Svømmetræning: 6 forskellige redskaber til at forbedre dig
For at forbedre din svømmetræning må du finjustere din teknik. Hvis du vil opnå dette, kan du bruge redskaber, der lader dig forbedre din over all-præstation. Det vil også gøre din træning mere behagelig og effektiv.
Redskaber til at forbedre din svømmetræning
1. Svømmebræt
Det er et essentielt redskab, og meget populært i svømning, når du gerne vil forbedre din svømmetræning – især til konkurrence. Med et svømmebræt fokuserer du på den nedre del af din krop, især underben og fødder.
Generelt er brættet lavet af skum eller kork. Svømmere holder fast i toppen af brættet med begge hænder, og svømmer dermed kun ved hjælp af benene. På den måde er den fysiske indsats fokuseret på benene.
2. Håndpadler
Padler øger styrke og modstand i dine arme. Ved at bruge padler bliver din svømmetræning mere intens og produktiv. Fordi du udøver større modstand i dine svømmetag, skal du bruge mere muskelkraft og balance. Ved at gøre dette toner du dine muskler og øger din svømmefart.
Håndpadler ligner en blanding af et bordtennisbat og en handske. De har en plade, der dækker håndfladen og et bånd til at holde dem på plads.
3. Snorkel
Snorklen er et redskab, der for nyligt er blevet integreret i sporten. Svømmere, der allerede bruger den, vil genkende fordelene, den bringer med sig til deres svømmetræning.
En svømmesnorkel er ikke det samme som en standard snorkel. Den store forskel er luftvejssystemet. Tuberne, du trækker luften indad er uafhængige af de tuber, du puster udad.
Med denne type redskab er udefrakommende luft altid tilgængelig, og indhaleringstuben bliver ikke fyldt med CO2, som du puster ud.
At bruge en snorkel i din svømmetræning fjerner det store fokus, der er på vejrtrækning og lader dig fokusere på kroppen i stedet. Derfor kan svømmere undgå de hovedbevægelser, der skal til for at kunne trække vejret. Det kan opleve en afslappet vejrtrækning, mens de fokuserer på armenes og benenes bevægelser.
Snorkler kan bruges af begyndere eller erfarne svømmere i højintense træninger. Selvfølgelig vil rutinerne være anderledes i begge tilfælde.
4. Pullbuoy (benflyder)
En pullbuoy er et meget populært redskab til at forbedre din svømmetræning. Det er især brugbart til at øge styrken i dine arme og ben.
Det er et flydende redskab, der er formet som et ottetal, som oftest er lavet i hård skum. Svømmere placerer den mellem deres ben for at forhindre dem i at bevæge sig og for at undgå benfremdrift.
Med en pullbuoy vil dine ben flyde hele tiden. Derfor kan svømmere fokusere på deres arme og mave, fremfor benene, der skal holde dem oppe.
5. Svømmefødder
Svømmefødder er en god kilde til at styrke dine ben og øge fleksibiliteten i dine ankler. Der er forskellige typer af fødder. Hvis du er begynder, anbefaler vi, at du bruger lange, brede svømmefødder, da de kan hjælpe dig med at booste din fremdrift. På den anden side bør mere erfarne svømmere bruge korte og lige fødder.
Rutinerne i din svømmetræning er det samme med og uden svømmefødderne. Forskellen er bare tiden, det tager at svømme det samme antal baner. Svømmerfødderne kan således hjælpe dig med at færdiggøre din træning på kortere tid.
6. Badetøj
Enhver erfaren svømmer ved, at det er meget vigtigt at vælge det rigtige badetøj. Deres påklædning skal give den bedste komfort og bevægelighed. Det skal også nedsætte friktion og modstand i vandet og dermed øge effektiviteten af svømmerens bevægelser.
Badetøj er ikke ens. Materialerne, de er lavet af, vil afgøre komforten, pasformen, bevægeligheden og evnen til at mindske friktionen i vandet. Ideelt set skal svømmere nærmest glemme, at de har badetøj på.
Svømmere skal føle, at deres badetøj nærmest er deres egen hud. Altså må det ikke forårsage ubehag eller hive i huden. Ligeledes skal det forbedre svømmerens fremdrift ved at eliminere modstanden fra vandet.
Det mest populære materiale er PBT (polybutylene terephthalate). Badetøj fremstillet af dette materiale er meget modstandsdygtig overfor sol og klor, og det er også komfortabelt og passende til kroppen.
Sportsforretninger er en god hjælp til at sammensætte de redskaber, du har brug for, om du er begynder eller øvet i din svømmetræning.
Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.