Motivation hjælper professionelle atleter på rette vej

Den motivation, som professionelle atleter besidder, hjælper dem med at overkomme forhindringer og tidligere fejltrin.
Motivation hjælper professionelle atleter på rette vej

Sidste ændring: 16 november, 2019

Har du nogensinde tænkt over, hvordan professionelle atleter kan håndtere intens træning og skuffelser? I denne artikel deler vi nogle inspirerende historier om den motivation, der holder professionelle atleter kørende.

Eksempler på professionelle atleter med motivation

Vi tænker sjældent over de udfordringer og forhindringer, som professionelle atleter skal stå ansigt til ansigt med. Det kan for eksempel indebære at stå tidligt op, træne hele dagen, følge en afbalanceret kost, konkurrere i forskellige konkurrencer, døje med skader eller smerter, overkomme nederlag og endda håndtere presset fra medierne og fansene.

Selvom disse atleter selv har valgt denne livsstil, så er der ingen, der nogensinde har sagt, at dette ville være nemt. De professionelle atleters motivation er blevet et område, der studeres i psykologi. 

Her er nogle historier om professionelle atleter, der har haft store udfordringer, men som er forblevet motiverede og har skubbet deres karriere fremad:

1. Michael Jordan

Michael Jordan ved en hel del om motivation

Kongen af basketball ved en helt del om motivation. Jordan formåede aldrig at komme med på holdet, da han gik i skole, hvilket skyldtes, at han ikke var høj nok. Men i stedet for at give op forsatte han med at dyrke andre sportsgrene, indtil han blev høj nok til at kunne være med på basketballholdet.

Som professionel NBA-spiller har han vundet mange kampe, mens han spillede med Chicago Bulls. Under den tid stod han over for noget helt andet: mordet på hans far. Smerten fik ham til at trække sig tilbage fra basketball. I stedet forsøgte han sig med baseball. Efter nogle år vendte han dog tilbage til sin trøje, nummer 23, og slog sine egne rekorder. 

2. Muhammad Ali ved en hel del om motivation

Muhammad Ali er en af de største boksere i historien

Ali var den største bokser i sin tid, og han var, og fortsætter med at være, en inspiration for utallige atleter i bokseverden og andre sportsgrene.

Som 12-årig sloges han for første gang, da han fik frastjålet sin cykel. Episoden fik ham til at tilmelde sig en bokseskole for at lære, hvordan man bokser, så han kunne stoppe andre i at “tage ting fra andre”. Ali er uden tvivl en af de bedste eksempler på styrke, selvkontrol og kompromis. 

“Den, der ikke er modig nok til at tage risici, opnår ikke noget i livet.”
-Muhammad Ali-

3. Michael Phelps

Svømmemesteren fra USA vandt otte guldmedaljer på én sommer under de olympiske lege, og han har i alt 19 olympiske medaljer. Han er endnu et eksempel på en atlet med fantastisk motivation samt personlig vækst.

Phelps blev diagnosticeret med ADHD, da han var barn. ADHD er en adfærdsforstyrrelse, der forårsager rastløshed, impulsivitet og lav koncentrationsevne. Men Phelps udnyttede sin diagnose til at fokusere på sin sande lidenskab: svømning. Han lagde alt sin energi i denne sportsgren.

Phelps har bevist, at disciplin betyder alt, når man skal vinde og være den bedste. Hans hemmelighed er at visualisere sig selv på førstepladsen før hver konkurrence. Hans motto i livet er: “Ingen skal sætte en grænse for, hvad jeg gør. Jeg gør, hvad jeg har lyst til, og når jeg har lyst til det. Hvis der er noget, jeg gerne vil have, så tager jeg det.”

4. All Blacks er et hold med motivation

Rugby-holdet, All Blacks, har masser af motivation

De fleste har set rugbyholdet fra New Zealand, som udfører deres haka før hver kamp. Haka er en rituel krigsdans eller -sang, der stammer fra Maori-kulturen. Det er også et godt eksempel på den motivation, som professionelle atleter besidder.

Holdet udfører deres haka-dans for at vise deres stolthed, styrke og sammenhold. Derudover bruger de også krigsdansen til at udfordre deres rivaler. Dem, som faktisk har haft muligheden for at se en haka-dans live, kan bekræfte den elektrificerende energi bag den.

All Black-spillerne og andre professionelle atleter er et bevis på, at hvis du er engageret og har disciplin, kan du blive rigtig god til det, du laver.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.



Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.