den samme kilde. Hvis vi laver kardiovaskulær træning med hjerterytme på op til 70% af slag per minut, bruger vi den fedt, der er ophobet i vores krop. Hvis aktiviteten overstiger 85%, bruger vi glykogen.
Sådan forbrænder man fedt ved hjælp af kardio
Det er ikke nok bare at kende til teorien, når vi skal tabe os. Vi skal bruge den i praksis.
Hvis dit mål er at tabe de irriterende ekstra kilo, er det på tide at tilmelde dig et fitnesscenter eller begynde at træne i parken eller derhjemme. Det vigtige er, at man træner moderat hver dag.
I fitnesscenteret finder du alle former for maskiner, der er beregnet til kardio: løbebånd, motionscykler og crosstrainere. Kardiovaskulær træning er ikke altid den bedste mulighed for dem, der gerne vil øge deres muskelmasse. Men hvis man gerne vil tabe sig, er denne træningsform perfekt.
Reducer din risiko for sygdom
Ved at lave kardio forbedrer du dit hjerte og dine lunger. Mens du sveder, vil du ikke bare forbrænde kalorier, du vil også reducere risikoen for sygdomme, som for eksempel højt kolesteroltal, diabetes eller forhøjet blodtryk. Og som om det ikke var nok, så hjælper det dig også med at slippe af med stress, samtidig med at det forbedrer din nattesøvn.
Det gør ikke noget, hvis du ikke har dyrket kardio før, eller hvis det er lang tid siden. Du kan altid komme i gang igen. Vi anbefaler, at du begynder at træne, når temperaturen udenfor er lav (om efteråret eller vinteren), så du ikke giver op, hvis du ikke opnår dine mål til om sommeren.
Hvis du gerne vil se resultater på kort sigt, skal du træne mindst to gange om ugen, hvor tre gange vil være helt ideelt. Fire gange om ugen vil være et stadie, hvor du er mere fysisk forberedt. Uanset hvad, så skal du starte langsomt ud og senere hen øge intensiteten med tiden.
Hvor skal man dyrke kardio for at forbrænde fedt?
Hvis du synes, at løbebåndet eller motionscyklen er for monotont, kan du skifte mellem hastighederne. For eksempel: 15 sekunders høj hastighed, hver gang du har restitueret i 45 sekunder. Du kan også øge intensiteten, for hver gang der er gået et minut. Idéen er, at din hjerterytme skal op og forbrænde fedt, uden at du bliver helt udmattet.
Hvis du foretrækker at motionere udendørs, kan du vælge mellem forskellige steder, så du ikke altid er i det same område. Hvis dette ikke er muligt, kan du ændre din rutine eller rute, så du ikke begynder at kede dig.
Hvis du vælger at træne derhjemme, skal du finde forskellige rutiner eller videoer på nettet, så hver træningssesion er anderledes. Dette vil motivere dig til at fortsætte.
Det er lige meget, hvad for en træningsmetode du vælger, og hvor du udfører den. Det, der betyder noget, er, at du laver nok kardio til at holde dig i form, så du kan smide de overflødige kilo, og så du kan nyde et godt helbred. Gå i gang så hurtigt som muligt!
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
Isabel Rodriguez. (2014). ¿Cuántas calorías se queman al día? | Ella Hoy.
Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.