Forskelle på professionelle og amatør atleter

23 marts, 2020
Forskellene på professionelle og amatør atleter, fra et arbejdsrets perspektiv, er helt fundamentalt baseret på det forhold, der er etableret mellem atleten og de associationer eller firmaer, der er i sportsverdenen.
 

I sportsverdenen er det meget normalt at bruge termerne professionel og amatør til at klassificere sport og atleter. Dog er det langt fra at være et simpelt og tydeligt emne, og forskellene mellem professionelle og amatør atleter kan tage nogle forskellige betydninger. Det hele afhænger af, hvilket synspunkt, eller hvilken reference vi kigger på.

Som et startpunkt kan vi definere professionelle sport som dem, der udføres af individer med et arbejde, der udgør at træne denne type sport, og ikke af folk, der ganske enkelt nyder at deltage i fysiske aktiviteter.

Denne definition virker til at etablere nogle forskelle mellem professionelle og amatør atleter, i hvert fald i forhold til sportsverdenen. Dog skal vi analysere emnet på en dybere måde ved at tage et kig på reguleringerne af arbejdsretten. 

For bedre at kunne forklare disse forskelle så lad os analysere dem fra perspektivet af de nuværende arbejdsrettigheder og forpligtigelser i Spanien.

Professionelle og amatør atleter i følge arbejdsretten

For det første er det vigtigt at notere, at hvis en atlet repræsenterer en klub i en bestemt division eller kategori af en sportsgren, betyder dette ikke nødvendigvis, at vedkommende er en professionel indenfor sport. Derfor handler forskellene på amatør og professionelle atleter ikke blot omkring, hvorvidt de er registreret i en sportsorganisation.

På samme måde bør vi ikke gå ud fra, at de eneste professionelle atleter i Spanien er dem, der er en del af professionelle spanske ligaer. Det kunne være ligaer såsom ACB, ASOBAL, LFP og LNFP.

 
kvinde løber
Det er sandt, at professionelle atleter typisk er registreret i en liga. Dog er det fra arbejdsrettens perspektiv ikke et krav.

Det er muligt for en professionel atlet at være i en amatør klub og stadig deltage i ikke officielle konkurrencer. For eksempel kan vi forestille os en professionel basketball spiller. Denne spiller vælger at ‘gå på pension’ i en regional division. Niveauet af konkurrencen eller kategorien tager ikke den professionelle status fra denne atlet.

Derfor, hvis vi gerne vil forstå forskellene på professionelle og amatør atleter fra et arbejdrets perspektiv, skal vi fokusere på arbejdsforholdende og den professionelle natur af sporten. Alt dette afgøres af spanske love. Lad os tage et kig.

Professionelle status af atleten i følge spansk lov

Ligesom med enhver anden arbejder, er der også gjort overvejelser om professionelle atleter i den spanske arbejdrets lov. Dog fokuserer teksten ikke på at sætte en specifik række betingelser for at gøre sport et arbejde. I stedet inkluderer det atleter blandt tilfældene af specielle arbejdsforhold.

I den samme klassificering, kan vi finde en lang række professionelle aktiviteter. Fra kreeringerne af artister ved offentlige shows til opgaver udført af indespærret borgere, der færdiggør deres dom i fængslerne af den ibiriske halvø.

 

Derfor, hvis vi gerne vil identificere de specifikke krav for arbejdsrelationer for professionelle atleter, skal vi kigge tilbage til den royale dekret 1006/1985, fra 26. juni. Dets indhold sætter betingelseerne, der orienterer udøvelsen af sport som et job udelukkende for atleter med spansk nationalitet.

På samme måde kan vi finde arbejdsrettigheder for relationer med udenlandske atleter, der arbejder professionelt i Spanien under resolutionen 12. august, 2005, offentliggjort af udenrigsministeriet for immigration og emmigration.

amatør eller professionelle?

Frivillig træning og kompensering

I følge den royale dekret 1006/1985, er en professionel atlet en, der frivilligt adopterer sport som deres arbejde. De skal også modtage økonomisk kompensering fra en klub eller anden sports association som de repræsenterer.

Denne definition inkluderer også arbejdskontrakter underskrevet mellem atleter og firmaer eller kommercielle firmaer. Disse kontrakter indebærer opgaver udført i sportsverdenen. Det samme gælder også for mulig rekruttering mellen atleter og firmaer specialiseret indenfor organiseringen af sportsbegivenheder.

 

Dog, og som vores konklusion, kan vi sige, at teksten gør det tydeligt, at vi ikke kan se dem, der udøver sport i klubber, men kun modtager økonomisk kompensation for udgifter genereret ved denne udøvelse af denne aktivitet, som professionelle atleter.

  • Real Decreto 1006/1985, de 26 de junio, por el que se regula la relación laboral especial de los deportistas profesionales. Extraído de: https://www.boe.es/buscar/doc.php?id=BOE-A-1985-12313
  • Procedimiento para autorizar la residencia y el desarrollo de actividades laborales deportivas profesionales por extranjeros. Extraído de: https://www.boe.es/boe/dias/2005/08/22/pdfs/A29164-29166.pdf