Haseskader: alt det du behøver at vide

Som en atlet er det nemt at ignorere musklerne i ryggen og lårene. Alligevel er det rimelig typisk at lide af haseskader blandt aktive mennesker. Fordi vi bruger vores ben hovedsageligt til høj intensitets bevægelser, er det vigtigt at forstå hvordan vi forebygger og håndterer denne type skade.

Hvad er haserne?

Selvfølgelig, selvom vi siger ‘haser’ er det faktisk en muskelgruppe. Der er tre forskellige muskler, der virker sammen. Disse tre muskler er:

• Semimembranosus
• Semitendinosus
• Biceps femoris

Haserne starter i lysken. Derfra bevæger de sig ned i knæet. Haserne er stærke muskelfibre med en stor sammentrækningskræft. Grundet deres afgørende rolle i bevægelser er det normalt at ende en træning med en haseskade. Kort sagt: en atlet præsenterer typisk en af tre typer haseskader: kontraktur, sprængning eller udvidelse. Den sidste er helt klart den hyppigste skade i hasen blandt atleter.

Så hvilke typer atleter er mere tilbøjelige til haseskader? Det meste af tiden er det dem der bruger underkroppen mest. Det indebærer blandt andet fodboldspillere, basketballspillere og tennisspillere der ofte er i risikogruppen for at udvikle skader i baglåret.

Selvfølgelig kan enhver fysisk aktivitet, der involverer pludselig energi spurter og stop være med til at skade disse muskler.

Risikofaktorer for en haseskade

Som vi sagde kan hasemusklerne være udsat for risici hovedsageligt i fodbold, basketball og tennis. Hvis du udøver andre sportsgrene med en overbelastning på lårmusklerne grundet hop eller intense stop er du måske også i risikogruppen.

Dog er der andre risikofaktorer involveret:

• Tidligere haseskader: Når først musklerne har været skadet er det mere sandsynligt at det kommer igen. Grundet dette er rehabilitering essentiel.
• Mangel på smidighed: Der er folk, der ganske enkelt er født mindre smidige end andre. Dette er ikke patologisk men favoriserer led og muskel belastninger.
• Muskelubalance: Forskere og eksperter indenfor sportsvidenskab kreerede dette koncept. I teorien forekommer en ubalance når en givet muskel er overbelastet mens dens modsætning er underarbejdet. Dette er meget typisk i låret, hvor lårmusklerne som regel er stærkere end hasemusklerne. Dermed kan den øget kraft på forsiden af låret føre til overbelastning i lårmusklerne på bagsiden.

Typer af haseskader

Haseoverbelastning er den hyppigste læsion i denne muskelgruppe. Dog er det ikke alle overbelastninger der er ens. Der er forskellige grader:

• Første grad: dette er basalt set en lille forstrækning. For atleten er symptomerne næsten ikke bemærkelsesværdige. Dog kan det begrænse bevægelsen og mobiliteten af underkroppen. Du kan fortsætte med din almindelige fysiske aktivitet og det er endda muligt at den lokaliseret smerte ikke bliver en irritation før et par dage efter skaden. For at behandle første grads haseskader, skal du kun komme is på.
• Anden grad: denne overbelastning er af moderat grad. Udover en forstrækning kan der også være overrivninger eller springninger langs muskelfibrene. Selvfølgelig gør det også mere ondt end en første grads skade og kan involvere inflammation i området og ødem. Det er normalt at så snart skaden sker kan atleten mærke det og skal stoppe sin aktivitet.
• Tredje grad: dette er en seriøs skade. I dette tilfælde er muskelfibrene decideret ødelagte og skaden minder om en overrivning. Det kan måske også omfatte skader på vedhæftningerne, hvilket øger seriøsiteten. Belastningen påvirker i stor grad muskelbevægelse og smerten påvirker al almindelig fysisk aktivitet.

Behandling af haseskader

For at bekræfte en haseskade, vil din læge højst sandsynligt bede om en billede test af en art. Dette kan være en ultralyd eller MR skanning. Teknikkere der kigger på skanningen vil kigge efter ændringer i muskelfibrene. Det er også vigtigt at undersøge om de er udspilet eller ødelagte.

Alligevel er der her nogle basale retningslinjer du kan følge hvis du tror at du har en haseskade.

Basale retningslinjer

Selvfølgelig er den første ting du skal gøre, at hvile. Atleter skal stoppe deres træning i en periode på mindst en uge. Seriøsiteten af skaden vil afgøre om det er nødvendigt at blive ved med at hvile.

Efter du har hvilet, kan en forbinding, eller is på stedet, og dit ben opad måske lindre nogle af dine smerter.

Disse tiltag bør hjælpe med ubehaget den første uge, hvor det som regel er mere intenst. En medicinsk professionel kan også udskrive noget antiinflammatorisk hvis det er nødvendigt, for at sikre at du føler dig tilpas.

Når smerten forsvinder, skal den skadet atlet måske overveje genoptræning. Dette involverer som regel to dele. Først og fremmest vil en specialist arbejde med hele din muskel. Derefter vil du gå over til at træne styrke ind i musklen og det omkringliggende område. Dette vil hjælpe muskelfibre med at genvinde deres normale fysiologi.

Derefter skal musklen også genoptrænes til din specifikke sport. På dette stadie vil der helt klart være forskelle mellem tilgangen for en fodboldspiller og en tennisspiller for eksempel.

Til sidst bør vi nævne, at det kun er meget seriøse tilfælde, der kræver kirurgisk indgreb. Disse tilfælde er exceptionelle og det sker ikke særligt ofte. Selvfølgelig hvis du mistænker, at du er midt i en haseskade, er det bedst at konsulterer en læge.