Cykelskader: Bliv klogere på de forskellige skader

Cykling er sjovt, og det er en god måde at træne på. Men når du er ude på vejen, er der visse farer, du skal være opmærksom på for at undgå cykelskader.
Cykelskader: Bliv klogere på de forskellige skader

Sidste ændring: 25 marts, 2019

Cykling er en sport, der kommer med mange fordele for dit helbred. Dog er der, ligesom i alle former for sport, en risiko for skader. I denne artikel har vi fokus på de mest almindelige cykelskader, og hvordan du undgår dem.

Faktorer der forårsager cykelskader

Mange cykelskader opstår på grund af fejl med cyklen. Der er ofte funktionsfejl forbundet med udstyrssport.

Vi snakker ikke kun om skader, der sker tilfældigt ved at noget går i stykker eller bliver slidt. Det er vigtigt at vide, hvordan hver en del af cyklen fungerer. Samtidig skal du vælge den rette cykel, der passer til dine fysiske behov og den type cykling, du gerne vil dyrke.

Tit er det udstyret, der er årsag til skaderne

I blandt de mest almindelige årsager til cykelskader er:

  • Forkert saddelhøjde: Du skal kunne strække dine ben og bøje dine knæ ordentligt. Når du er i hvileposition, bør dit ben have en 160 graders vinkel og når det er bøjet, bør det danne en 25-30 graders vinkel.
  • Anatomiske forandringer: Hvis du lider af nogle knæ- eller bendeformiteter, eller hvis dine ben bøjer en anderledes vej, så skal du bruge specielt udstyr og tilpasse din cykel til dine behov.

Skaderne kan også være relaterede til de samme problemer, der er i almindelige træningsformer: Overtræning, dårlig kost, træning med for høj vægt i lange perioder og dårlig teknik.

Typer af cykelskader

Efter at have analyseret faktorerne, der kan føre til cykelskader, lad os da tage et kig på nogle af de mest almindelige skader, og hvad de er.

Traumatiske skader

Dette kan være den første type af skader, du kommer til at tænke på som begynder. Det er lige meget, hvor meget erfaring rytteren har, eller hvor gode de er; der er altid en risiko for at fejle. Det sker endda i Tour de France.

Denne type skade påvirker som regel dine håndled, albuer og knæAfhængigt af intensiteten af slaget og din alder, kan du også skade dit kraveben eller dine ribben. 

Nakkesmerter

Nakkesmerter er meget almindelige i cykling grundet den vinklede stilling, rytteren skal sidde i. Når du cykler gennem ujævnt terræn, absorberer din rygsøjle og dine skuldre alle de stød, der kommer fra cyklen. Og symptomerne kan øges, da du er nødt til at holde hovedet løftet fremad.

Rygproblemer

Hvis styret ikke er i den rette højde, kan din kropsholdning blive påvirket. Det kan føre til ubehag i din nedre ryg.

Cykeleksperter mener, at den perfekte vinkel for din rygrad er ved 110 grader. Hvis du læner dig for meget fremad, eller hvis du ikke læner dig nok, kan du skade din ryg. Især hvis du yder en stor indsats.

Håndskader ved overanstrengelse

På mange cykelruter er underlaget ujævnt, og der er mange huller og forhøjninger. Rytteren må holde fast i styret med et fast greb for at undgå at falde af cyklen.

Disse kraftige vibrationer kan føre til, at dine hænder hæver eller i værste tilfælde brækker, da de er under et enormt pres. Det kan også føre til noget, der hedder karpaltunnelsyndrom, som påvirker nerverne, der går igennem midten af håndledet, og som giver en prikkende fornemmelse i hænderne.

Skader i underkroppen

Mellemkødet er som regel den kropsdel, der er mest udsat for cykelskader, da den skal bære en tung vægt over lang tid. Kropsdelen absorberer ikke kun stød, den er også under konstant friktion.  Sved i det område kan forårsage forskellige hudproblemer.

Springerknæ

Springerknæ er et hyppigt problem hos cykelryttere. Senen, der er over knæet, gør, at musklerne forrest i låret kan bevæge dit knæ. Den er selvfølgelig i konstant bevægelse, mens du cykler.

Den nederste del af knæskallen eller selve senen kan blive påvirket. Det kan være på grund af en forkert sammentrækning eller blot overanstrengelse.

Løsningen på problemet er tæt relateret til selve problemet, og du kan undgå det ved at holde dine fødder i en korrekt stilling.

Andre typer af betændelse

Der findes mange forskellige skader

Selvom springerknæ er den mest almindelige betændelsestilstand, når det kommer til cykelskader, så er der andre sener og led, der kan hæve op og give dig smerter. F.eks.:

  • Betændelse i lårsenen: Forårsager smerter i den øvre del af knæskallen. Det er som regel på grund af en forkert saddelhøjde.
  • Senen på indersiden af knæet: Tre muskler hæfter sammen med denne sene. Det opstår ved overstrækning af knæet på grund af forkert saddelhøjde.
  • Lårhasesenen: Kan forårsage smerter i lårhaserne og bagest i knæet.
  • Akillessenen: Ved at overanstrenge denne sene, kan du opleve smerte. Det kan undgås ved at skifte pedalposition eller nogle gange dit fodtøj.

Ligesom med alle andre former for sport, så er cykelskader tæt forbundet med specifikke ting i enten udstyr eller stillingen. Derfor er det vigtigt at tage de nødvendige forholdsregler, for at kunne løse de mulige årsager. På den måde vedligeholder du et godt helbredsniveau, mens du cykler.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.