Er der diskrimination i sport?

Mange eksperter mener at disse politikker vil være succesfulde på den lange bane, og derfor skal institutioner opretholde dem. 

Gennem de sidste par år, har diskrimination i sport været et varmt emne. Minoriteten af atleter bliver ved med at vise verden, hvem de virkelig er, og hvad de er i stand til. Ved du, hvad nogle af anti-diskriminationspolitikkerne er?

Diskrimination i sport eksisterer, og det er blevet mere tydeligt end nogensinde, grundet offentlige skandaler. Foruden sportslig passion, er vi stadig vidne til diskriminerende handlinger, baseret på race, køn, religion og politiske overbevisninger. Paradoksalt, er der mange sportsgrene, der påstår at være et sted, der forener og accepterer alle som lige.

På trods af denne diskurs, ser det ud til at sport både forener og adskiller. På det seneste, er sportsinstitutioner og autoriteter begyndt at udvikle store kampagner mod diskrimination til at uddanne befolkningen.

Hvad er diskrimination i sport?

Diskrimination inkluderer handlinger og tanker, der adskiller en gruppe af folk fra en anden. Denne dom laves ud fra visse kriterier, og det indebærer altid, at den diskriminerende gruppe fornærmer de individer, de anser for at være “anderledes”. Specifikt, indebærer diskrimination altid en fornærmelse og krænkelse af andre.

På grund af deres popularitet, samler sportsgrene en enorm mængde af følgere. Uheldigvis, er sport ikke en undtagelse, når det kommer til diskrimination. Gennem årene, er vi stødt på mange sager med både atleter og følgere, der deltager i diskriminerende handlinger.

En diskriminerende fortid

Gennem historien, har ledere, atleter og sportsinstitutioner blandet sportspraksis med problemer af ideologisk og politisk natur. Dette er sket meget i fortiden: Nelson Mandela brugte rugby i Sydafrika som et integrerende element. Stadig, vil der altid være folk, der forsøger at bruge sport på en negativ måde.

Diskrimination i sport er en meget mere udbredt praksis, end du måske tror. Hooligans og baseball teams er et godt eksempel på raceadskillelse i sport. Et andet eksempel er NBA spillere: 80 procent af dem af afroamerikanske, men for ikke så længe siden, kunne de ikke blive ansat på grund af deres oprindelse. Desuden, tillod de første fodboldklubber i Mexico ikke, at mexicanere deltog, så der kun kunne være engelske spillere.

Som du kan se, var de sociale virkeligheder i det tidlige 20. århundrede meget anderledes fra de nuværende tider. Det, der var passende for nogle årtier siden, er det bestemt ikke nu, og der har været nogle seriøse indsatser for at eliminere diskrimination. Dog, betyder det ikke, at diskrimination i sport ikke længere er et problem.

Lige nu, er der nogle atleter, der stadig bliver frasorteret, på grund af deres hudfare, deres køn, deres seksualitet eller deres fysiske handicap.

Hvordan bekæmper man diskrimination i sport?

Der er nogle grundregler, vi skal have i tankerne, hvis vi gerne vil forsøge at udrydde diskrimination i sport:

• Sanktioner og uddannelsesmæssige kampagner: disciplinære sanktioner og uddannelsesmæssig propaganda er essentielt for at udradere diskrimination i sport. Dog, er disse sanktioner blevet kritiseret med den begrundelse, at de har nogle få, praktiske konsekvenser. Det er derfor, at andre typer af anti-diskriminerende handlinger er blevet skabt over de seneste par år.
• Anti-diskriminerende finansiering: et af problemerne med diskrimination er, at marginaliserede grupper har færre muligheder. Af denne årsag, bliver udviklingen af sportsgrene i disse grupper, på nuværende tidspunkt, fremmet af sportsinstitutioner. Et eksempel er den nuværende vækst af kvindeligaer i sport, såsom fodbold, basketball og brydning. Paraolympiske lege er et godt eksempel på anti-diskriminerende initiativer.
• Inklusion af minoriteter i sport: inklusionen af historisk, diskriminerede grupper i traditionelle sportsstrukturer bliver, på nuværende tidspunkt, evalueret. Dette er, måske, den mest kontroversielle og problematiske position i kampen mod diskrimination i sport.

Nuværende udfordringer i kampen mod diskrimination i sport

Sport præsenterer, som regel, dobbelte realiteter, og disse er svære at forene for at undgå diskrimination. På den ene side, skal sport fungere som forsoning, og handlinger er taget i henhold hertil. På den anden side, opfordrer konkurrenceprægede realiteter til en nødvendig differentiering.

Så, for eksempel, vil det være meget svært at have handicappede atleter til at konkurrere mod folk med fuld funktionalitet. Noget lignende sker med intetkønnede konkurrencer. Det er et problem, der opstår ved inklusionen af transkønnede mænd i kvindestævner.

Dog, er der allerede foretaget skridt mod at fremme kampen mod diskrimination i sport.  Vi kan se dette i fodbold med fremkomsten af de første kvindelige dommere og trænere i mændendes liga. Ligelgedes, er der sket fremskridt i andre stævner og alternative divisioner.

Søgen efter en anti-diskriminerende standard

Som altid, er problemet at identificere, hvor diskriminationen stopper og ubalancen begynder. Dette vil være udfordringen hos sportsinstitutioner verden over. For at afgøre dette, er eksperter nødt til at tage en variation af faktorer i betragtning, såsom kultur og religion, som det er tilfældet med islamiske lande og kvindelig deltagelse i nogle sportsgrene.

Mange eksperter mener at disse politikker vil være succesfulde på den lange bane, og derfor skal institutioner opretholde dem. Minoriteter begynder at tage deres retsmæssige plads i rampelyset.