Forbindelsen mellem straffeloven og sport

Straffeloven og sport er i den grad indbyrdes forbundet. Sammen med de almindelige spilleregler, kan kontrollanter også gøre brug af straffeloven. Her er alt, du har brug for at vide, om straffeloven i sport.

Generelt sagt, er der mange lovmæssigheder i sport, der er afventende problemstillinger i straffeloven. De afventende problemstillinger er på agendaen hos mange lovgivere verden over.

Så, det kommer ikke som nogen overraskelse, at adskillige lande reformerer deres straffekodeks for at bringe store sportsproblemer frem i lyset. Eksempler på sådanne problemer kan inkludere civilt ansvar for skader, den retslige respons på doping eller den konstante vold, der udfolder sig til sportsbegivenheder.

Indtil for nyligt, håndterede administrative og disciplinære instanser, som regel, de sportsrelaterede sager og sanktioner. Det var en kompliceret og usandsynlig proces at bringe sådanne overtrædelser for retten til lovmæssig behandling. Derfor, strømmede sagerne ofte over til visse sportsdisciplinære instanser i stedet.

Dog, har de uendelige rapporter, beskyldninger og skandaler i sportsverden fremhævet behovet for en mere relevant straffelov. Den har brug for at have en stærkere tilstedeværelse, så alle borgere holder sig til loven. 

Straffeloven og vold i sport

Den vold, der opstår i sportskontekster, kan meget vel være det mest kritiske problem, når det kommer til straffeloven og sport. Foruden andre grunde, er vold et stort problem at håndtere, fordi det både finder sted mellem spillere og fans.

Før, endte sager med vold ofte forrest ved juridiske sportsinstanser med disciplinær autoritet. Ydermere, var disse juridiske instanser ofte repræsenteret af statslige disciplinær-komitéer, der var ansvarlige for at bibringe retfærdighed med disciplinær handling.

I Spanien, eksempelvis, efter 2013-reformen, begyndte straffekodekset af anerkende sportsvold som en forbrydelse. Derfor, kan dem, der reagerer voldeligt eller bruger tale til at incitere til vold inde eller ude for stadionet eller sportscentret, få en fængselsdom, der kan variere mellem 6 måneder og 4 år.

Det bør bemærkes, at disse sanktioner ikke kun gælder de handlinger, der udfolder sig inden for sportsetablementer. De gælder også for dem, der sker i de omgivende områder. Reformen var et vigtigt trin til at give straffeloven en stærkere tilstedeværelse i sport. Før reformen, fokuserede lovene udelukkende på handlinger, der skete inden for sportsetablementer.

Hvordan responderer lovene på doping?

Når det kommer til et behov for stærkere love mod kontroverser og problemer i sport, er doping et interessant emne. Ifølge paragraf 362 i det spanske straffekodeks, bliver dopingforbrydelser mødt med fængselstid, der kan strække sig fra 6 måneder til 2 år. Ydermere, kan autoriteter uddele bøder og sætte en stopper for professionelle karrierer.

Når man tager det ovenstående i betragtning, kan spanske atleter, og andre figurer i en sportskontekst, komme i fængsel for doping. Dog, er det ikke så simpelt i det virkelig liv. Det spanske straffekodeks bliver ved med at erklære, at det, at anklage en atlet for at bruge ulovlige stoffer til at fremme hans eller hendes performance med doping, er ufornuftigt.

Ifølge paragraf 362, er straffet kun reserveret til dem, der forsyner, administrerer eller hjælper atleter med doping-stoffer til ikke-terapeutisk brug. Med andre ord, forsøger loven at beskytte atleter fra handlingerne fra tredjepart. 

Men, problemet ligger i, at loven fejler i at anerkende, at atleter er i stand til at bryde reglerne af egen vilje og med egne midler.

Dette lovmæssige hul har skabt et behov for mere detaljerede love, som ikke kun straffer anti-sportslig adfærd. Lovene skal også forebygge de mange helbredsrisici, som doping indebærer for atleter og den generelle befolkning.

Sportsskader, civilt ansvar og straffeloven

Civilt ansvar består af muligheden for at beskylde nogen for konsekvenserne af deres handlinger. I en sportskontekst, hvordan kan civilt ansvar være relevant i henhold til en skade?

Ikke overraskende, indebærer enhver sport en vis grad af fysisk risiko. Skader under træning eller konkurrencer er et klart eksempel herpå.

Dog, hvis der opstår en skade, som et resultat af en handling, der ikke er i overensstemmelse med spillereglerne, kan det være en sag for civilt ansvar i en sportskontekst.

Men, igen, er det ikke så simpelt i det virkelig liv. Disse sager bliver kompliceret, da den primære debat altid hviler på den tilsigtede natur af handlingen. 

Det er nemt at forestille sig, hvor svært det vil være at bevise, at nogen faktisk handlede bevidst eller ej for at skade en modstander under en kamp eller konkurrence. For at gøre det endnu være, så foregår sportsbegivenheder i et hurtigt tempo og er fyldt med adrenalin, hvilket gør det endnu sværere at afsløre sandheden.