Udforsk mere om kunstskøjteløb

Kunstskøjteløb er en sport, der er inkluderet i vinter OL, og det kræver optimale fysiske betingelser. Læs med for at opdage mere om kunstskøjteløb.

Du har med sikkerhed set kunstskøjteløb i de Olympiske Lege eller på en sportskanal. Der er faktisk en interessant historie bag oprindelsen af denne sportsgren. Den vil med sikkerhed ændre den måde, du ser kunstskøjteløb på.

Udforsk mere om kunstskøjteløb: hvordan opstod denne sportsgren?

Skøjter blev originalt lavet af dyreknogler, og det blev som regel praktiseret i kolde klimaer på frosne søer. Knoglerne var bundet fast på sko, og et rør blev brugt til at få dem til at bevæge sig frem.

Som tiden gik blev kunstskøjteløb en fritidsaktivitet (mellem det 16. og 17. århundrede). Som et resultat heraf kan du finde mange kunstværker fra disse tider, der portrætterer folk, der står på skøjter i åbne omgivelser.

I løbet af det 19. århundrede begyndte de første skøjtebaner at opstå. Amerikaneren Jackson Haines inkorporerede herefter klassisk ballet til sporten.

Tilblivelsen af kunstskøjteløb

Jackson Haine skabe det moderne kunstskøjteløb, og som det 20. århundrede skred frem blev kunstskøjteløb til en sport.

Det er tilfældet, selvom kunstskøjteløb har været til stede i lang tid, som vi tidligere har nævnt. Det var dog først i 1920’erne, at det blev en sport i vinter OL. De Olympiske Lege opdelte konkurrencen i tre kategorier: kvinder, mænd og par.

Konkurrencer

Det Internationale Skøjteforbund blev grundlagt i 1982, og det står for næsten alle internationale konkurrencer med undtagelse af de Olympiske Lege. De følgende er de mest signifikante konkurrencer:

• Vinter OL
• Verdensmesterskaberne
• Det europæiske mesterskab (eksklusivt for europæiske skøjteløbere)
• De fire kontinenters mesterskab (for skøjteløbere fra Afrika, Amerika, Asien og Oceanien)
• Grand Prix

Ydermere er der et utal af regler, der styrer deltagelsen i konkurrencerne i kunstskøjteløb. Elementer, såsom alder, nationalitet, musik, dans og teknik, bliver alt sammen taget i betragtning.

Træning

Skøjteløberne er nødt til at kunne udføre komplicerede bevægelser og få dem til at se lette ud. Det er nødvendigt for alle, der ønsker at blive professionelle kunstskøjteløbere, at træne intenst i lange perioder ad gangen.

Træning til kunstskøjteløb forekommer ikke eksklusivt på isen. Der er en hel række øvelser, der kan hjælpe med at udvikle udholdenhed, styrke, adræthed, hastighed, fleksibilitet, balance og udtryk. 

De følgende er nogle af de øvelser, som kunstskøjteløbere praktiserer:

• Klassisk ballet
• Pilates
• Konditionstræning
• Yoga
• Anaerobe øvelser
• Kunstskøjteløbprogrammer

Disse øvelser hjælper med at træne kroppen i en række bevægelser, som skøjteløbere har brug for. Ydermere vil de have de nødvendige færdigheder til at lave piruetter, forhøjninger og hop, som disciplinen kræver, efter at have udført disse øvelser.

Om programmerne i kunstskøjteløb

Der er mange forskellige skøjteprogrammer, da der er forskellige koreografer og undervisere, der designer dem. Visse bevægelser inkluderer:

• Stepsekvens: dette refererer til en række drejninger på isen, der kan være cirkulære, snoede eller lige.
• Hop: der er forskellige typer af hop, inklusiv axel, loop, salchow og flip. I parkunstskøjteløb er en af parterne muligvis nødt til at hoppe ind i armene på den anden.

• Vinkelsekvens: denne sekvens udføres i de fleste konkurrencer. Den er dog obligatorisk i par- og kvindekategorierne. Den består af at skøjteløberen glider på den ene skøjte, mens det andet ben holdes over hoften.
• Linkbevægelser: dette er bevægelser, der bliver brugt som en forening mellem detaljerede sekvenser.
• Piruetter: de kan være simple eller komplekse (inklusiv hop). Der er fire basale stillinger: arabesque, lav, vertikal, t-formet og roof.
• Elevation: dette er afgørende i danse- og parkategorierne. Denne form for elevationer inkluderer talje, armhule, lår, hofte og håndhævninger med eller uden ændring af retning.

Kunstskøjteløb er en vidunderlig disciplin. Det er ikke blot en sportsgren med mange sundhedsmæssige fordele. Den hjælper også med at udvikle kreativitet og udtryk. Den er desuden åben for offentligheden, så du kan vælge at observere eller deltage på timer.