Muhammad Ali: Den bedste bokser i historien

Muhammad Ali eller Cassius Clay var ikke blot kendt for sine bedrifter, men også for sit humanitære arbejde og konvertering til Islam.

Født i den sydlige del af USA som Cassius Marcellus Clay, blev denne atlet berømt under hans religiøse navn, Muhammad Ali. Uden tvivl, var han en bokser i hele ordets betydning, og han anses for at være den bedste i historien. Vi vil fortælle alt om ham i den følgende artikel.

Bokseren, Muhammad Ali

Cassius Marcellus Clay Jr. blev født i Louisville i 1942. Med hans egne ord, troede han aldrig, at han ville blive bokser. Hans første kontakt med sport skete, fordi en tyv stjal hans cykel, da han var 12 år gammel. Da han rapporterede forbrydelsen til det lokale politi, fortalte en politimand ham, at før han kunne banke tyven – som den unge dreng havde lyst til – var han nødt til at lære at bokse først.

Da han var 14 år gammel, vandt han sin første titel. En af mange titler, han, før eller senere, ville vinde i løbet af hans år som amatør. I 1960, deltog Cassius (han gik ikke under navnet Muhammad Ali endnu) i de romerske Olympiske Lege, hvor han vandt guldmedaljen – en beslutning taget af dommerne. Han var 18 år gammel på det tidspunkt.

Begyndelsen på en legende

Da han vendte tilbage til sin hjemby, hvor han ultimativt blev en professionel bokser, konkurrerede han i adskillige berømte og mindeværdige kampe, særligt på grund af hans knockouts. I 1962, kæmpede han i Madison Square Garden i New York mod Sonny Banks. Det var første gang, at Cassius Clay blev slået ud, og endda i den aller første runde!

Dog, gav han ikke op, og han fortsatte med at ophobe sejre i forskellige dele af landet og uden for USA. Hans internationale berømthed var også stigende. 

I 1967, blev han suspenderet fra boksning, fordi han nægtede at blive en del af militæret. Muhammad kom tilbage tre år senere med hjælp fra senatoren i Georgia. En af de mest berømte kampe, i det andet stadie af hans karriere. var den kamp, hvor han boksede mod Joe Frazier. Han og Frazier boksede mod hinanden ved tre lejligheder.

Muhammad Ali annoncerede hans fratræden fra boksning i 1979, blot nogle få måneder efter hans sidste kamp. Han fratrådte sin titel i et brev til verdens bokseforfund. “Jeg har intet at bevise. Jeg ønsker at gå på pension, mens jeg stadig er på toppen”. Det var hans ord. Dog, fortrød han sin beslutning og kæmpede en smule længere, indtil 1980.

Manden bag multimesteren

Foruden hans professionelle rekorder, med 56 sejre (37 KOs) og kun 5 nederlag, forblev Muhammad Ali i verdens hukommelse for hans liv uden for ringen.

Han voksede op i hjertet af en katolsk familie, og besluttede sig senere for at konvertere til Islam (og ændre sit navn). Men, før alt dette, var han nødt til at håndtere problemerne med at være en farvet person og den “vægt” som dette medførte, i løbet af disse år i hans land.

På det tidspunkt, var raceadskillelsen mere synlig i USA. Sorte folk havde ikke de samme rettigheder som hvide folk. Muhammad Ali kæmpede intenst for at eliminere ulighed og arbejdede sammen med figurer, såsom Martin Luther King.

En uretfærdig pause

Da han vandt den olympiske medalje i Rom og havde en sejrrig tilbagevenden, “betalte hans land ham tilbage” med en plads i krigen i Vietnam. Hævdende at være militærnægter og med en stærk tilknytning til Islam, nægtede han at deltage i den bevæbnede konflikt.

Regeringen anså hans handlinger for at være forrædderi, fratog ham hans titler og sendte ham i fængsel. Selvom han fik bevilliget kaution, konfiskerede de hans pas og forbød ham at forlade landet og bokse.

På dette tidspunkt, var han allerde muslim, og han brugte sin berømte status til at prædike om religionen i hele landet. Efter hans sportskarriere var helt slut, begyndte han at påtage sig humanitært og velgørende arbejde for forskellige formål i adskillige lande. De Forenede Nationer udnævnte ham som fredsbudbringer på grund af hans arbejde i de underudviklede regioner.

Muhammad Ali og hans sidste år

I 1984, blev han diagnosticeret med Parkinsons sygdom. Det var formenlig på grund af de påvirkninger, hans hoved led under i mange af hans kampe. I 1996, fik han det privilegium at tænde den olympiske flamme. En vis grad af forringelse var allerede synligt ved hans hænder, men han formåede at fuldføre opgaven.

Han døde i år 2016, 74 år gammel, af naturlige årsager, selvom han lå på hospitalet på grund af respiratoriske problemer. På det tidspunkt, boede han i Phoenix. 

Foruden historien og legenden i bokseringen, kan vi ikke glemme Cassius Clay eller Muhammad Ali som en mand, der var nødt til at opgive sin karriere på grund af politiske beslutninger, men som kom tilbage i al sin glans for at bevise for verden, at han var – og vil blive ved med at være – den bedste bokser nogensinde. 

Artiklens første billede er venligst stillet til rådighed af Sports Illustrated.