Kan jeg stole på fødevaredeklarationer?
Fødevaredeklarationer er de deklarationer, vi finder på produkter i supermarkedet, som indeholder værdigfuld ernæringsmæssig information. Problemet ligger dog normalt i de utydelige ingredienser, hvor visse typer af usunde komponenter er skjult.
Vi kender alle til vigtigheden af at læse fødevaredeklarationer, så vi kan forstå, hvilke ingredienser produkterne indeholder. Ligeledes for at få et overblik over indholdet af fedt, sukker og natrium. Nogle gange er vi dog nødt til at være opmærksomme på, at informationen, der er angivet, ikke altid er pålidelig. Bør vi så stole på fødevaredeklarationer eller ej? Lad os dykke nærmere ned i dette emne, og finde ud af det.
Hvad fortæller fødevaredeklarationer os?
Den firkantede boks, lokaliseret på bagsiden af emballagen på fødevarer, indeholder meget vigtig information. Faktisk, bør alle forbrugere være opmærksom på denne.
Det anbefales, at alle læser fødevaredeklarationer – også selvom vi ikke er læger, ernæringseksperter eller videnskabsfolk.
Disse mærkater indeholder relevant information, såsom mængden af fedt, sukker, natrium, kulhydrat og fiber, som fødevaren indeholder. De kan også informere os om ingredienserne, der kan fremkalde forskellige typer af allergi (såsom mælkeprodukter eller gluten), samt mængden af kalorier i en portion.
Ydermere, indeholder disse mærkater udløbsdatoer, konserveringsmetoder, og enhver ingrediens, der er tilføjet, såsom konserveringsmidler, tilsætningsstoffer, smagsstoffer osv.
Bør jeg stole på fødevaredeklarationer eller ej?
Ikke alle forbrugere læser fødevaredeklarationer, hvilket af en af grundene til, at vi spiser næsten alt, uden at være helt klar over, hvad der rent faktisk er i vores mad. Det kan potentielt give producenterne frit regime over ikke at informere os så godt, som de burde, hvis vi ikke lægger mærke til denne information.
Eksempelvis, kan et produkt med en farverig indpakning deklarere: “Lavet med olivenolie”. Efter at have læst næringsdeklarationen kan du dog finde ud af, at den procentvise andel af denne ingrediens er forsvindende lille – mindre end 2 procent.
Andre gange, kan der stå følgende på pakken; “Lavet med vegetabilsk olie”, eller lavet med; “vegetabilsk fedt”. Ofte specificerer fødevaredeklarationer ikke, om denne olie, eller dette fedt, kommer fra kokosolie eller palmeolie. Det er vigtig information, da begge disse produkter er rige på mættede fedtsyrer. De er mindre sunde end olivenolie og solsikkeolie.
Vi bliver også ofte bedraget af hovedmærkaterne, der kan påstå, at produktet ikke indeholder farvestoffer eller konserveringsmidler. Hvis vi kigger nærmere, vil vi dog opdage det famøse; mononatriumglutamat. Det er et kemisk tilsætningsstof, der forstærker smag. Selvom det ikke anses for at være et farvestof eller et konserveringsmiddel, er det ikke mindre skadeligt for vores helbred.
Der er en simpel regel, som vi kan følge, når vi handler. Hvis vi ønsker at spise sundt, og, selvfølgelig, undgå visse sundhedsrelaterede problemer, er det vigtigt at huske, at jo flere ingredienser med underlige navne der er, des mere kunstig er fødevaren. Denne regel fejler ikke.
Vær særligt opmærksom på fødevaredeklarationer, der har mere end 5 ingredienser. Dette skyldes, at de indeholder store mængder af salt, sukker, konserveringsmidler og kunstige tilsætningsstoffer. Derudover, er disse ingredienser ofte relateret til et usundt produkt, hvis de er umulige at læse, tyde eller forstå!
Sukker som en skjult ingrediens
Der er mange skjulte ingredienser i fødevarer. Af tydelige, sundhedsmæssige årsager, er de ikke altid helt klare. En af disse ingredienser er sukker. Et projekt kaldet; SinAzucar.org, afslører mængden af glukose i de fødevarer, vi regelmæssigt indtager.
Det er altid interessant at se en illustreret kolonne af sukkerknalder ved siden af et produkt. Dette indikerer mængden af glukose, som der er fundet i produktet. Det er også tilfældet for saltholdige produkter! Eksempelvis, indeholder en naturlig yoghurt med jordbærmarmelade omkring 7 sukkerknalder, mens en donut indeholder 9. Hver sukkerknald vejer omkring 2,3 g. Forestil dig lige, hvor meget ekstra sukker du indtager med disse produkter!
Sukker bliver skjult under adskillige navne. Ofte, kan vi ikke finde det særlig nemt på fødevaredeklarationerne. Nogle af de alternative navne inkluderer: glukose, sirup, dextrose og majsstivelse. Ultimativt, er de alle sammen det samme. Indtager du for meget af det, kan det føre til seriøse helbredsproblemer.
For at opsummere, handler det ikke så meget om at købe forarbejdet mad, eller at tro på, at vi bliver syge af at indtage det. Det handler om, at blive opmærksom på den mad, vi køber og laver til vores familie. Husk, at i verden af marketing, er alt ikke, hvad det giver sig ud for at være.