Juiceopskrifter: 4 gode opskrifter på lækre juicer

Læs her om fire juiceopskrifter, du kan lave derhjemme og tilføje i din daglige kost for at gøre den sundere. De er fremragende til, når vejret er varmt. 
Juiceopskrifter: 4 gode opskrifter på lækre juicer

Sidste ændring: 25 marts, 2019

Din krop skal bruge en balanceret mængde af vitaminer, mineraler og proteiner hver dag for at fungere ordentligt. Mange juiceopskrifter kan give dig de daglige næringsstoffer, du har brug for; dog er der ikke mange, der kender til de gode egenskaber, der er i juice. Vi giver herunder fire bud på juiceopskrifter, du kan prøve.

Nemme juiceopskrifter

Der findes intet bedre end frugt til at udrense din krop. Frugtjuice kan være godt at drikke til mange måltider, men de er også meget nyttige, hvis du skal have vand i kroppen. Samtidig hjælper de med vægttab.

Du kan bruge alle former for frugt og grønt

Juice med agurk, citron og appelsin.

Denne juice fremmer vægttab, og den er perfekt til at holde dig fra slik og fed mad. Den hjælper din krop med at komme af med overskydende væske, og den holder din appetit i skak; det er en god måde at holde din krop hydreret på. Samtidig er kalorieindholdet meget lavt.

Ingredienser:

  • 2 appelsiner
  • 2 citroner
  • 1 agurk
  • 500-1000 ml vand
  • Honning
  • Isterninger

Tilberedning:

  1. Vask frugterne grundigt.
  2. Pres citrusfrugterne og hæld saften i en blender.
  3. Skær agurken i stykker og hæld i blenderen.
  4. Blend det hele sammen i et par minutter.
  5. Hæld blandingen i en kande og bland sammen med vandet.
  6. Vi anbefaler, at du putter den i køleskabet og venter til næste morgen med at drikke den.
  7. Tilsæt honning efter smag.
  8. Du kan også tilføje is til den.

Juice med jordbær og appelsin

Dette er en lækkerbidsken blandt juiceopskrifter. Den er super sund, og den booster antallet af røde blodlegemer. Appelsiner indeholder C-vitamin, der resulterer i en powerjuice, når det blandes med antioxidanterne fra jordbærene.

Ingredienser

Til fire personer.

  • 250 ml appelsinsaft
  • 150 g friske jordbær
  • 10 isterninger
  • 2 spsk sukker eller honning
  • 4 mynteblade

Tilberedning:

  1. Vask jordbærene og fjern bladene.
  2. Put jordbærene, appelsinsaften, is og sukker i en blender.
  3. Blend til du har en glat konsistens.
  4. Hæld I fire glas og pynt med mynten.

Juice med ananas og appelsin

På varme sommerdage er juiceopskrifter bare så forfriskende. Især denne juice, da kombinationen af ananas og appelsin er læskende og eksotisk. Denne juice er god til små børn, der måske ikke altid vil spise deres frugt.

Ingredienser:

Til fire personer.

  • 450 g ananas (frisk og skrællet)
  • 4 appelsiner
  • 50 g sukker eller honning
  • 80 g isterninger
  • 100 ml vand
  • Skiver af appelsin og ananas til pynt

Tilberedning:

  1. Skær ananasen i stykker og put i en blender.
  2. Pres appelsinerne og hæld saften i blenderen.
  3. Tilsæt sukker/honning, vand og is og blend så det hele sammen.
  4. Server straks. Tilsæt skiver af frugterne på kanten af glassene som pynt.
Jo stærkere farve i frugten, desto mere næring er der i

Smoothie med vilde bær, kiwi og appelsin

Juiceopskrifter kan også være smoothies, og de er fremragende til folk med laktose- og glutenallergi. Denne smoothie med vilde bær, kiwi og appelsin kan drikkes af alle, og den er rig på antioxidanter og C-vitamin.

Ingredienser:

Til to personer.

  • 100 g jordbær
  • 50 g tranebær eller ribs
  • 100 g hindbær
  • 3 kiwier
  • 3 appelsiner
  • 3 spsk. sukker eller honning
  • 10 isterninger
  • 750 ml vand

Tilberedning:

  1. Vask og klargør bærene. Tag nogle af tranebærene fra til pynt.
  2. Skræl kiwierne (Gem den ene til at skære i skiver som pynt).
  3. Pres appelsinerne. Et godt trick til at få mest mulig saft ud af dem er at putte dem i mikroovnen nogle få sekunder.
  4. Put alle frugterne, saften fra appelsinerne og vand i en blender.
  5. Tilsæt sukker/honning og isterninger og blend det hele sammen til en ensartet masse.
  6. Server med skiver af kiwi og tranebær som pynt.

Røde bær giver os masser af antioxidanter, som beskytter vores krop, og de har ligeledes antiinflammatoriske egenskaber. Jo rødere de er, jo mere næring er der i dem.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.