Artiskokker: Sådan taber du dig med denne grøntsag
Når vi snakker om sunde fødevarer, der også hjælper os med at tabe os, ligger artiskokker øverst på listen. Denne grøntsag er en del af mange slankekure grundet dens egenskaber, hvad angår vægttab. Lær mere om, hvordan du kan tabe dig ved hjælp af artiskokker.
Hvorfor er artiskokker godt for vægttab?
Artiskokken er en af de mest spiste grøntsager i verden takket være dens sunde egenskaber og lave kalorieindhold. Da det er en fødevare med et lavt kalorieindhold, betyder det, at vi kan spise meget af det, så vi bliver mætte. Ligeledes har artiskokker et rigt fiberindhold, hvilket hjælper med fordøjelsen.
Der er ikke mange, der er klar over det, men artiskokker indeholder faktisk cynarin. Dette hjælper med at forbrænde fedt og forhindre vandretention. Derfor er det en effektiv hjælp til vægttab, når vi inkluderer denne grøntsag i vores kost.
Artiskokken har også et lavt fedtindhold, så den er egnet til enhver form for slankekur og spiller ofte en fremtrædende rolle i moderne diæter. Hvis du gerne vil tabe dig med denne grøntsag, skal du være klar over, at det ikke er en mirakelkur. Du skal således komplimentere din slankekur med andre ting, der også kan hjælpe dig på rette vej.
Sådan kan du tabe dig med artiskokker
Du kan spise grøntsagen på mange forskellige måder. Faktisk anbefaler vi, at du skifter mellem opskrifterne, så du ikke begynder at blive træt af det. Derved er der mindre risiko for, at du opgiver din slankekur.
Te med artiskok
Te med artiskok er den perfekte drink om morgenen og om eftermiddagen. Vi kan stille vores sult med denne te og et par kiks.
For at lave teen skal du bruge en artiskok, juice fra en halv lime og en halv liter vand. Processen består af at koge artiskokken, til den er blød. Tilføj derefter limejuicen. Når du har gjort det, kan du drikke den varm før ethvert måltid, eller når du bare føler dig sulten.
Artiskokpuré
Denne opskrift er perfekt til aftensmaden, da den er let, men også mættende. For at lave puréen skal du først koge artiskokken i vand. Det er dog vigtigt, at du kun bruger lige nok vand til at koge den, så du får en mere koncentreret puré.
Kog derefter noget vand med cayennepeber og ingefær. Når det koger, skal du tilføje den kogte artiskok med den lille mængde vand, der er tilbage. Det sidste trin er at komme det hele i en blender, så du kan blende det til en glat og tyk puré.
Smoothie med artiskok
Denne smoothie vil være en perfekt start på dagen, da den samtidig booster dit stofskifte. Selvom det måske er vanskeligt at vænne sig til smagen i starten, er vi sikre på, at du vil elske den med tiden.
Lav denne smoothie ved at koge en artiskok. Bland den sammen med noget ananas, et halvt dusin mandler, juice fra en halv lime og vand.
Nu, hvor du ved, hvordan man taber sig med artiskokker, bør du inkludere grøntsagen i din daglige kost. Husk på, at denne grøntsag har glimrende vægttabsegenskaber som et lavt kalorieindhold, et højt fiberindhold samt cynarin.
De fantastiske opskrifter i denne artikel vil hjælpe dig med at gøre det hele mere interessant, så du ikke opgiver din slankekur.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Fundación Española de Nutrición. Alcachofas. Recuperado de: http://www.fen.org.es/mercadoFen/pdfs/alcachofa.pdf
- Carlos Baixauli Soria. Alcachofa. Centro de Experiencias de Cajamar en Paiporta. Recuperado de: http://www.publicacionescajamar.es/uploads/cultivos-horticolas-al-aire-libre/15-cultivos-horticolas-al-aire-libre.pdf
Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.