Ingredienser du bør undgå i mad
Kunstige sødemidler er ingredienser, du bør undgå i mad
Studier viser, at når vi spiser noget sødt, så øges vores sult, uafhængigt af hvor mange kalorier, det indeholder. Andre studier har vist, at indtag af kunstige sødemidler forårsager mere vægtøgning, end det gør at indtage sukker. Derfor er kunstige sødemidler ingredienser, du bør undgå.
Aspartam virker til at have den tydeligste effekt, men det samme gælder andre kunstige sødemidler, såsom sukralose. Disse sødemidler kan forårsage eller forværre inflammation i tarmen, da de interfererer med tarmens funktion.
Kunstige sødemidler øger risikoen for diabetes. Et nyligt studie, der blev publiceret i magasinet Nature, demonstrerer, at de ændrer vores mikrobiota i tarmen på en negativ måde. Det mest solgte sødemiddel, Splenda eller sukralose, kan for eksempel ødelægge op til 50 procent af den sunde flora i vores tarm.
Transfedtsyrer og vegetabilsk olie – ingredienser, du bør undgå
Først og fremmest fremmer transfedtsyrer inflammation, hvilket er en fællesnævner i kroniske sygdomme. De interfererer også med den grundlæggende funktion hos de cellulære membraner. Det kan føre til forekomsten af kræft, diabetes og kardiovaskulære sygdomme.
Transfedtsyrer kan øge risikoen for slagtilfælde markant. Et studie fra 2010 med kvinder efter overgangsalderendt fandt en 30 procent højere forekomst af iskæmiske slagtilfælde hos dem, der indtog en større mængde transfedtsyrer.
Hydrogeneret vegetabilsk olie er til stede i størstedelen af forarbejdede fødevarer, såsom kiks og friturestegt mad. I dag er der mange folk i USA, der spiser mere end 1.000.000 gange mere vegetabilsk olie, end de gjorde i begyndelsen af det 20. århundrede. Disse olier repræsenterer mellem 7 og 8 procent af alle indtagede kalorier.
Vi bliver ved med at ignorere farerne ved vegetabilske olier på trods af det faktum, at de bliver biprodukter af toksisk oxidering, når vi varmer dem op. De er uden tvivl en af de primære ingredienser i mad, vi bør undgå.
Kunstige smage er nogle af de ingredienser, du bør undgå
Nogle kunstige smage kan udsætte vores helbred for meget alvorlige risici. Den smørsmag, der for eksempel tilføjes til mikrobølgeovnspopcorn, kommer med en diacedtyl-komponent. Denne kan forårsage adskillige problemer i vores hjerne, og den kan bidrage til beta-amyloid-plak, der er associeret med udviklingen af Alzheimers sygdom.
Mononatriumglutamat
Mononatriumglutamat er et excitotoxin. Denne smagsforstærker er ofte associeret med kinesisk mad, men det er faktisk tilsat i utallige typer af forarbejdede fødevareprodukter – alt fra frossen mad og dessinger til salater til pomfritter og kødprodukter.
Denne fødevarekomponent er direkte relateret til fedme, øjenskader, hovedpine, udmattelse, desorientering, depression, hjertebanken, følelsesløshed og en prikkende fornemmelse. Det er nok grunde til, at det er en ingrediens, du bør undgå!
Farvestoffer er ingredienser, du bør undgå
9 af de farvestoffer, der på nuværende tidspunkt er godkendt til brug i USA, er relateret til helbredsproblemer. Forskellige studier, som den kemiske industri har udført, demonstrerer, at de kan forårsage problemer med alt fra hyperaktivitet og allergiske reaktioner til kræft.
Rød 40 er for eksempel det farvestof, vi bruger mest, og det kan øge hastigheden for udviklingen af tumorer i immunforsvaret på rotter. Studierne fremhæver også, at det forårsager hyperaktivitet hos børn. Et andet eksempel er Blå 2, der er blevet sammenkoblet med hjernetumorer. Producenter bruger dette farvestof i søde sager, drikkevarer, dyrefoder og mere.
Højfruktose majssirup
Højfruktose majssirup indeholder fruktose i fri form og glukosemonosakkarider. Fruktose bliver primært metaboliseret i leveren, da det er det eneste organ, der er i stand til at gøre dette.
I leveren bliver fruktose metaboliseret på nogenlunde samme måde som alkohol, hvilket forårsager mitokondrisk metabolisk dysfunktion på samme måde som ethanol og andre giftstoffer. Fruktose er også lig alkohol i den forbindelse, at kroppen konverterer det direkte til fedt.
Konserveringsmidler
Konserveringsmidler forlænger fødevarers levetid på hylderne, hvilket øger producenternes profit. Størstedelen af disse er dog relateret til helbredsproblemer, såsom kræft, allergiske reaktioner og mere. Nogle bemærkelsesværdige konserveringsmidler er natriumnitrat, natriumbenzoat og azodicarbonamid.
