De mest almindelig fejl du begår under træningen
De fleste mennesker begår typisk nogle almindelige fejl under træningen. Specielt hvis de ikke træner regelmæssigt eller har nogen til at guide dem. Det forårsager kort og længerevarende ubehag og skader.
I denne artikel fortæller vi dig, hvad de mest almindelige fejl, du begår under træningen, er, og hvordan du undgår dem. Der er mange almindelige fejl, du kan begå, mens du træner. Træning virker måske enkelt, men når du kommer i gang med det, finder du måske ud af, at det ikke altid er simpelt. Men du kan undgå dem med nogle enkle råd.
Almindelige fejl under træningen
Springer opvarmningen over
En af de mest almindelige fejl under træningen, som folk begår, er ikke at varme op, inden de begynder at træne. Det er også en af de hyppigste årsager til skader. Når du går i gang med hård træning uden først at varme dine muskler op, går dine muskler faktisk i en tilstand af chok. Musklerne ved ikke, hvordan de skal reagere. Det kan resultere i en forstrækning eller fibersprængning.
Det er vigtigt at varme op, og det er faktisk lige så vigtigt eller vigtigere end at strække ud. Det er en måde, hvorpå du gradvist forbereder dine muskler og væskerne i din krop på den intense træning, du skal til at i gang med.
Ikke at have ordentligt tøj eller sko på
Når du køber træningstøj- eller sko, vælger du typisk de ting, du kan lide, og som du tror klæder dig godt. Det passer, at du både kan være moderigtig og have sportstøj på. Men du bør også prøve at tænke mere på, hvad du har brug for i forhold til bestemte typer af øvelser, du vil i gang med. Det er bedre at tænke praktisk end at tænke på, hvilke farver og hvilken stil der vil se bedst ud.
For eksempel er det ikke alle sneakers, som egner sig til alle typer af sport. Og det er ikke alle bukser, som egner sig til alle typer øvelser. Du kan spørge trænere, søge på nettet og researche grundigt for at finde ud af, hvilke typer sko og tøj, du vil få brug for. Formålet er ikke bare komfort, men også at undgå skader.
Drikker ikke nok
En almindelige fejl under træningen er ikke at få drukket nok. Det er nødvendigt at drikke mindst to liter vand om dagen. Men det er også nødvendigt at drikke en masse vand, mens du træner. Din sved indeholder giftstoffer og væsker, som du udskiller fra din krop, når du træner. Disse væsker skal erstattes.
Nogle tror, at det er skadeligt, hvis de drikker vand, mens de træner. Det er en myte. Kroppen har brug for at være i topform, mens den træner og en af måderne er at erstatte, det den taber, inklusive væsker.
Gentager den samme rutine igen og igen
Din krop bliver vant til bestemte øvelser. Så hvis du laver dem igen og igen, holder du til sidst op med at se resultater. For ikke at begå denne fejl under træningen, er du nødt til at lave forskellige træningsprogrammer for hver dag, du tager hen i træningscenteret (spørg evt. en træner, om han vil hjælpe dig).
At lave et program er ikke svært. Det bør indeholde ti minutters opvarmning, 20 minutters afkøling og 5 minutters udstrækning. Her i mellem kan du træne ben en dag, arme den næste, mavemuskler den tredje dag eller måske træne på hold. Det vigtigste er, at du ikke lader din krop vænne sig til den samme øvelse.
Løfter vægte, som er for tunge
Folk begår ofte en fejl, når de beslutter sig for at få en markeret krop ved at løfte vægte. De tror, at jo tungere vægte de kan løfte, jo bedre. Det vil desværre kun resultere i skader, og din krop ved, hvor mange kilo, den kan løfte. Lad være med at bekymre dig, hvis du ikke kan løfte så meget i begyndelsen. Som tiden skrider frem, vil du erfare, at du bliver i stand til at løfte mere.
En måde, hvorpå du gradvist kan tilføre flere kilo til maskinerne i fitnesscenteret, er at tage færre sæt, mens du tilføjer kilo. For eksempel, hvis du normal kan løfte 35 kilo i abduktormaskinen, og du gentager øvelserne 15 gange, så prøv at tilføje 2,5 kilo og lav 12 gentagelser, 5 kilo og lav 10 gentagelser, 7,5 kilo og lav 8 gentagelser osv.
Glemmer at køle ned
En af de mest almindelige fejl begået under træning er ikke at køle ned. Når du har været igennem et hårdt træningsprogram, har din krop brug for at restituere, specielt din hjerterytme.
De fleste mennesker tror, at den bedste måde at køle ned på er ved at bruge en cardiomaskine. Brug omkring 15-20 minutter på maskinen, men i et langsommere tempo, end når du går til den.
Lader være med at strække ud.
Mange mennesker glemmer også at strække ud. Det er den største fejl, du kan begå. At forlade fitnesscenteret uden at strække ud kan resultere i alvorlige skader. Hvorfor? Fordi dine muskler bliver spændte, når du træner, og selv en lille og fejlagtig bevægelse på vej hjem kan give dig en fibersprængning.
Glem ikke at følge disse råd. Ikke kun for at undgå skader, men også for at undgå de mest almindelige fejl under træning. Gør din fitnessrutine så effektiv, som den kan blive.
Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.