Lovgivning omkring sportsernæring i Spanien

Gennem årene, er der mange love og royale bestemmelser, der er blevet vedtaget, for at regulere sportsernæring. Her er en analyse af noget vigtigt lovgivning omkring sportsernæring i Spanien.

En sund krop, der er i en god tilstand og fungerer korrekt, er, hvad enhver atlet stræber efter. Dog, ønsker alle at være så sunde som muligt. Når det eneste mål er at vinde, så er ernæring et særdeles vigtigt aspekt. Forståelsen af dette, simple faktum har givet anledning til fremkomsten af en ny lovgivning omkring sportsernæring.

Du er nødt til at spise godt, hvis du ønsker at vinde

Sportsernæring er en anvendt specialisering, der fokuserer på de ernæringsmæssige behov hos atleter i forskellige former for sportsgrene. Faktisk, skal ernæringen møde ethvert individs behov på alle stadier: træning, konkurrence, heling og hvile. 

Desuden, skal du på intet tidspunkt neglegere dine energibehov. For at beregne dine behov, skal du finde ud af, hvor meget energi du forbrænder under dine fysiske aktiviteter. Du kan ikke reducere dit energiindtag uden at risikere eller forårsage skader på din krop og ændre på din præstation.

Med alle disse faktorer i tankerne, er det nemt at se vigtigheden af en tilstrækkelig kost, der indeholder de nødvendige næringsstoffer. Det er essentielt for din krop, så den er i stand til at pleje og reparere organiske væv, såvel som for at regulere kroppens metabolisme.

Sportsernæring tager ikke blot disse punkter i betragtning, men tilpasser også diæter i henhold til atleten og kravet hos den sport, han eller hun praktiserer. Hver fødevare og drik har en specifik betydning, og du kan ikke overse behovet for konstant supervision af en specialist.

Hvordan er reklamering for fødevarer reguleret?

Før et fødevareprodukt eller ernæringsmæssigt supplement kan lande på hylden i supermarkedet, skal det reguleres. Regulering finder sted gennem alle stadierne af produktionen, inklusiv forarbejdning, pakning og distribuering. Disse love er vigtige for sportsernæring, da de hører til supplementer, som atleter har brug for, for at møde deres kost og energibehov.

Træning involverer næringsmæssige krav, der ofte er ret høje. Af denne årsag, kræver atleter, nogle gange, supplementer med ekstra vitaminer og mineraler, for at møde deres behov.

I henhold til lovgivning omkring sportsernæring, kan du se den royale bestemmelse 126/2015, som blev vedtaget den 27. februar 2015. Denne lovgivning godkender visse reguleringer for informationer på upakkede fødevarer, der har til hensigt at blive solgt til kunder og fødevareetablementer.

Denne lovgivning regulerer også pakkede produkter, så forbrugerne kan efterspørge næringsmæssige informationer fra forhandlerne. 

Lovgivning omkring sportsernæring i Spanien

I henhold til næringsmæssige supplementer, er den Europæiske Union og Spanien ikke ikke nået til enighed omkring lovmæssige kriterier. National lovgivning etablerer specifikke reguleringer i bestemmelser, såsom RD-1712/1991. Denne royale bestemmelse søger at regulere fødevareprodukter hos det Generelle Fødevaresanitetsregister, som kræver registrering af produkter mærket som slankeprodukt eller andre specialprodukter.

Denne form for produkter reguleres også af den royale bestemmelse RD-2685/1976, som blev vedtaget den 16. oktober 1976. Denne bestemmelse etablerer kategorier og specifikke betingelser for de tekniske og sanitetsreguleringer. 

Problemet for fødevareproducenter og forbrugerne er, at lovgivningen ikke er særlig klar. Faktisk, i mange tilfælde, er den ikke eksisterende. 

Disse lovmæssige huller giver Spanien en ulempe sammenlignet med andre lande, når det kommer til produktionen af sportsernæringsprodukter. Et godt eksempel på dette er sødemidler, som er fine at bruge i det daglige liv, men ikke i næringsmæssige supplementer for atleter.

Et andet tilfælde er RD-1275/2003, som blev etableret den 10. oktober 2003, som etablerer en maksimal tilladt mængde af visse substanser. Som resultat heraf, markerer denne lovgivning en stor forskel mellem Spanien og resten af den Europæiske Union. Et godt eksempel er Vitamin C, som er autoriseret ved 60 mg i Spanien, mens den maksimale indtagelse, i andre lande, er på 1000 mg.

Opdageringer er nødvendige i henhold til lovgivning omkring sportsernæring

Atleter og dem, der er interesseret i sportsernæring, er nødt til at gennemgå nogle af disse lovmæssige reguleringer. En vigtig lovbestemmelse, der er værd at nævne, er den organiske lov 7/2006, som blev vedtaget den 21. november 2006. Denne lov bidrager med beskyttelse af atletens helbred og støtter kampen mod doping i sport. 

Det nuværende formål med dopingkontrol er ret anderledes fra dem i de tidligere år. Lovgivningen nu regulerer både eksogene og endogene substanser. Ydermere, laves der et skel mellem negative og mistænkelige substanser og perioderne mellem stoftesterne er nu kortere.

Sporternæring og reklamering

Inden for lovgivningen omkring ernæring og fødevarer, skal vi også nævne den royale bestemmelse 1907/1996 fra den 2. august 1996. Denne bestemmelse har at gøre med reklamering og kommerciel promovering af produkter, aktiviteter eller services med påstående helbredsformål. Det er nødvendigt at tilpasse denne standard til verden af online reklamering, som omfatter en stor del af nutidens marketingsstrategier.

På samme måde, regulerer den royale bestemmelse 1808/1991, som blev vedtaget den 13. december 1991, de påstande, der laves for at kategorisere visse næringsmæssige produkter. Fødevareidentifikation og reguleringer er i udvikling, og det er vigtigt at etablere opdaterede standarder. 

Slutteligt, har den royale bestemmelse 30/1992, som blev vedtaget den 17. juli 1992, forbedret standarderne omkring mærkater, men den kræver opdateringer. Dette er en lov, der ikke tager højde for mange af de parametre i fødevarereguleringen, som vi står overfor, mere end 20 år senere.

I de fleste tilfælde, bliver lovene mere utidssvarende, fordi de ikke passer til den nuværende virkelighed med sportsernæring. I sådan et felt, der er så bredt og vigtigt for livet hos alle folk, bør der ikke være nogen løse ender. Særligt, når det kommer til lovgivning.