Næsten 70 år efter Maracanazo'en

Lige meget, hvor meget tid, der er gået, taler folk i Sydamerika stadig om “Maracanazo’en” i verdensmesterskabet i år 1950. I denne artikel, vil vi fortælle dig om kampen mellem Uruguay og Brasilien på Maracanã Stadium.

Verdensmesterskabet i Brasilen 1950

Det fjerde verdensmesterskab blev afholdt i Brasilien i 1950. Udgaverne i 1942 og 1946 blev suspenderet på grund af Anden Verdenskrig. De navngav konkurrencen “Jules Rimet”, til ære for den franske FIFA-præsident på daværende tidspunkt.

I dette verdensmesterskab, spillede 13 hold. 6 af holdene var fra Europa, og 7 af dem var fra Amerika. Uruguays tilbagevenden – holdet havde kun deltaget i det første verdensmesterskab i Uruguay – og Englands debut var meget vigtige tilføjelser.

Dette verdensmesterskab i 1950, var det eneste, hvor der ikke var en finalekamp. Dette var formatet: de opdelte holdene i 4 grupper, og de var alle nødt til at spille mod hinanden. Førstepladsen i hver gruppe gik videre til en gruppe, hvor de alle spillede mod hinanden.

Der var 6 stadioner, hvor verdensmesterskabet blev spillet: Maracanã i Rio de Janeiro, Ilha do Retiro i Recife, Pacaembu i São Paulo, Estádio Sete de Setembro i Belo Horizonte, Durival de Britto i Curitiba og Eucaliptos i Porto Alegre.

Den sidste fase

Dem, der gik videre til anden fase (i gruppeorden) var: Brasilien, Spanien, Sverige og Uruguay. Brasilien vandt 7-1 mod Sverige, og Uruguay spillede uafgjort mod Spanien, 2-2.

Brasilien vandt igen i den anden kamp, 6-1 mod Spanien, og Uruguay vandt 3-2 mod Sverige. I den sidste kamp, slog Sverige Spanien med 3-1 i São Paulo, mens man kunne se ansigterne hos Verdeamarelos og Charrúa på Maracanã.

Maracanazo’en

Den 16. juli 1950, blev de sidste to kampe i verdensmesterskabet spillet. Dog, var der mange folk, der troede, at kampen mellem Brasilien og Uruguay var den afsluttende kamp. Foran 200.000 tilskuere, var de lokale den klare favorit. Ydermere, havde Brasilien ikke tabt en enkelt kamp, og de var topscorere i turneringen.

På den anden side, blev Uruguay, et hold, der faktisk var et af de bedste i verden, anset for at være det svagere hold. Den samme morgen, troede de selvsikre brasilianere, at de allerede var mestre. Faktisk, var der mange aviser – ikke blot sportsaviser – der skrev vindende titler på forsiden. De begyndte endda at lave karnevalsrampelys for at fejre deres sejr!

Folk troede så meget på, at Brasilien ville vinde, at diplomaterne fra Uruguay angiveligt bad spillerne om at “lide et værdigt nederlag” med så få mål som muligt.

Hvordan Maracanazo’en skete

Træneren fra Uguguay arrangerede en defensiv formation til at forebygge jordskredet, da de lokale var sikre på, at de ville vinde. Den første overraskelse kom efter de første 45 minutter, da begge hold gik ud i omklædningen uden at have scoret nogen mål.

Det var nok for Verdeamarelos’erne til at blive mestre. Dog, to minutter ind i anden halvleg, scorede Friaca det første mål, og både stadionnet og landet jublede.

På trods af dette, viste Uruguay, at de ikke ville give op så let. Efter 21 minutter, ligestillede Juan Alberto Schiaffino scoringen. Måske var det fordi, at brasilianerne stadig ville være mestre med denne score, at de var tilbagelænede.

Efter 34 minutter og et fremragende spil af Obdulio Varela, scorede Alcides Ghiggia det andet mål for Uruguay og vendte kampen rundt. Maracanazo’en fra Uruguay var mulig! De sidste minutter af kampen var oprivende, for Brasilien forsøgte at spille sig til uafgjort, men uden succes.

På den måde, blev Uruguay ikke blot verdensmestre – for anden gang – men de vandt også en kamp i deres modstanderes eget hjem. Dog, var der negative effekter. Brasilianere tænker stadig, at det var den værste tragedie, det mest ydmygende sportsnederlag i historien. 

Slutteligt, et mere interessant faktum: Maracanã Stadium havde en umalet indgang, da verdensmesterskabet begyndte. De besluttede sig for at vente, for at bruge farven på det hold, som vandt. Derfor, er farven lyseblå, til ære for trøjen fra Uruguay.