Guldalderen hos Real Madrid

Guldalderen hos Real Madrid startede i begyndelsen af dette århundrede. Det begyndte med Pérez som formand og kontrakter med fire internationale spillere.

For ikke så længe siden, virkede Real Madrid ustoppelig og dets spillere var internationale idoler. Den berømte guldalder varede i næsten seks år, og den dvæler ikke kun i hukommelsen hos de loyale fans, men hos alle fodboldfanatikere. Læs om det i vores indlæg i dag.

Begyndelsen af guldalderen hos Real Madrid

Madrids guldalder begyndte i midten af år 2000, da Florentino Pérez trådte til som formand for Real Madrid. Med hans idéer, udløste forretningsmanden en revolution i klubben for at bryde ud af den økonomiske krise, som havde været en byrde for dem.

En af hans første beslutninger var at underskrive kontrakter med store, internationale navne til holdet. De fire spillere – Figo, Zidane, Ronaldo og Beckham, som var den sidste til at blive en del af holdet i 2003 – kostede Real Madrid 200 millioner euro. Men, denne investering betalte sig i høj grad med deres utallige sejre.

I løbet af deres seks års hæder, vandt Real Madrid to spanske ligaer (sæson 2000/2001 og 2002/2003), to Super Cups (2001 og 2003), et internationalt cup (2002), et UEFA Champions League (2001/2002) og et UEFA Super Cup (2002).

Som en tilføjelse hertil, fik Madrid en andenplads i La Liga i 2004/2005 og en tredjeplads i 2001/2002. Ikke for at nævne, at de også fik en andenplads i Copa del Rey to gange: 2001/2001 og 2003/2004.

Hvem var stjernespillerne i guldalderen hos Real Madrid?

Guldalderen hos Real Madrid blev opbakket af fire internationale spillere. Med deres færdigheder, eksploderede holdet til en uovervindelig kraft. Stjernerne var:

1. Luis Figo

Figo startede først ud som wing, men spillede senere som midtbanespiller, hvoraf han endte med at være mere over midten, som tiden gik. 

2. Zinedine Zidane

Zidane er en af de bedste franske fodboldspillere i historien. Han blev en del af Real Madrid i 2001, efter at have spillet for Juventus. Hans kontrakt var den dyreste på dette tidspunkt, da han krævede at holdet hostede op med 73,5 millioner euro. 

Zidane var en spiller med en utrolig teknik og vision, ikke at glemme hans fantastiske kontrol. Mens denne midtbanespiller havde sine gode og dårlige tider, var han med sikkerhed en af de bedste på banen, selv i situationer under stort pres.

3. Ronaldo

Den brasilianske stjerne blev en del af Madrid i 2002, efter at have spillet for Inter Milan og have vundet verdensmesterskabet med sit nationale hold i udgaven i Korea og Japan. Madrid betalte 45 millioner euro for den skarpt-skydende forward (som også var tilbøjelig til at lide af skader). I hans første tre sæsoner med Real Madrid, scorede han 68 mål i La Liga mesterskabet alene.

4. David Beckham

Beckham, der kom fra Manchester United, var den sidste store internationale spiller, der blev en del af holdet i 2003. Hans kontrakt var heftig og manglede ikke dækning af medierne. Den engelske stjerne havde en berømt højre fod og lange afleveringer… og hans frispark var endnu mere utrolige!

Foruden disse fire spillere, havde Real Madrid også andre kvalitetsspillere. Eksempler inkluderer målmanden, Iker Casillas (Spanien), forsvarer, Roberto Carlos (Brasilien), midtbanespilleren, Guti (Spanien) og forward, Raúl González (Spanien). Holdet underskrev også kontrakt med den engelske spiller, Michael Owen, i 2004 og den brasilianske spiller, Robinho, i 2005.

Afslutningen på guldalderen hos Real Madrid

På trods af al den hæder og succes, som holdet havde oplevet i løbet af disse seks, korte år, og på trods af det enorme ry, de opbyggede for sig selv, vil fans og fodboldverden aldrig tilslutte sig Pérez’s politikker.

Efter at have vundet La Liga 2002/03, kritiserede holdmanageren manageren på dette tidspunkt, Vicente del Bosque, hvor han anklagede ham for at falde bagud for tiden. Adskillige uger efter den hårde kritik og sejr, trådte Carlos Queiroz til for at erstatte del Bosque.

Og det var ikke det eneste problem. Beckhams ankomst skabte et andet problem for holdet, da Real Madrid allerede havde en højre wing (Luis Figo). Foruden dette, var der nogle spillere – måske på grund af del Bosque – der forlod klubben, efter deres anmodninger om lønforhøjelse blev afvist.

I 2004, kunne Real Madrid ikke opretholde den vindende stribe, og de tabte seks ud af syv kampe i La Liga, hvoraf fire af dem var hjemmekampe. Og, herfra begyndte guldalderen at smuldre.

Klubben blev et firma med en økonomisk model, baseret på et højt niveau af international kommercialisering, men den var ikke meget opmærksom på kampene, selv da de nåede toppen af stigen med utrolige titler.

Guldalderens stjerner var utrolige spillere, og det vidste de alle. Men, de var, måske, en smule for selvcentrerede. Efter at have smagt på successen med Real Madrid, fratrådte Florentino Pérez fra sin position i 2006 og førte guldalderen tættere på sin afslutning. Zidane og Beckham fik dog holdet til at marchere videre.