Logo image
Logo image

Hvad er BodyPump?

4 minutter
BodyPump er et træningsprogram, der er kommet for at blive. Hver træning hjælper med at træne alle de primære muskelgrupper til musik, hvilket gør det sjovt. 
Hvad er BodyPump?
Sidste ændring: 17 juli, 2023

Leder du efter et fitnessprogram, der er sjovt og stadig krævende på samme tid? Hvorfor ikke give BodyPump et forsøg? Det er et program med fysisk træning, der kombinerer alle slags aerobe aktiviteter for at træne adskillige muskelgrupper. Lær alt om BodyPump at kende her, inklusiv alle fordelene.

For det første er vi nødt til at definere denne form for træningsprogram, som har fået navnet BodyPump. Grundlæggende set er det en aerob træningsform, der er kombineret med at løfte vægte. Det er en form for fysisk træning, der bliver mere og mere populær. Det er særligt gældende blandt kvinder, der ønsker at tone og forme deres krop.

Hvad bør du vide om BodyPump?

BodyPump er et træningsprogram, der blev skabt i Auckland, New Zealand, i 1991. På nuværende tidspunkt er det til stede i mere end 100 lande ved hjælp af gruppen Les Mills International. Dette firma sammensætter musik, programmer og koreografier, der er kendt over hele verden.

BodyPump-sessioner varer omkring en time, og de er generelt i gruppeformat med en instruktør. I løbet af denne tidsperiode vil man høre mellem otte og ti dynamiske sange, der passer til øvelserne, og man vil arbejde med forskellige muskelgrupper i hver sang.

Der er også mulighed for kortere BodyPump-timer, af enten 30 eller 45 minutters varighed, med færre sange og mere specifikke træninger.

Denne struktur er lig de andre konditions- eller aerobictimer. I løbet af den første sang vil man varme op og strække ud. Senere vil man gennemgå en grundig træning af benene og ballerne, brystmusklerne, rygmusklerne, triceps og biceps.

Hernæst vil man arbejde med den nedre del af kroppen og skuldrene og afslutte med øveler for maven. Det sidste trin er at køle af og afslappe kroppen. Som du kan se er træningen komplet, af høj intensitet og der er også korte hvileperioder mellem hver sektion. 

Some figure

Hvad er fordelene ved BodyPump?

Hvad er det primære formål så med BodyPump? Vi er nødt til at nævne en øgning af muskelmassen, eller i det mindste en grundig toning af musklerne. Denne fordel ses dog ikke så meget hos folk, der er overvægtige, men nærmere hos dem, der allerede har en lavere mængde af kropsfedt.

En anden fordel ved denne træningsmetode er selvfølgelig at forbrænde kalorier. Når det går hånd i hånd med en passende kost og med efterlevelse af anbefalingerne fra din specialist, så kan det hjælpe dig med at tabe fedt på kroppen.

På timerne er gentagelser af øvelserne det primære tema til at arbejde med hver muskelgruppe. For eksempel vil nogle af gentagelserne være squats, pres, dødløft og curls.

Vægtstænger, håndvægte og vægtskiver er uerstattelige ting, der skal bruges i en BodyPump-session. Nogle instruktører tilføjer også andre elementer, såsom en boks til box jumps.

Hver person på holdet vil løfte den vægt, de er i stand til at løfte. Det hele afhænger af kapaciteten og mål med øvelserne hos hver person. Det er også vigtigt at fremhæve, at man endda kan være med på timen uden at bruge vægte overhovedet. Det vil selvfølgelig reducere intensiteten, og det vil tage længere tid at nå sine fitnessmål.

Takket være det aerobe aspekt i timerne og denne form for øvelser er BodyPump også brugbart til at forbedre kropsholdningen og styrke leddene. Det kan hjælpe med at undgå smerter, der er typiske i det daglige liv – nakken, ryggen og smerter i den nedre del af ryggen, blandt andre, takket være en forbedret fysisk form.

En af fordelene ved BodyPump, ifølge dem, der gør det to eller tre gange om ugen, er, at resultaterne kommer hurtigt. Nogle andre gode nyheder ved denne træningsform er, at øvelserne er simple og lette at følge. Det er ikke nødvendigt at følge en striks koreografi som i andre aerobictimer, såsom aerobox for eksempel.

Some figure

Hvor ofte bør man udføre denne form for træning?

Som med størstedelen af programmer med aerobic eller konditionstræning anbefales det at dyrke BodyPump to eller tre gange om ugen. Du bør altid inkludere en hviledag mellem sessionerne. Med de kortere timer af 30 eller 45 minutter vil det være fint med fire gange om ugen.

Hvis du aldrig har lavet øvelser af høj intensitet før (uanset om det er BodyPump eller en anden slags) er det en god idé at starte langsomt ud til at starte med. Brug små vægte og tving ikke din krop til grænsen i løbet af de første par uger.

Med tiden kan du gradvist øge intensiteten. Desuden skal du sikre dig, at du følger din holdinstruktørs anvisninger. Du kan også gradvist øge vægten af vægtskiverne eller de håndvægte, du bruger, så du reducerer risikoen for skader.

Slutteligt har vi et andet vigtigt tip. Du skal sikre dig, at du har den rigtige holdning, når du udfører øvelserne, ligesom instruktøren vil vise dig. På den måde vil du få mest muligt ud af timerne og undgå skader.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Rustaden, Anne Mette, et al. “Effects of BodyPump and resistance training with and without a personal trainer on muscle strength and body composition in overweight and obese women—A randomised controlled trial.” Obesity research & clinical practice 11.6 (2017): 728-739.
  • Steven N. Blair. 1993. Evidence for Success of Exercise in Weight Loss and Control.
    Annals of Internal Medicine. https://www.acpjournals.org/doi/10.7326/0003-4819-119-7_Part_2-199310011-00015
  • Johnston, B. 2018. Beneficios del ejercicio. Merck Manuals. https://www.merckmanuals.com/es-us/hogar/fundamentos/ejercicio-y-forma-f%C3%ADsica/beneficios-del-ejercicio
  • Recomendaciones mundiales sobre la actividad física para la salud. Organización Mundial de la Salud. https://www.who.int/dietphysicalactivity/factsheet_recommendations/es/

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.