EPO doping i sportsverdenen: historik

Har du nogensinde hørt om EPO doping? Hvis du følger en sport fast, har du sikkert! Mange atleter har brugt dette stof til at forbedre sportspræstation. Men før vi kommer rigtigt ind i det, så lad os tage et kig på EPO, hvad det er, og hvordan det virker.

Hvad er EPO?

Ganske enkelt er EPO et naturligt forekommende hormon der kan findes i menneskekroppen. Dets fulde navn er faktisk erythropoietin, og det kommer fra leveren.

Dog har den syntetiske version nok været den største fælde i verdens sportshistorie. Det præcise antal  atleter der har vundet konkurrencer med brug af EPO doping er stadig ukendt. I 1998 brugte flere Tour de France atleter på ulovlig vis dette hormon for at booste deres præstation.

Dog startede brugen af dette middel endnu tidligere. Faktisk begyndte brugen af det syntetiske stof i 1980’erne. I 1986 startede masseproduktionen af det under akronymet RhEpo. Tre år senere godkendte FDA brugen af dets syntetiske format til behandlingen af anæmi. Dog er der mange eksperter, der tror, at professionelle boksere begyndte at bruge det som et præstationsfremmende stof så tidligt som 1987.

Historik over EPO doping i sport

Stoffet udbredte sig hurtigt blandt professionelle atleter efter 80’erne. Faktisk kaldte mange atleter det for et ‘mirakel’ når det kom til fysisk præstation.

Sportshistorikere tror at den første konkurrence hvor atleter brugte EPO var ved Vinter Olympiske Lege i 1988 i Calgary. På det tidspunkt var der ingen måde at opdage det på eller forstå dets indvirkning på et sportsniveau.

I 1998 kom Tour de France skandale frem i lyset. De opdagede et kæmpe internationalt doping netværk på Touren. Dette involveret teknikkere, medicinske arbejdere, og cyklister på Festina holdet og skandale medbragte en suspendering.

En smule senere blev selv præsidenten for den Internationale Cykelunion involveret i doping sagen. Stoffet i midten af det hele var det nu kendte EPO.

Efter Tour de France, fandt efterforskere adskillige doping netværker blandt andre sportsdiscipliner. Skandalen var så stor at Festina sagen motiverede kreationen af World Anti-Doping Agency i 1999. I en efterforskning offentliggjort i 2013 konkluderede eksperter at mindst 30 cyklister brugte EPO i 1998 Touren.

EPO doping i det nye årtusinde

Efter det spektakel der var i 1998 fortsatte problemerne med sporingen af det syntetiske EPO. I 2000 fik forskere patent på den første hormon sporings test. Dog er problemet med dette ulovlige stof at det ikke kan spores særligt lang tid efter brug. Det bar også dette der gjorde det til en favorit blandt atleter!

I 2019 ringede der alarmer omkring dette emne. Eksperter opdagede at indsprøjtningen af mikrodoser af EPO gjorde stoffet stort set umuligt at opdage, mens det stadig fremmede præstationer.

Grundet dette afslørede det franske laboratorie Chatenay-Malabry deres nye test for EPO sporing om sommeren samme år. Denne nye test kunne opdage hormonet selv to dage efter det havde været brugt.

Alligevel er den ny prøve ikke godkendt af World Anti-Doping Agency (WADA) endnu. Eksperter har udtalt at i løbet af sommeren 2020 vil de første anti-doping tests ske med dette nye system.

Juridiske konsekvenser

I følge World Anti-Doping Code (WADC), indebærer doping en overtrædelse af anti-doping reglerne. Med andre ord kan atleter der bruge stoffer på listen overtræde adskillige sportsregler, ikke blot en.

EPO har været på listen over forbudte stoffer ved den Olympiske komité siden 1990’erne. Selv da det ikke kunne spores i en urintest, så eksperter det stadig som forbudt. Selvfølgelig er det stadig på listen i 2020, og listen bliver opdateret årligt af WADA.

Alle atleter med en licens fra føderationen kan være underlagt doping kontrol til enhver tid. På samme måde, styrer anti-doping regimet over alle discipliner anerkendte som en sport. Derudover er der mange klubber på lavere niveau der også laver doping tests.

WADC regulerer forbudte stoffer på dette område.

Anti-doping lovgivning i Spanien

I Spanien er det Organic law 3/2013 der styrer i kampen mod doping. I denne juridiske artikel er brugen af doping stoffer set som en ‘meget alvorlig’ overtrædelse. Kun i få tilfælde kan overtrædelsen ses som mindre seriøs.

For eksempel sker en ‘svær’ doping straf når en atlet kan give en rimelig forklaring på hvorfor de har et forbudt stof i kroppen. Derudover forlænges sanktioner til føderationer, hold, og det tekniske direktiv.

Straffene for seriøse overtrædelser indebærer suspenderingen af licensen i et eller to år. Derudover kan atleterne modtage bøder på mellem 3.000 og 12.000 euro. I tilfældet af meget seriøse overtrædelser kan suspenderinger øges til fire år eller endda for livet, alt efter overtrædelsen.