Muskeloverbelastning: Hvad indebærer det?
Muskeloverbelastning forårsages af gentagne bevægelser over længere tid, hvilket resulterer i, at de involverede muskler bliver udmattede. Den primære årsag til muskeloverbelastning er faktisk for meget træning.
Denne form for skade er meget almindelig blandt sportsudøvere, hvilket er grunden til, at vi vil bruge denne artikel til at fortælle dig alt, du skal vide om emnet.
Muskeloverbelastning vil i bund og grund sige, at du træner på et højere plan, end du er vant til. Du skal besøge en ekspert, når du oplever muskeloverbelastning, så du kan forhindre det i at blive til et meget mere alvorligt problem.
Denne form for overbelastning kan forårsage problemer med dine led og manglende mobilitet. Det kan også forårsage smerter og en tung følelse i de påvirkede muskler.
Det er meget vigtigt, at du overholder de passende hviletider for at eliminere muskelspænding og for at undgå overtræning – ellers kan det føre til overbelastningsskader.
Du bør kun genoptage din træning, når al smerten fra skaden er forsvundet. Din muskelstyrke og fleksibilitet i det påvirkede område skal være normal igen, før du genoptager dine rutiner.
Muskeloverbelastning er en garanti for gevinst
Muskeloverbelastning lyder måske som en dårlig ting, da det betyder, at du træner al for meget. Men det betyder faktisk, at træningens intensitet er høj nok (højere end normalt) til at forårsage en fysiologisk tilpasning.
Faktisk styrker overbelastningen muskelfibrene, og sommetider får det dem endda til at vokse. Dette gør det lettere for dine muskler at løfte tungere vægte. Hvis du gerne vil opnå resultater, når du løfter vægte, skal du løfte mere, end dine muskler kan håndtere.
En sikker og effektiv overbelastning er vigtig for at udvikle dine muskler og forbedre din fysiske kondition. Risikoen for skade er dog ganske tydelig, hvilket er årsagen til, at du bør søge råd fra en erfaren og certificeret personlig træner, før du planlægger eller ændrer aspekter i din træningsrutine.
Hvis du ind imellem justerer din rutine, så den inkluderer nogle øvelser, der forårsager muskeloverbelastning, kan det hjælpe med at forhindre, at du begynder at kede dig. Med korrekt planlægning kan dette være en glimrende måde, hvorpå du kan udfordre din krop.
Kardioøvelser og muskeloverbelastning
Den form for træning, du udfører, vil få din krop til at lave justeringer og forbedre dens evner inden for den specifikke aktivitet. Det vil sige, at det er muligt at opnå muskeloverbelastning med både kardioøvelser og styrketræning. Du kan gøre det ved at øge forskellige variabler.
Kardiovaskulær overbelastning kan for eksempel opstå, når du øger træningens varighed eller intensitet. Det, vi mener med varighed, er mængden af tid, du dedikerer til hver session. Du kan starte med at tilføje fem minutter ad gangen.
Du kan også ændre intensiteten ved at gå hurtigere op ad bakke, da dette vil hjælpe med at gøre din træning endnu hårdere. Du kan også øge antallet af gange, du træner om ugen.
Vægtløftning og overbelastning
Du kan opnå muskeloverbelastning ved hjælp af vægtløftning ved at øge den mængde tid, du bruger på denne aktivitet. Det er også muligt at opnå det ved at øge antallet af gentagelser eller sæt per træningsrutine. En anden måde at gøre det på er ved at reducere hviletiden mellem hvert sæt.
Du skal dog passe lidt på, hvis du begynder at løfte vægte oftere. Styrketræning kræver en restitutionsperiode på 24-48 timer mellem hver session.
Effektiv muskeloverbelastning med progressive øvelser hjælper dig med at forbedre din fysiske kondition. Når din krop tilpasser sig til nye vaner, kan du begynde at foretage yderligere justeringer.
Afslutningsvis må du ikke glemme, at det er vigtigt at følge et progressivt træningsprogram og varme godt op for at undgå skader. Når du følger disse tips, kan du booste dine træningsresultater.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Clebis, N. K., & Natali, M. R. M. (2001). Lesões musculares provocadas por exercícios excêntricos Muscular lesions provoked by eccentric exercises. Revista Brasileira de Ciencia e Movimento, 9(4), 47–53. https://doi.org/10.1207/S15328015TLM1302_2
- Foschini, D., Prestes, J., & Charro, M. A. (2007). Relação entre exercício físico, dano muscular e dor muscular de início tardio. Revista Brasileira de Cineantropometria e Desempenho Humano, 9(1), 101–106.
- Pérez-Guisado, J. (2008). Rendimiento deportivo: glucógeno muscular y consumo proteico. Apunts. Medicina de l’Esport, 43(159), 142–152. https://doi.org/10.1007/s10672-009-9128-0
- Máximo Escobar Cabello. 2008. DAÑO Y REPARACIÓN MUSCULAR POR SOBRECARGA. Recuperado de: https://www.researchgate.net/publication/305400900_DANO_Y_REPARACION_MUSCULAR_POR_SOBRECARGA
Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.