Dick Fosbury og hans high jump-teknik

Det kan siges, at der eksisterer et før og et efter Dick Fosbury i atletikkens verden. Denne amerikaner, som kun var 21 år gammel, ændrede high jump-teknikken for evigt.
Dick Fosbury og hans high jump-teknik

Sidste ændring: 18 november, 2019

Når vi ser atleter springe i de Olympiske Lege, er det som regel high jump-teknikken, der overrasker os. Vil du gerne vide, hvem der opfandt springet? Hans navn er Dick Fosbury, og han var en atlet, der uden tvivl revolutionerede sporten for evigt. Vi fortæller dig mere om ham i denne artikel.

Hvad var high jump-teknikken før Dick Fosbury?

Før vi taler om Fosbury-springet, er det værd at at nævne de atleter, der plejede at springe anderledes under de Olympiske Lege, turneringer og Verdensmesterskaberne i Atletik. Indtil 1968 fandtes der forskellige high jump-teknikker: 

1. Saketeknikken

Efter tilløb passerer atleten sidelæns over stangen. Først med det ene ben og så med det andet.

2. Det vestlige rul

Denne teknik kendes også som California-rullet, og den består af en halv saks og et rygsving, når man når det højeste punk, hvilket er over stangen. Den består dybest set af at rotere i luften omkring stangen – det er ikke let!

3. Straddle-springet

Denne high jump-teknik startede i 1936. Den består af at springe på samme måde som ved det vestlige rul, men med ansigtet mod stangen. 

Dick Fosbury og hans spring mod fremtiden

De teknikker, der blev anvendt op til dette punkt, var ret “naturlige” bevægelser for menneskekroppen. Hvis vi skal springe over et hegn eller en anden forhindring, vil vi sandsynligvis benytte os af sakseteknikken. Men det betyder ikke, at det er den mest effektive teknik.

Det var Disk Fosburys måde at tænke på. Han fik alle til at være helt målløse ved de Olympiske Lege i Mexico i 1968. Han klassificerede sig til Legene, efter han vandt mesterskabet i sin hjemby (Oregon, USA). Der var ikke et hint af improvisation i hans spring; sandheden er, at han begyndte at øve sig på det, da han var blot 16 år, tilbage i 1963.

Dick Fosbury opfandt high jump-teknikken

Hvad består denne teknik af? Man løber mod stangen i en buet sti, og når man når hen til stangen, springer man med ryggen mod den og udstrækker sin tætteste arm. På den måde reduceres pladsen mellem tyngdepunktet (atletens krop), og forhindringen, der skal overvindes (stangen), reduceres, så man opnår højde.

Der måtte naturligvis foretages nogle ændringer under øvelserne til dette spring. Dette var for eksempel at flytte madrassen til den anden side af stangen for at undgå skader eller uheldige slag. Indtil da blev der anvendt sand, da atleterne landede på fødderne. 

High jump-teknikken: Dagen, hvor Dick Fosbury vandt guld

De Olympiske Lege i Mexico i 1968 har mange vigtige milepæle, der skiller sig ud fra mængden. For det første var det de første Lege, der blev afholdt i Latinamerika. Det var også Legene, der blev berømte for Black Power-salutten samt revolutionen af high jump-teknikken opfundet af Dick Fosbury.

Den amerikanske atlet var kun 21 år gammel, da han ankom til den mexicanske hovedstad. Han var villig til at vinde medaljen, og han var villig til at ændre atletikverden for evigt. I finalen scorede han 2,24 meter, og han fik den længeventede guldmedalje. 

Selvom Fosbury ikke kunne overgå 2,28 meter, som var en verdensrekord, der var sat af Valeri Brumel med et straddle-spring, så er hans bidrag til sporten alligevel ubestridelig. Undersøgelser viser, at måden atleterne springer på, giver dem 40 centimeter mere højde. 

Dick Fosbury med guldmedaljen ved OL i 1968

Nu bruger alle højdespringere Fosbury-teknikken, fordi dens effektivitet er blevet 100% bevist. Men i starten tvivlede både atleter og eksperter dog på denne teknik. De gjorde endda nar af Dick, mens han øvede sig, og fortalte ham, at han var skrupskør. Men da han vendte tilbage med en sejr, gjorde de ham til en helt.

Dick Fosbury gik på pension i en tidlig alder, efter han ikke formåede at kvalificere sig til de Olympiske Lege i München i 1972.

Med springet opfundet af Dick Fosbury har atleter været i stand til at opnå imponerende resultater. Her kan man for eksempel nævne cubanske Javier Sotomayor (2,45 meter) eller den bulgarske Stefka Kostadinova (2,08 meter). Dette er hvad det vil sige at efterlade spor i sportens verden.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.



Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.