Makronæringsstoffer: Typer og deres fordele

Ulig mikronæringsstoffer forsyner makronæringsstoffer kroppen med det meste af den metaboliske energi, kroppen har brug for i dagligdagen. Lær mere om de forskellige fordele og typer af makronæringsstoffer i dagens artikel!

Hvad er makronæringsstoffer?

Makronæringsstoffer er ansvarlige for at give os metabolisk energi. Med andre ord er de ansvarlige for vores vækst og overlevelse, og de bidrager med energi til vores daglige aktiviteter. De er ekstremt vigtige!

Disse næringsstoffer – primært kulhydrater, lipider og proteiner – arbejder sammen med mikronæringsstoffer, der består af vitaminer og mineraler. Vores kroppe er afhængige af dem for at forblive sunde.

Der er forskellige måder at forstå makronæringsstoffer på:

• Som kemiske elementer, der indtages i store mængder (svovl, fosfor, ilt, nitrogen, hydrogen og kulstof).
• Som kemiske komponenter, der forsyner kroppen med energi (lipider, proteiner og kulhydrater).
• Eller som næringsstoffer som vores krop har mere brug for end mikronæringsstoffer (kalium, magnesium og calcium).

Karakteristika af de primære typer af makronæringsstoffer

I begyndelsen af vores indlæg nævnte vi tre primære makronæringsstoffer, der spiller en vigtig rolle i henhold til at forsyne kroppen med energi. De er:

1. Kulhydrater

Kulhydrater består af ilt, kulstof og hydrogen. Det kan være simple eller komplekse sukkerarter: sakkarider, glukose, fruktose, sukrose, laktose, glykogen og stivelse.

Når kulhydrater trænger ind i kroppen, bliver de omdannet til glukose. Glukose er kroppens primære kilde til energi, men det bruges også til at metabolisere fedtstoffer og beskytter nervevæv.

2. Proteiner

Proteiner består også af kulstof, hydrogen og ilt, men de består også af nitrogen og svovl. Kroppen kan ikke syntetisere disse makronæringsstoffer alene, da den har brug for hjælp fra aminosyrer. Proteiner hjælper med at opbygge væv, og de spiller også en rolle i nogle anabole processer. 

3. Lipider

Slutteligt kan du finde lipider i faste fedtstoffer – mættet fedt – og olier. Vi betragter ofte lipider for at være skurken,  men det eneste problem er det massive indtag af dem. Hvis du indtager for mange lipider, begynder fedtet at ophobe sig under huden og i cellerne, hvilket skaber deller.

Du kan endda tælle vand med som et makronæringsstof, fordi du har brug for store mængder af det for at overleve. Selvom man kan overleve uger uden mad, vil man kun kunne leve få dage uden vand. Vand regulerer kroppens temperatur, eliminerer affaldsstoffer ved at producere urin og transporterer næringsstoffer foruden at hydrere celler og organer.

Hvad er forskellen mellem mikronæringsstoffer og makronæringsstoffer?

Vi har allerede gennemgået de forskellige makronæringsstoffer, men når vi kigger på mikronæringsstoffer, vil det hjælpe os med at forstå makronæringsstofferne endnu bedre. Selvom mikronæringsstoffer er lige så vigtige som deres modstykke, er de næringsstoffer, som levende væsener blot har brug for i små mængder. 

De er ansvarlige for mange funktioner, der varierer alt fra at katalysere enzymer til at styrke immunforsvaret. Der er to primære grupper af mikronæringsstoffer:

1. Vitaminer

Vitaminer hjælper kroppen med at vokse, fungere korrekt og udvikle celler foruden at beskytte immunforsvaret mod frie radikaler. Der er fedtopløselige vitaminer, der opløses i fedt, såsom vitamin A, D, E og K. Der er også vandopløselige vitaminer, såsom vitamin B og C.

2. Mineraler

Du kan finde mineraler i planter og dyr. De fleste af dem er dog plantebaseret. Mineraler er ansvarlige for at skabe enzymer. Du har brug for forskellige slags mineraler: mikro (kobber, zink, kobolt, krom og flourid) og makro (magnesium, natrium, jern, kalium og calcium).

Du har brug for både makro- og mikronæringsstoffer for at opretholde dit daglige helbred. Den eneste forskel er, hvor meget du har brug for af hver. Din krop har brug for flere makronæringsstoffer end mikronæringsstoffer til at udføre de daglige opgaver.

Alle er nødt til at indtage et minimum af begge typer næringsstoffer, men minimummet vil variere fra person til person. En person, der ønsker at tabe sig for eksempel, vil have brug for en anden mængde end en person, der ønsker at opbygge muskelmasse.