Frank Williams, et liv dedikeret til Formel 1
Enhver Formel 1 fan kender til Frank Williams og det liv han har hengiven til Formel 1. Over 70 år gammel og i kørestol er han altid set på kameraet i Williams garagen. Hvad fans måske ikke ved er, at hans liv er enormt interessant. Læs videre for at lære mere om hans intense og tragiske biografi.
Frank Williams liv er altid blevet kendetegnet af tragedie – ved fødsel blev han efterladt af sine forældre – og hårde tider har altid været til stedet ligeså meget i hans professionelle liv som hans personlige liv. Trods alt dette har Williams aldrig givet op eller stoppet med at kæmpe for sine drømme. Han har sat et eksempel for mod og vedholdenhed.
Frank Williams: en bedre chef end kører i et liv hengivet til Formel 1
Frank Williams begyndte sin karriere i Formel 1 i 1961 som en kører. Seks år senere i 1967 og efter nogle beskedne resultater besluttede han sig for at forlade sin karriere som en kører. I stedet besluttede han sig for at fokusere på at lede et pit crew som pit chef. Det er her han udviklet sit fulde potentiale og afslørede sit sande talent. Efter han deltog i at designe flere af bilerne i 1977 formåede han at stable sit eget hold på benene.
Efter 40 år som en del af Formel 1 har Williams oplevet op- og nedture. Lige nu er det et af de hold, der har svært ved at optjene point. Trods dette er deres tal imponerende:- 689 Grand Prix
- 9 konstruktør verdensmesterskaber
- 7 verdensmesterskaber
- 114 sejre
- 128 pole positioner
- 302 podiumspladser
Sammen med disse statistikker er det værd at nævne de gode kører, der har været en del af Williams hold, såsom Ayrton Senna, Nelson Piquet, Nigel Mansell og Alain Prost.
Frank Williams og hvordan d. 8. marts 1986 ændrede hans liv
Hvis der er en vigtig dato i livet for Frank Williams, er det 8. marts 1986. Efter at have brugt dagen på den franske bane Paul Ricard, til testkørsel for sit hold, kom Frank Williams ud for en ulykke. Denne ulykke efterlod ham i en kørestol den resterende del af hans liv.
Ulykken fandt sted tæt på racerbanen som Williams lige havde forladt. Han kørte en Fordi Sierra sammen med en journalist, der arbejdede på en artikel. Trods det, at de begge havde sele på, led Frank Williams af skader, der efterlod ham med seriøse lammelser.
I slutningen af sæsonen vendte Frank Williams tilbage til banen og kunne fortsætte med at arbejde som crew chef. Trods hans reduceret mobilitet som konsekvens af lammelserne fortsatte Williams som crew chef og rejste med sit hold rundt på racerbanerne i hele verden.
Ayrton Sennas død
1. maj 1994 døde Ayrton Senna på tragisk vis. På dette tidspunkt var brasilianeren en Williams kører og hans død var et forfærdeligt chok for holdet. Ydermere under efterforskningen af ulykken besluttede den italienske ret sig for at sigte flere medlemmer for uagtsomt manddrab. I sidste ende blev hele holdet dog frifundet fordi det kunne ikke bevises, at de var ansvarlige for den tragiske ulykke.
Pension fra racerbanerne
Før sæsonen i 2012 annoncerede Frank Williams, at han gik på pension fra Formel 1. Som 70-årig og efter et helt liv dedikeret til sporten så Williams det som tid til at bevæge sig væk fra Formel 1. Som i alle familie virksomheder – selvom Formel 1 normalt ikke er en – gjorde Frank Williams plads til sine efterkommere, specifikt sin datter Claire.
Siden sæsonen i 2012, har Claire Williams været team chef og en af de mest magtfulde kvinder indenfor Formel 1. Hendes far arbejder stadig bag tæppet for Williams.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
Owen, N., King, H., & Lamb, M. (2015). Literature review of race driver fatigue measurement in endurance motorsport. In Procedia Engineering. https://doi.org/10.1016/j.proeng.2015.07.260
Gullberg, P., Löfdahl, L., & Carolina, N. (2014). The Role of Aerodynamics in the 1955 Le Mans Crash. Motorsport Engineering Conference & Exhibition. https://doi.org/10.4271/2008-01-2996
Savage, G. (2010). Formula 1 Composites Engineering. Engineering Failure Analysis. https://doi.org/10.1016/j.engfailanal.2009.04.014
Masmejean, E. H., Chavane, H., Chantegret, A., Issermann, J. J., & Alnot, J. Y. (1999). The wrist of the formula 1 driver. British Journal of Sports Medicine. https://doi.org/10.1136/bjsm.33.4.270
Savage, G., & Oxley, M. (2010). Repair of composite structures on Formula 1 race cars. Engineering Failure Analysis. https://doi.org/10.1016/j.engfailanal.2008.11.006
Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.