Regelbrud i sport: Hvad vil det sige?

Når der sker regelbrud i sport, så går sanktionerne mere vidt end dommerens beslutninger under kampen. I den følgende artikel præsenterer vi et dybere indblik i sanktioner og regelbrud i sport.

Det, at have dommere og delegerede fra idrætsforeningerne, er en af søjlerne i sportsretfærdighed. De er ansvarlige for at regulere og udføre en sanktionsprocedure på et juridisk og administrativt niveau; især i tilfælde af lovovertrædelser og grove brud på reglerne i sporten.

Hvad er sanktioner, og modvirker de regelbrud i sport?

Professionelle og fans i sportsverdenen har ofte tvivl, når det kommer til gyldigheden eller virkningen af sanktioner mod regelbrud i sport. Denne mistillid bunder oftest i, at fans ikke vil se dommeren dømme deres favoritspiller ude. 

Ikke desto mindre er sanktioner et holdbart instrument for at imødekomme og håndtere mange overtrædelser af reglerne, der skal styre sportsgrenen.

Hvis dommerne ikke registrerer eller straffer disse regelbrud, så giver det ikke meget mening at have retningslinjer og spilleregler for at sikre fair play hele vejen igennem sporten.

Regelbrud i fodbold

Hvis du kigger på fodbold: Hvad er meningen med at snakke om fair play og have reguleringer og regler, hvis de regelbrud, der sker i løbet af en kamp, ikke bliver påpeget og til sidst sanktioneret?

Udover at skade spillerne og klubberne, der følger reglerne, så kan mangel på sanktioner opildne nye overtrædelser og endda voldelig adfærd ved sportsbegivenheder. 

Ud fra alle disse grunde, er disciplinerende retfærdighed vigtigt for at bevare sportslovene og de specifikke reguleringer i hver sportsgren.

Ikke desto mindre skal god opførsel ikke kun opnås ved hjælp af sanktionering. For at modvirke regelbrud skal man også undervise i god opførsel, pligter og atleters rettigheder. 

Hvordan bliver sanktioner bestemt efter regelbrud i sport?

Det første, vi skal forstå ved sanktioner i sport, er, at de ikke kun involverer dommeres beslutninger under selve kampen. Selvfølgelig er en dommer uundværlig, da de er tilstede og kan gribe ind, så snart der sker regelbrud. 

I praksis når en dommer markerer en overtrædelse, er det kun begyndelsen på sanktionsproceduren. Det er så op til de delegerede at fuldbyrde sanktionen.

Disse organisationer har de nødvendige kompetencer til at fastlægge de rette sanktioner i sportsgrenene. De analyserer og gennemgår de regelbrud, der er blevet opdaget af dommerne i kampen.

Generelt er det nogle organisationer på internationalt niveau, der fastlægger det juridiske og reglerne i hver enkelt sportsgren, som så bliver styret på nationalt og lokalt plan. Mange lande har endda deres egne regler, der kun gælder for sporten i det pågældende land. Hver sport har så deres egne delegerede.

F.eks. er det RFEF, der har den juridiske autoritet i spansk fodbold – “Royal Spanish Football Federation”.

Der er så en konkurrencekomité, en appelkomité og en masse delegerede, der alle står for sanktionsproceduren i den spanske fodboldliga. De træffer deres beslutninger ud fra de generelle reguleringer og RFEF’s reglement.

Disciplinær myndighed versus sanktionsmyndighed i sport

Forskellen mellem en disciplinær myndighed og en sanktionsmyndighed inde for administrativ lov er repræsenteret i sportsjura. I meget simple termer, lad os så kigge på de fundamentale søjler i disse forskele:

• Disciplinær myndighed: De har ret til selv at uddele straf til deres underordnede for brud på disciplinen.
• Sanktionsmyndighed: Dette gælder for enhver person, der bryder regler og begår lovovertrædelser, der er fastsat på juridisk niveau.

Konkurrencekomitéerne og appelkomitéen er disciplinære myndigheder, og de har autoriteten til at analysere regelbrud i sport og uddele sanktioner. 

Hvad er så den analyserende sektor af disse komitéer? Det er foldboldspillere, eksperter, teknikere, managere og klubber fra den spanske liga.

Dog kan denne myndighed ikke udstikke sanktioner til fans eller den generelle befolkning, da de ikke nødvendigvis er en del af RFEF.