Lær at indstille din spinningcykel
Spinning er en sport, der kombinerer entusiasme, energi, musik og sjov. Det er fornyligt blevet en meget populær hobby blandt mange folk. Hvis du gerne vil blive en ekspert i denne effektive træningsform, er det essentielt, at du lærer det basale omkring, hvordan du skal indstille din spinningcykel.
Det første, du skal huske på, når du skal lære at indstille din spinningcykel, er, at du skal opretholde en korrekt holdning gennem timen. Dette er vigtigt, så du undgå ryg- og nakkesmerter.
Ydermere, vil en god opvarmning forebygge nogle typiske cykelskader, som kan være utroligt frustrerende og forhindre din fremgang.
Selvom tempo og intensitet varierer gennem træningen, er det generelt enormt ensformigt. En dårlig indstillet cykel vil derfor resultere i en dårlig holdning, som kan skade dit helbred.
Typisk vil din instruktør ikke have noget problem med at hjælpe dig med at indstille din spinningcykel. Der kan dog være mange deltagere på spinningtimen, hvorfor instruktøren muligvis ikke har tid til at hjælpe dig. Derfor skader det ikke at have noget basal viden omkring, hvordan du skal indstille din spinningcykel.
Hvordan skal du så indstille din spinningcykel? Du skal blot notere dig følgende:
Hvordan du skal indstille din spinningcykel: Fod-position
Du skal sikre, at midten af din fod (delen lige under tæerne) flugter med pedalerne, og derefter tilpasse stropperne.
Dette er den hårdeste og bredeste del af din fod. Derfor er det den mest komfortable og effektive måde at placere dine fødder i pedalerne på.
Højden på sædet
Når du har styr på, hvordan dine fødder skal være i pedalerne, skal du have tilpasset højden på sædet. Stil dig ved siden af cyklen, og tilpas sædet, så det er i samme højde som dit hofteben.
Efter at have tilpasset sædet, skal du sætte dig på cyklen og placere dine fødder i pedalerne. Du skal sikre dig, at ved pedalernes laveste punkt, er dine ben strakte – men med et lille bøj i knæene.
Hældningen på sædet skal være parallel med gulvet. Hvis du ændrer spidsen på sædet til at pege nedad, vil du risikere at glide, og hvis spidsen er for høj, kan du skade dig selv.
Højden på cykelstyret
Cykelstyret skal være i samme højde som sædet, eller en lille smule højere. “En lille smule” betyder blot et par centimeter, og ikke at placere det i samme højde som dine skuldre.
Hvis du sætter styret for højt, vil dine skuldre være spændte hele tiden, din ryg vil være i en dårlig stilling, og du vil risikere ubehag i nakkeområdet.
Horisontal tilpasning af sædet
Den horisontale tilpasning af sædet, eller som det ofte kaldes; bagends-tilpasning, gøres optimalt ved at placere dine fødder parallele med gulvet, mens de er fastspændt i sædet (halvejs gennem runden i pedalerne). På dette punkt, skal knæskallen på det forreste knæ passe sammen med aksen af samme pedal.
Horisontal tilpasning af cykelstyret
Du kan flytte cykelstyret fremad eller bagud. Den ideelle position for cykelstyret er, at afstanden mellem spidsen af sædet og basen af cykelstyret har samme længde som din forarm – inklusiv dine fingre.
Du kan endda flytte det to eller tre centimeter fremad. Du skal hovedsageligt lægge mærke til, om dine skuldre er afslappede og dine albuer er bøjet, når du sidder på cyklen.
Hvis du følger disse simple råd, vil du opnå komfort og sikkerhed på din spinningcykel. Det vil hjælpe dig til at opnå en bedre træning, bedre resultater og at undgå mulige skader eller muskelsmerter.
Hvis det er muligt, så spørg din instruktør om hjælp til, hvordan du skal indstille din spinningcykel. Hvis det ikke er muligt, vil du nu være i stand til at gøre det selv, ved hjælp af rådene i denne artikel.
Hvis du stadig er i tvivl om, hvordan du skal indstille din spinningcykel, er der her en kort video. Videoen vil give nogle flere råd til, hvordan du kan indstille din spinningcykel.
Andre relevante emner, du kan undersøge, kan være klamper til spinningcykler: hvordan du skal placere dem, hvilken højde, hvornår de skal tjekkes osv. – men det vil vi efterlade til artikler i fremtiden.
Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.