Analyse af banerne på Roland Garros

French Open er en af de hovedsaglige tennisturneringer i verden. Spillet på baner af grus, er det også det andet Grand Slam, der finder sted hvert år. 

Roland Garros-turneringen er det Grand Slam, der finder sted i Paris i Frankrig. Denne turnering, der er anderledes fra de andre, bliver spillet på baner af grus. Turneringen finder sted mellem maj og juni, siden 1928, og hjemmet for denne begivenhed er Roland Garros stadion. I den forbindelse, vil vi kigge nærmere på banerne på Roland Garros.

Den sidste kamp bliver afholdt på den centrale bane, Philipe-Chatrier, der har en kapacitet på 15.059 tilskuere. Dette år, vil de afsløre en ny tilføjelse på stedet, hvilket inkluderer en generel forbedring af faciliteterne og et aftrækkeligt tag over den primære bane.

Tidligere steder

Siden den franske turnering gik i luften i 1891, har den haft fire forskellige steder. Den nuværende er på Roland Garros stadion. Her er de tidligere placeringer gennem historien for French Open:

• Île de Puteaux havde en bane lavet af sand over murbrokker i kommunen, Puteaux, i Paris.
• Sports Club Racing Club de France lokaliseret i Bois de Boulogne i Paris, der havde en bane med grusoverflade.
• I 1909, i blot et enkelt år, fandt turneringen sted i Société Athlétique de la Villa Primrose i Burdeos. Også på en overflade af grus.
• Tennis Club de Paris i Auteuil var det sted, hvor turneringen blev afholdt, før den skiftede placering til dens nuværende lokalitet, i 1928.

Banerne på Roland Garros stadion

Roland Garros stadion mindes den berømte, franske pilot. Roland Garros var en kæmpe fan af denne sport, heraf navnet til denne plads.

• Philippe-Chatrier er navnet på den centrale bane, der har en overflade af grus.
• Suzanne-Lenglen er den anden vigtigste bane med den anden største kapacitet. Dens navn ærer den berømte, kvindelige spiller, der vandt og dominerede mesterskaberne for women’s single. Ydermere, har denne bane en kapacitet på 10.000 tilskuere, og den blev taget i brug i 1994.
• Court One er den tredje bane i komplekset. Den blev taget i brug i 1989 med den famøse Musqueteer Plaza, navngivet efter fire berømte, franske tennisspillere. Banen har en kapacitet på 3.800 tilskuere, og er lokaliseret i den østlige side af komplekset, tæt på den centrale bane.
• Yderligere baner: Der er 16 yderligere baner i komplekset, der har en lavere tilskuerkapacitet. De er nummeret fra 2 til 13, og fra 14 til 18. Tallet 13 er sprunget over på grund af overtro. For nyligt, er der tilføjet tre andre baner, til andre formål, hvilket udgør et total på 19 baner i hele komplekset.

Karakteristika af overfladen på banerne

Grusoverfladen på banerne i Roland Garros stadion er designet til at sænke farten på bolden, hvilket får den til at hoppe meget højere end på græs eller cement. Derfor, er dette langsomme baner i sporten. Et andet populært navn for grusbaner er “rødt grus” (navngivet efter deres farve), fordi de primært er pulvermursten.

Derfor, er disse baner ideelle for fremragende servere, der engagerer sig i serven og flugtslagsteknik, hvilket tillader spillere, der spiller bagerst på banen, at dominere kampen.

Hvordan laver de banerne på Roland Garros stadion?

• Først og fremmest, kommer gruset fra et naturligt stenbrud. 
• Det bliver dernæst bagt ved høje temperature i ovne, hvor temperaturen varierer, afhængigt af den type bane, det skal bruges til. Normalt bliver det bagt mellem 750˚C og 950˚C.
• Slutteligt, bliver gruset knust til fine korn og spredt ligeligt over banens overfalde.

En professionel bane kræver mellem 500 og 1.000 kilo pulvermursten. Dog, kan den også have to yderligere lag under gruset. Det første lag er tykt og hårdt, lavet af forskellige sten. På toppen, er der et hvidt lag af kalksten.

Og, slutteligt, er det sidste lag det røde grus. Dette lag bliver skiftet dagligt for hver turnering.