Morgenmadsidéer til atleter: De bedste tips

Maden, vi spiser om morgenen, afgør mængden af energi, vi har resten af dagen. For atleter er det ikke nok bare at spise mere om morgenen. Man skal også designe en kostplan, der er egnet til den aktivitet, man udfører.
Morgenmadsidéer til atleter: De bedste tips

Sidste ændring: 18 juli, 2019

Alle ernæringseksperter er enige i, at dagens første måltid er det vigtigste. Men før vi dyrker sport, skal vi holde øje med og kontrollere, hvad vores morgenmad består af. En atlets morgenmad er en smule anderledes end andres. Vi giver gode morgenmadsidéer til atleter i denne artikel.

En stor, amerikansk morgenmad

Det virker måske utroligt, men denne morgenmadsmenu, som har dybe rødder i USA, er højt anbefalet til atleter. Den består af toast, æg og et stykke skinke for at opnå proteiner.

Appelsinjuice er en vigtig del af vores sunde morgenmadsidéer

Dette vil selvfølgelig ikke være nok. Derfor skal man altid supplere måltidet med naturlig appelsinjuice. Tilføj også en banan, så du får nok kalium, hvilket er essentielt til at opretholde fysisk aktivitet.

Det vil heller ikke skade at tilføje en yoghurt. I fitnessverden er denne morgenmad meget favoriseret, hvis den er ledsaget af smoothies før og efter morgenmaden.

Morgenmadsidéer til fodboldspillere

For dem, der dyrker denne sportsgren, vil en lettere morgenmad være at foretrække. I dette tilfælde skal vi bruge morgenmadsprodukter (gryn/cornflakes/mysli) og brød. Dette er det vigtigste og mest fundamentale.

Mælk og kaffe er en vigtig proteinkilde, der også aktiverer musklerne. Denne type atlet skal prøve at spise en passende mængde frugt til morgenmad, da de vil bruge det til at syntetisere vitaminer og mineraler. 

Dette skal selvfølgelig suppleres med masser af vand og energidrikke under og efter træningen. Frokost og resten af måltiderne vil udligne vores energikrav.

Morgenmadsidéer til akvatiske atleter

Det er vigtigt at spise en passende mængde af kulhydrater til morgenmad, før man udfører vandsportsgrene. Dette betyder dog også, at man skal vente mindst to timer, før man træner.

Morgenmadsprodukter, som gryn og mysli, og passende mængder af brød og nødder definerer svømmerens morgenmadsrutine. Fuldend morgenmaden med honning, marmelade og mejeriprodukter. Spis også masser af bananer, da de giver masser af kalium.

Hvis træningen er tidligt om morgenen, er det bedst at lave et foreløbigt og energirigt måltid baseret på væsker. Frugtjuicer, skummetmælk og energibarer bør være nok til at holde dig i gang under træningen. Det er ikke nødvendigt at drikke energidrinks, mens man træner.

Kvinde spiser morgenmad på sengen

Morgenmad med energiboost til atleter

Hvis vi gerne vil have masser af energi, når vi går i fitnesscenteret, skal vil tilføje nogle ekstra supplementer. Kom derfor en smule smør på brødet.

Syltetøj, olivenolie og tomater giver også en smule mere energi. Udover appelsinjuice anbefales det også, at man spiser omkring ti rosiner og fem nødder. 

Hvis du gør dette, vil du have nok energi til at løfte vægte og træne på maskiner indtil næste måltid.

Andre morgenmadsidéer til atleter

De ideelle proportioner er allerede etableret. Bredt set bør et morgenmåltid indeholde mellem 55-70% kulhydrater, 20-25% fedt og 10-20% proteiner. Proportionerne varierer selvfølgelig afhængigt af sportsgrenen.

Uanset hvad, så er det vigtigt, at man får de korrekte næringsstoffer, og at morgenmaden er velbalanceret. Det er essentielt, at man kan absorbere energi, uden at det går på kompromis med fordøjelsessystemet.

En atlets morgenmad vil generelt ikke indeholde mere end 729 kalorier. Kulhydrater og fedtstoffer giver korrekt næring, men de nedbrydes under træningen. Det er sådan, du holder dig i god fysisk form og opnår den muskeltoning, du ønsker

Afslutningsvis anbefales det at konsultere en personlig træner og en diætist, så du er helt sikker på, hvad det er, din krop har brug for. Alle kroppe er trods alt forskellige, og de skal derfor behandles forskelligt.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.