Transgene ingredienser
Det nyligste studie omkring transgene fødevarer involverer grise, og det er et af de mest solide videnskabelige studier, specialister har udført omkring effekterne af en transgen-tung kost på vores helbred.
Størstedelen af de grise, der vokser op på amerikansk jord, bliver som regel fodret med en blanding af transgent soja og majs. Forskerne fandt ud af, at denne kost forårsager en alvorlig inflammation i maven på disse grise.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Ballesteros M, Valenzuela L, Artalejo E, et al. (2012). Ácidos grasos trans: un análisis del efecto de su consumo en la salud humana, regulación del contenido en alimentos y alternativas para disminuirlos. Nutrición Hospitalaria. Disponible en: https://scielo.isciii.es/scielo.php?script=sci_arttext&pid
- Bendsen N, Chabanova E, Thomsen H, et al. (2011). Effect of trans fatty acid intake on abdominal and liver fat deposition and blood lipids: a randomized trial in overweight postmenopausal women. Nutr Diabetes 31(1). Disponible en: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/23154296/
- Center for Science in the Public Interested (2021). Aspartame (Nutrasweet). Disponible en: https://www.cspinet.org/article/aspartame-nutrasweet
- Carbonero R. (2013). Glutamato monosódico “la trampa de los alimentos sabrosos”. Disponible en: https://dialnet.unirioja.es/servlet/articulo?codigo=6250647
- Durán S, Cordón K, Rodríguez M. (2013). Edulcorantes no nutritivos, riesgos, apetito y ganancia de peso. Revista chilena de nutrición 40(3). Disponible en: https://www.scielo.cl/scielo.php?pid=S0717-75182013000300014&script=sci_arttext&tlng=en
- Landrigan P, Straif K. (2021). Aspartame and cancer – new evidence for causation. Environ Health 20(106). Disponible en: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC8042911/
- Muñoz F. (2008). El riesgo en los niños del consumo de alimentos transformados. Los agentes químicos en los alimentos. Disponible en: https://dialnet.unirioja.es/descarga/articulo/4371469.pdf
- Nazariega M, Ortega E. (2018). La neuroquímica y el metabolismo en la obesidad: El jarabe de maíz de alta fructosa como desencadenante de enfermedades cardiovasculares. Universidad de Guanajuato (7)5. Disponible en: https://www.researchgate.net/profile/Edu-Ortega-Ibarra/publication/330508793_LEPTINA_CORTISOL_E_INSULINA_INFLUENCIA_EN_EL_DESARROLLO_DE_LA_OBESIDAD/links/5f02212b45851550508d9cd1/LEPTINA-CORTISOL-E-INSULINA-INFLUENCIA-EN-EL-DESARROLLO-DE-LA-OBESIDAD.pdf#page=22
- OMS y OPS. Ácidos grasos trans. https://www.paho.org/es/temas/acidos-grasos-trans
- Ortiz G. (2021). Consumo de alimentos con rojo 40 como estilo de vida y sus implicaciones en la salud. BUAP. Disponible en: https://repositorioinstitucional.buap.mx/handle/20.500.12371/16024
- Schernhammer E, Bertrand K, Birmann B, et al. (2012) Consumption of artificial sweetener– and sugar-containing soda and risk of lymphoma and leukemia in men and women. The American Journal of Clinical Nutrition 98(2). Disponible en: https://academic.oup.com/ajcn/article/96/6/1419/4571485
- Suárez G, Capote C, Acosta T, et al. (2021). Indicadores metabólicos y de estrés oxidativo. Revista Habanera de Ciencias Médicas 20(4). Disponible en: http://scielo.sld.cu/pdf/rhcm/v20n4/1729-519X-rhcm-20-04-e3642.pdf
en ratas con obesidad inducida con glutamato monosódico - Suez J, Cohen Y, Valdés R, et al (2022). Personalized microbiome-driven effects of non-nutritive sweeteners on human glucose tolerance. Cell 185(18). Disponible en: https://www.cell.com/cell/fulltext/S0092-8674(22)00919-9
- Valenzuela A, Sanhueza J, Nieto S, et al. (2003). Estudio comparativo, en fritura, de la estabilidad de diferentes aceites vegetales. Nutrinfo. Disponible en: https://www.researchgate.net/profile/Alfonso-Valenzuela-6/publication/238742503_ESTUDIO_COMPARATIVO_EN_FRITURA_DE_LA_ESTABILIDAD_DE_DIFERENTES_ACEITES_VEGETALES/links/0c9605318bd974eb24000000/ESTUDIO-COMPARATIVO-EN-FRITURA-DE-LA-ESTABILIDAD-DE-DIFERENTES-ACEITES-VEGETALES.pdf
Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.