Logo image
Logo image

Hvilke former for nervøse trækninger findes der?

3 minutter
Nervøse trækning kan virke underholdende i begyndelsen, men det kan også blive et problem, der interfererer med det daglige liv. Lær om de forskellige typer af nervøse trækninger, der eksisterer. 
Hvilke former for nervøse trækninger findes der?
Sidste ændring: 17 juli, 2023

Nervøse trækninger er en almindelig lidelse, der kan påvirke alle. Hos atleter, er nervøse trækninger mere tilbøjelige til at opstå, når deres muskler bliver spændte. I dag, vil vi fortælle om nogle af de mest almindelige former for nervøse trækninger, så du kan identificere dem.

Hvad er nervøse trækninger?

En nervøs trækning er en ufrivillig sammentrækning af en muskel eller en gruppe af muskler. De er, som regel, korte, men pludselige og gentagende. Selvom de, normalt, er mere almindelige i barndommen, kan nervøse trækninger påvirke mange voksne.

Der er mange former for nervøse trækninger, der, ofte, forsvinder med tiden og noget, der kan kontrolleres med koncentration.

Some figure

Typer af nervøse trækninger

Der er to former for nervøse trækninger, såsom motoriske og vokale. Inden for begge grupper, er der simple og komplekse trækninger. Lad os se på, hvad de handler om.

Motoriske trækninger

Inden for denne form for nervøse trækninger, finder vi de flygtige trækninger, der kun vil påvirke personen i et bestemt tidsrum, før de forsvinder igen. For at genkende dem, skal de gentage sig selv mindst i mindst én måned, men i mindre end 12 måneder.

De kan kaldes for en simpel motorisk nervøs trækning. Som regel, er det et blink med øjet, bevægelser med hovedet eller et træk på skulderen. En simpel måde at genkende denne form for trækning på er, generelt, at det påvirker den øvre del af kroppen, hovedet, halsen eller skuldrene.

Blandt de motoriske trækninger, er der også komplekse trækninger, der kan påvirke hele kroppen. De reagerer med en pludselig, ufrivillig bevægelse, der, ofte, vil gøre personen forlegen eller flov. Disse bevægelser kan være alt fra hop, trampen med fødderne eller endda at dreje rundt om sig selv. 

Simple, vokale trækninger

Simple, vokale trækninger påvirker, som regel, vokale zoner, hvilket skaber ufrivillige lyde, såsom at rømme halsen, grynten og fnysen, blandt andre ting. De er svære at kontrollere, og, normalt, forsvinder de inden for et år.

Dog, skal du have i tankerne, at nervøse trækninger, som regel, påvirker børn. Det betyder, at de har en bedre chance for at forsvinde, når barnet bliver ældre. På den anden side, er dette sværere at opnå hos voksne.

Ikke desto mindre, er simple, vokale trækninger blandt de nemmeste trækninger at kontrollere. Det kræver noget koncentration, og kan kun kontrolleres i et vist omfang. Der er dog behandlingsformer, og de virker.

Blandt vokale trækninger, er der en kompleks type, hvor et ord bliver gentaget. Det kan involvere at gentage et bestemt ord eller endda sjofle ord. Dette er blandt de sværeste former for nervøse trækninger at behandle.

Tourettes syndrom

Tourettes syndrom bliver nemt forklaret som kombinationen af de to mest almindelige trækninger: vokal og motorisk. Dog, bliver det anset for en kompleks, neurologisk sygdom, hvor adskillige former for nervøse trækninger er kombineret.

Some figure

Det er ukendt, hvor mange folk, der lider af Tourettes syndrom. Dog, er det ikke så almindeligt, og det er det, færrest folk lider af. Jo længere trækningerne er, eller jo flere gange de opstår (ved Tourettes syndrom kan man se adskillige på samme tid), des mere alvorlig bliver lidelsen, og chancen for en succesfuld behandling bliver mindre.

Det er derfor, det er vigtigt at søge behandling ved de tidligste indikationer.

Nu, er det meget sandsynligt, at du nemt vil genkende, hvis du har en nervøs trækning. Husk på, at den hastighed, hvorved du søger behandling, vil spille en kæmpe rolle for behandlingens virke.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Mulligan, H. F., Anderson, T. J., Jones, R. D., Williams, M. J., Donaldson, I. M. (2003). Tics and Developmental Stuttering. Parkinsonism and Related Disorders. https://doi.org/10.1016/S1353-8020(03)00002-6
  • Azrin, N. H., & Nunn, R. G. (1973). Habit-reversal: A Method of Eliminating Nervous Habits and Tics. Behaviour Research and Therapy. https://doi.org/10.1016/0005-7967(73)90119-8
  • Miltenberger, R. G., Fuqua, R. W., Woods, D. W. (1998). Applying Behavior Analysis to Clinical Problems: review and analysis of habit reversal. Journal of Applied Behavior Analysis. https://doi.org/10.1901/jaba.1998.31-447

 


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.