Tofu: Alle de mange fantastiske fordele

Smagen af tofu kan beskrives som meget neutral. Derfor er det ideelt at kombinere det med mange andre slags fødevarer, da det absorberer smage. Dette er en af årsagerne til, at eksperter anbefaler, at man ikke spiser det råt eller for sig selv.
Tofu: Alle de mange fantastiske fordele

Sidste ændring: 07 november, 2019

Tofu er lavet af sojafrø (mellemstor størrelse og gul farve), vand og et koagulerende middel. De mest almindelige koagulerende midler, der andvendes, er calciumsulfat, magnesiumklorid eller calciumklorid. De giver en særlig tekstur og en fasthed til alle former for tofu.

Da det er et produkt, der stammer fra soja, ligner fordelene dem, der findes i bælgplanter. De mest velkendte og værdsatte fordele er nok det høje proteinindhold. Disse proteiner er af høj kvalitet, og de er nemme at fordøje. Faktisk er de lettere at fordøje end animalske proteiner. 

Dette gør tofu særligt passende for dem, der døjer med maveproblemer, hvilket for eksempel kan være gastritis.

Når du inkluderer tofu i dine yndlingsretter, kan du drage fordel af det store indtag af umættede fedtstoffer. Umættede fedtstoffer hjælper dig med at eliminere risikoen for kardiovaskulære sygdomme. Derudover hjælper umættede fedtstoffer din krop med at absorbere fedtopløselige vitaminer (såsom A, E, D og K).

Kvinde holder et stykke tofu på en gaffel

Det giver dig en betydelig mængde mineraler. Tofu har et højt indhold af calcium, hvilket er essentielt for en god knoglesundhed.

Det indeholder også en god mængde jern. Den type jern, som tofu giver en, er nem for kroppen at absorbere, og det kan hjælpe med at forhindre anæmi grundet jernmangel.

Tofu giver os alle disse vitaminer og mineraler sammen med fibre og meget få kalorier, da det hovedsageligt består af vand. Dette gør det til en af de bedste fødevarer, du kan spise som en del af en sund kost.

Sundhedsfordele ved tofu

1. Fremragende energikilde

Tofu er et vegetabilsk produkt, der indeholder alle otte aminosyrer, der er essentielle for din krops funktion. Med disse aminosyrer kan det give dig sundhed og vitalitet, samtidig med at det bidrager til en tonet krop og et forbedret udseende. 

2. Højt kalciumindhold

Tofu tilbyder en overraskende stor mængde kalcium. Det indeholder mere af dette mineral i forhold til komælk. Dette skyldes, at det som regel er lavet med kalciumsalte og natriumklorid.

Takket være denne kvalitet er tofu perfekt til at forhindre og reducere risikoen for knogleproblemer som osteoporose. Hvis du lider af knoglebrud, kan det muligvis hjælpe dig med at hele hurtigere, hvis du jævnligt indtager tofu.

3. Tofu reducerer kolesteroltallet og triglycerider

Dette produkt fungerer godt til at forhindre eller reducere den negative effekt ved kardiovaskulære tilstande. Takket være et højt E-vitaminindhold, lecitin og fedtsyreindhold hjælper denne “veganske ost” dig med at reducere et højt kolesteroltal, triglycerider og forhøjet blodtryk. 

Det kan også være gavnligt for dem, som lider af åreforkalkning og brystsmerter samt dem, som generelt har dårligt blodomløb.

Salat med mange forskellige ingredienser

4. Det feder ikke

Dette vegetabilske produkt indeholder kun 4% fedt og 70 kalorier per 100 gram; derfor supplerer tofu enhver slankekur eller vægtvedligeholdelse. Det eneste, du skal huske, er, at du skal undgå at friturestege det, da dette vil øge kalorieindholdet betydeligt.

Tofu bagt i ovnen giver dig protein, du kan tilføje i enhver salat. Det giver dig et måltid, der ikke bare er afbalanceret, men også sundt.

5. Det øger kroppens forsvar

De fytokemikalier, som tofu indeholder, samt alle vitaminerne og mineralerne, er gode for produktionen af antistoffer, hvilket øger kroppens forsvar og styrker dit immunforsvar.

6. Tofu afbalancerer østrogen

Det er en gavnlig fødevare for kvinder i overgangsalderen, da det tilbyder så meget protein og kalcium. Derudover regulerer det hormonniveauet takket være dets isoflavoner. Det kan reducere intensiteten af symptomerne hos kvinder i denne fase af deres liv.

7. Det er et godt antioxidant

Denne fødevare har næringsstoffer, der gør det til et glimrende antioxidant. Disse egenskaber giver dig en bedre livskvalitet og hjælper med at sænke noget af skaden, som frie radikaler forårsager, hvilket kan accelerere aldringsprocessen.

8. Tofu regulerer blodsukkerniveauet

Da det er en fødevare med et lavt glykæmisk index, er det er godt valg for dem, som har risiko for at udvikle diabetes type 2.

De aktive forbindelser regulerer glukoseniveauet i blodet. Samtidig hjælper isoflavonerne med at optimere din krops insulinforbrug.

Disse fytoøstrogener reducerer din krops resistens over for insulin. De regulerer kolesterolniveauet og den metaboliske aktivitet, der omdanner sukker til energikilder.

Tofu er en fødevare, der kan give dig et stort antal sundhedsfordele. Det kan nemt kombineres med andre ingredienser, så det er et perfekt supplement til mange forskellige retter.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.