Logo image
Logo image

Strandtræning: Bryd dine rutiner med en ny træningsform

3 minutter
Strandtræning er en glimrende måde at undgå kedsomhed på, forbrænde kalorier og hygge sig med familien eller vennerne. 
Strandtræning: Bryd dine rutiner med en ny træningsform
Sidste ændring: 29 november, 2019

Hvis du gerne vil bryde din rutine, enten derhjemme eller når du er på ferie, kan du overveje at påbegynde strandtræning. Det bedste er, at du ikke behøver at svede meget for at opnå gode resultater. Lær mere i denne artikel.

Strandtræning? Det er en god idé!

Det lyder måske som en god plan at bruge timer på at solbade, når du er på ferie, eller når vejret er godt i Danmark, men efter et par dage kan det godt blive en smule kedeligt. Du vil muligvis have lyst til at være mere aktiv i stedet for.

Mange vælger at træne på stranden tidligt om morgenen, så der ikke er en masse mennesker til stede. Men der er også dem, som vælger at gøre det, når der er travlt, så man måske kan møde andre, der også træner.

Under alle omstændigheder er der mange muligheder for strandtræning. Det er nok til at friste enhver til at bryde den normale rutine, så man kan begynde at leve en sundere livsstil.

Tips til strandtræning

Du behøver ikke at have en strandkrop, at bruge hele dagen på at træne eller droppe alle dine andre aktiviteter for at træne på stranden. Men du kan bestemt bruge strandtræning som en måde til at bruge tid sammen med din familie. 

1. Brug solbeskyttelse

Hvad enten du svømmer eller ej, så anbefaler vi, at du bruger vandafvisende og svedafvisende solcreme, hvis du træner på stranden i sommermånederne. Glem ikke at smøre dig ind hver anden eller hver tredje time. Det gælder også på sommerdage, hvor der er overskyet, og hvis du træner om morgenen.

Some figure

2. Brug kasket og solbriller i sommermånederne

Vandet er måske harmløst, men sandet og havet reflekterer solen og kan skade din hud og dine øjne. En hat eller en kasket vil beskytte dig i varmen.

3. Drik vand under din strandtræning

Det er vigtigt at få rigeligt med vand hele året rundt, og det gælder også, når du træner på stranden. Du bør altid have en vandflaske i hånden, når du træner.

Sådan træner du på stranden

Er du ikke sikker på, hvordan du skal gå i gang med din strandtræning? Her er nogle sjove idéer:

1. Du kan svømme

Hvis du ikke ved, hvordan man svømmer, eller hvis du ikke har prøvet at svømme i det åbne hav før, så skal du starte let ud i den lave ende, hvor du forsøger dig frem med at simple svømmetag og spark med benene. Med svømning vil du ikke bare forbrænde kalorier, men du vil også træne hele kroppen, uden at du lægger mærke til det.

2. Du kan hoppe i bølgerne

Det er rigtig sjovt at hoppe i bølgerne. Det er også en god måde at motionere på sammen med dine børn. Alt, du skal gøre, er at gå ud i vandet, så det når dig til taljen, og så hoppe hver gang, der kommer en bølge.

3. Du kan dyrke strandsportsgrene

Du kan prøve strandvolley, strandfodbold eller strandtennis. Der er så mange sportsgrene, som du kan dyrke på stranden, og du vil med garanti have det sjovt.

Der er nogle strande, som har sportsområder til offentligt brug. Få nye venner på stranden, eller spil sammen med din familie!

Some figure

Du kan også prøve en vandsport såsom surfing, hvis vejret tillader det. Selv når du bare står på et surfbræt i vandet, træner du dine mavemuskler, ben og balance. Hvis du ikke er klar til at stå op endnu, eller hvis du ikke kan finde ud af det, kan du blot lægge dig på maven og padle med dine arme og ben, så du bevæger dig rundt i vandet.

4. Du kan gå ture

Der er ikke noget mere afslappende end at gå ture langs vandet alene eller sammen med andre. Morgenture er ideelle, hvis du ønsker stilhed og meditation. Hvis du gerne vil tabe dig eller tone dine ben, kan du sætte tempoet op og jogge langs vandkanten.

Afslutningsvis kan du udføre din almindelige fitnessrutine på stranden. Det vil sige squats, mavebøjninger, armbøjninger mv. Du vil have en skøn havudsigt, hvilket kan være meget mere motiverende end din normale udsigt.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Sociedad Española de Medicina del Deporte. Recomendaciones para practicar deporte en ambiente caluroso. http://www.femede.es/documentos/Recomendaciones_deporte_en_calor.pdf


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.