Lækre opskrifter på kød- og fiskeburgere
Det kan blive kedeligt i længden at spise de samme slags måltider hele tiden, og nogen gange får det os endda til at afvise visse fødevarer. Derfor vil det være en god strategi at ændre vores madlavningsmetoder eller vælge andre kombinationer. Vi giver dig derfor nogle lækre opskrifter på kød- og fiskeburgere.
En burger består som regel af en hakkebøf, en burgerbolle og forskelligt tilbehør som for eksempel tomat, salatblade og ost. Bøffen bliver normalt stegt på panden, men det er også muligt at grille den i ovnen. Vi kan lave burgere med alle former for råvarer, og det behøver ikke nødvendigvis at være råvarer, der har en lav næringsværdi. Med disse opskrifter på kød- og fiskeburgere kan du spise dette måltid uden at føle madskyld.
Burgeropskrifter og babyer
Når vi begynder at introducere vores baby til almindelige fødevarer, kan det være interessant at bruge denne form. Specialister anbefaler, at man udelukkende ammer sin baby i de første seks måneder af babyens leveår. Hvis man ikke er i stand til at amme, kan man i stedet give babyen modermælkserstatning.
Den efterfølgende periode er dér, hvor man begynder at bruge overgangsmad. Da hvert barn er forskelligt, er der ikke en specifik startdato. Der er babyer, som er klar, når de er fire måneder gamle, og der er andre, der først får overgangsmad, når de er otte måneder gammel. Den gennemsnitlige alder er dog seks måneder.
Hvis du er i tvivl, er det bedst, hvis du undersøger det hos børnelægen, så du kan være helt sikker.
Opskrifter på kød- og fiskeburgere
Oksekødsburger
Ingredienser
- 255 g hakket oksekød
- 200 g kogte og skrællede kartofler
- 55 g revet squash
- 1/2 hakket løg
- Kikærtemel
- Ekstra jomfruolivenolie
Tilberedning
- Skræl og kog kartoflerne i en gryde.
- Riv squashen og hak løgene.
- Varm olivenolien på en pande over mellem varme. Tilføj derefter squashen og det hakkede oksekød.
- Når kartoflerne er færdige med at koge, skal du mose dem, som om du laver en puré. Tilføj det hakkede oksekød og de kogte grøntsager, og blandt det godt sammen. Tilføj derefter melet gradvist, indtil det hele bliver til en glat og fast dej.
- Form bøfferne, og steg dem i en stegepande ved mellem varme med ekstra jomfruolivenolie.
Lakseburger
Ingredienser
- 255 g laks
- 1/2 hakket løg
- 1 tsk. friskhakket dild
- Sojasauce
- Citronsaft efter smag
- Ekstra jomfruolivenolie
Tilberedning
- Hak laksen ved hjælp af en foodprocessor, og steg løgene på en pande med olie.
- Når løgene er stegt, og laksen er hakket, skal du blande det sammen.
- Tilføj den friske dild, citronsaften og en smule sojasauce.
- Form kødet med dine hænder, så de passer i en burgerbolle.
- Steg bøfferne ved mellem varme i 4-5 minutter.
Opskrifter på kalkun- og couscousburger
Ingredienser
- 1 stk. kalkunbryst
- 30 g couscous
- 1/2 hakket løg
- Hakket peberfrugt (rød og grøn)
- 1/4 hakket squash
- Ekstra jomfruolivenolie
Tilberedning
- Hak alle grøntsagerne, og lad dem simre i en varm stegepande med olie. Kog samtidig kalkunbrystet i en gryde med kogende vand.
- Når kalkunbrystet er kogt, kan du bruge det kogende vand til at koge couscoussen.
- Ved hjælp af en foodprocessor skal du hakke kalkunbrystet og komme det på panden med alle grøntsagerne.
- Fjern panden fra varmen, og bland det hele sammen med couscoussen i en skål.
- Tilføj kikærtemel for at gøre blandingen mere konsistent, og form derefter bøfferne.
- Steg dem på en stegepande ved mellem varme.
Idéer til lette burgere
1. Gør den vegetarisk
Hvis du gerne vil reducere dit kalorieindtag, kan du erstatte kødet med grøntsager for at øge proteinmængden. Dette øger også fiberindtaget, hvilket giver mere mæthed. Hvorfor ikke prøve dig frem med en vegetarburger?
2. Overvej brødet til dine kød- og fiskeburgere
Selvom burgere traditionelt serveres med brød, så kan du gøre det anderledes. Du kan fjerne brødet i toppen for at reducere kalorierne! Det bedste vil være at vælge brød i god kvalitet: fuldkorn eller surdej.
3. Hvad med saucer til dine kød- og fiskeburgere?
En simpel og smagfuld strategi vil være er erstatte ketchup med hjemmelavet tomatsauce og mayonnaise med avocado. Du kan også forhindre dine kød- og fiskeburgere i at blive for tørre ved at tilføje råvarer såsom salatblade, tomater eller champignoner.
Kort sagt er det muligt at spise sundt, hvis vi vælger de rette ingredienser og tilberedningsmetoder. Giv disse burgere et forsøg – vi ved, du vil elske dem!
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Aguilar, M. H., & Maldonado, J. A. (2005, October). La lactancia materna. Cómo promover y apoyar la lactancia materna en la práctica pediátrica. Recomendaciones del Comité de Lactancia de la AEP. In Anales de Pediatría (Vol. 63, No. 4, pp. 340-356). Elsevier Doyma.
- Sin dientes y a bocados. Juan Llorca. 2018
Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.