Logo image
Logo image

Øvelser der mindsker mavefedt

4 minutter
Din krop har en tendens til at lagre fedt omkring maven, hvilket ikke er det bedste sted. For at takle dette, bør du følge en sund kost og lave disse øvelser, der mindsker mavefedt.
Øvelser der mindsker mavefedt
Sidste ændring: 31 december, 2018

For nogle kan det være nemmere at komme af med fedt fra maveregionen end andre steder på kroppen, men desværre forsvinder det ikke af sig selv. For at opnå dine mål skal du lave en række øvelser, der mindsker mavefedt, udover selvfølgelig at spise sundt. Hvis du gør det, kan du komme af med fedtet og få den flade mave, du altid har drømt om. Læs videre for at se, hvilke øvelser der mindsker mavefedt er kommet med på vores liste.

Øvelser der mindsker mavefedt

Uanset om du træner derhjemme eller i et fitnesscenter, skal du følge med i de kommende øvelser. Du bør træne dette tre gange om ugen (hav en hviledag i mellem hver træning). Udover at tabe dig, kan du også forme dine mavemuskler. Du behøver heller ikke være ekspert for at kunne lave disse øvelser!

1. Mavebøjninger

Dette er de basale mavebøjninger, som alle kender. Start med at lægge dig på ryggen på en måtte, med dine knæ bøjet, og dine fødder i jorden. Placer dernæst dine hænder bag din nakke (med albuerne udad).

Løft langsomt din overkrop, indtil dine skulderblade ikke rører gulvet længere. Sikre dig, at det er dine mavemuskler, der arbejder, ikke din ryg. Hvis din ryg gør ondt eller irriterer dig, så gør du det ikke rigtigt. Lad overkroppen komme ned igen og vend tilbage til startpositionen. Lav tyve repetitioner.

2. Burpees

Burpees er den næste øvelse på listen over øvelser, der mindsker mavefedt. De giver dig også en cardiotræning og styrker dine arme og ben. Det er en alsidig øvelse! Start fra stående, og bøj fremad for at sætte dine hænder i gulvet (med kun dine knæ bøjet). 

Stræk derefter dine ben ud og lav en armbøjning. Bøj dine knæ igen, og rejs dig op til startpositionen ved at hoppe opad med strakte ben. Fortsæt i ét minut uden pause.

Folk der laver burpees hvilket mindsker mavefedt3. Planke

Planken er en af de mest effektive øvelser for din mave. Den kræver mere end traditionelle øvelser, men du kommer helt klart til at se resultater. Læg dig først på maven på en måtte, med dine ben strakt ud.

Placer derefter dine underarme på måtten og løft din krop. Det bør kun være dine underarme og dine tåspidser, der rører ved gulvet. Sikre dig derefter, at dine ben og overkrop er parallelle med gulvet. Prøv i første omgang at holde denne i tredive sekunder. Når du har trænet den i lidt tid – et par uger – kan du begynde at arbejde dig op mod et minut.

4. CrossFit mavebøjninger

Disse er en variation af mavebøjninger, men meget mere intense. De er rigtig gode som en øvelse, der mindsker mavefedt. Læg dig på ryggen med dine ben strakt ud. Bøj så dine ben og placer dine fodsåler på gulvet.

Stræk dine arme ud over dit hoved. Løft derefter din overkrop indtil din brystkasse rører ved dine knæ. Du skal sørge for, at du løfter med dine mavemuskler og skubbet fra dine arme. Kom tilbage til startpositionen. Lav femten repetitioner af denne øvelse.

5. Cykelmavebøjninger

Endnu en god øvelse, der opnår to ting: Forbrænder og mindsker mavefedt, samt styrker dine arme og ben. Denne øvelse er også perfekt til at arbejde på din koordination! Læg dig på ryggen på en måtte og tag knæene op til brystkassen. Dine hænder bør være bag din nakke.

Stræk dit højre ben ud og vrid overkroppen sådan, at din højre albue rører ved dit venstre knæ. Gentag dette på den anden side (med dit venstre ben strakt ud). Sørg for, at når det ene ben er strakt, så er det andet bøjet. Lav tyve repetitioner på hver side.

Pige der laver cykelmavebøjninger6. Lodret saks

Til sidst giver vi dig en øvelse, der arbejder på de nederste mavemuskler, hvilket er super godt for at fjerne lagret fedt. Den ser relativt simpel ud at lave, men den kræver faktisk en del.

Start med at lægge dig på ryggen, på en måtte med dine ben strakt ud og dine arme ned langs siden. Løft dit højre ben, i mens du holder det strakt, indtil det danner en 90-graders vinkel i forhold til gulvet. Tag det langsomt ned igen, og før det når at røre gulvet, begynder du at løfte dit venstre ben. 

Målet er, at dine ben skal krydse hinanden tæt på gulvet, men uden, at dine hæle kommer til at røre jorden. Med andre ord bør dine ben altid være i luften. For at gøre denne øvelse mere udfordrende, kan du tage hænderne om bag nakken og løfte dine skulderblade fra gulvet. Løft hvert ben tyve gange.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.