Cervikal diskusprolaps: Vær forsigtig under træning

9. oktober 2019
Hvis du har en cervikal discusprolaps, skal du vide, hvordan du tager de rette sikkerhedsforanstaltninger, når du træner. Når du ved, hvordan og hvornår du skal træne, kan det forhindre alvorlige skader. 

Træning kan være en god måde at forhindre skader i at genopstå. Men dem, som lider af en cervikal diskusprolaps, skal tage visse sikkerhedsforanstaltninger, når de træner. I denne artikel giver vi dig nogle gode råd.

Intervertebrale diskusser blødgør påvirkningen og hjælper rygsøjlen med at bevæge sig. Disse flade, runde hynder adskiller hver vertebra. I deres midte er den bløde, gelatinøse nucleus pulposus.

Hvad er en diskusprolaps?

Når diskusser forringes eller bliver malplacerede, opstår der brok. En person med en diskusprolaps vil bemærke nakke- og armsmerter og vil have brug for lægehjælp, hvilket ikke altid betyder operation.

Kompressionen, der falder på de nærliggende nerver, og de deraf følgende fysiske begrænsninger, afgør sagens alvorlighed. Andre symptomer inkluderer en snurrende fornemmelse eller manglende styrke.

Den fibrøse ring begynder at forringes fra 25-årsalderen og påvirker generelt folk under 50. Risikofaktorer inkluderer svage muskler, fedme, genetik, brug af tobak og en stillesiddende livsstil.

Ligeledes er arbejdsfag, der kræver tunge løft, også en risikofaktor sammen med manglen på motion eller ukorrekt træning. En dårlig kropsholdning kan også have en stor påvirkning.

Er det en cervikal diskusprolaps eller lumbal diskusprolaps? Er der smerte eller ingen smerte?

Kvinde oplever rygsmerter under træning

En diskusprolaps kan være cervikal eller lumbal; den sidstenævnte er ofte problemet, da lænden er et område, der håndterer mere pres. Men tilfælde med cervikale diskusprolapser er stigende på grund af nutidens livsstil, der anvender nye teknologier.  

I nogle tilfælde oplever patienter smerte, hvilket får dem til at stoppe med at træne, indtil deres tilstand forbedres. I andre tilfælde er der patienter, der opdager deres diskusprolaps, uden at de har oplevet smerter eller andre former for fysisk besvær. Uanset hvad, så er en lægeundersøgelse nødvendig i begge tilfælde. 

Anbefalede øvelser

En diskusprolaps kræver hvile, men ikke at du stopper helt med at motionere. Faktisk er motion en af de bedste måder at lindre smerten på. Når man ser træning som en del af rehabiliteringen, som også vil reducere risikoen for, at problemet vender tilbage, vil fysisk aktivitet faktisk være en nødvendig foranstaltning.

Fysioterapi har til formål at forbedre fleksibilitet og udholdenhed. Programmer med fysioterapi fokuserer på udstræk, der forbedrer fleksibiliteten og styrker specifikke muskler. Programmer inkluderer også aerobicøvelser for at træne udholdenheden og forbedre blodcirkulationen.

Det er vigtigt at forstå, hvilke områder man skal fokusere på under træningen. Du skal arbejde på at styrke dine nakke-, ryg-, balle- og mavemuskler, som hjælper med at flytte diskusserne. Samtidig skal du undgå øvelser, der kræver, at du bukker din core, hvilket for eksempel er de klassiske mavebøjninger.

Hvor ofte skal man træne, når man har en cervikal diskusprolaps?

Hvor ofte du træner er også en vigtig faktor, du skal overveje. Det vil være ideelt at træne disse specifikke områder tre timer om ugen. Når du holder dig til de tre timer i alt, giver du dine muskler mulighed for at restituere, så du ikke overtræner de påvirkede områder.

Du kan lave aerobicøvelser hver dag, så længe det ikke påvirker din diskusprolaps. Indendørs cykling, svømning eller gåture er alle sammen aerobiske øvelser, der ikke påvirker rygsøjlen alvorligt

Hvis du bemærker smerte, skal du stoppe med al fysisk aktivitet, indtil du får det bedre. Squats med håndvægte er helt udelukket, da denne øvelse lægger vægten på din rygsøjle. Når du strækker ud, skal du huske på at gøre det forsigtigt.

Glade mennesker træner i fitnesscenteret

Det er ekstremt vigtigt at bevare den rette kropsholdning. Du skal holde ryggen ret eller i en behagelig stilling under dine øvelser. Ligeledes skal du forsøge at holde en god kropsholdning i hverdagen, så du kan forblive sund og og beskyttet mod mulige skader.

Andre tips til hverdagen med en cervikal diskusprolaps

Patienter, der har en cervikal diskusprolaps, skal sove på ryggen med en pude rullet op under nakken. Man kan også sove på siden med en pude mellem benene. Man bør dog aldrig sove på maven.

Hvis du har stået op i længere tid, skal du forsøge at fordele din vægt jævnt til begge fødder. Når du går, skal du holde ryggen ret, hovedet oppe og skuldrene trukket tilbage. Når du kører bil, skal du holde begge hænder på rattet og justere dit sæde, så dine fødder kan nå pedalerne uden besvær.

Ydermere bør kvinder kun gå med højhælede sko til særlige begivenheder. Hvad angår vægtløftning, skal man bøje i knæene og ikke læne i ryggen eller skabe mere pres med den. 

Hvis du følger disse tips, når du træner, vil en cervikal diskusprolaps blive bedre på ingen tid. Husk, at hvis du vil leve mere behageligt, skal du vænne dig til en bedre kropsholdning og undgå unødvendigt pres på din ryg.

  • Sociedad Española de Neurología. Hernia discal cervical. Extraído de: https://senec.es/descargas/informacion-paciente/TRIPTICO_HERNIA_DISCAL_CERVICAL.pdf
  • Congreso Nacional SETLA. 2014. Hernia discal cervical. Extraído de: https://www.mc-mutual.com/documents/20143/94587/35_Hernia_cervical_es/2dd3a0ce-438f-a887-6492-38a41ba37982